H.C. Andersen

Af

Samlede Skrifter

Femtende Bind

1854

Af Nogle Viser

II.

»Ved en Vens Afreise til Paris

Mel. Jeg er et Søndagsbarn!

Hør Venners Stemme: drik og spiis!

Thi snart, saa er Du i Paris,

Og nyder der, ja, Gud veed hvad,

Men det er ei den danske Mad!

Paa Boulevarden skal Du gaae;

Gud give at vi saae derpaa!

I Omnibus og i Coucou,

Hvo er saa lystig vel, som Du!

Vi see Dig alt halv udenlandsk,

Grisetter smaa Dig lære Fransk;

Du reiser bort som Nordens Iis,

Men kommer hjem som – ak Paris!

Du oversættes skal paa Fransk,

Originalen er dog Dansk,

Dit Træk med Hovedet, dit Smiil –

Nei, aldrig glemmes det Emil!

Skjøndt Hjertet sidder lidt paatvers,

Skal Visen aande kun Comers!

Igjennem Taarer kan man lee!

Farvel! farvel! det Bedste skee!

III.

Mel. Der var engang en tapper Mand.

Vi er i Marts, men Martsviol

Kun sees i Rude-Isen,

Man selv maa bringe Foraars-Sol

Og »Fatter« bringe Visen!

Her er vi jo den gamle Stok,

(Det sagt er med Poliskhed)

:|: Og more os det skal vi nok,

Vi har jo Ungdoms Friskhed! :|:

See Stuen her, hvor pompeiansk,

Nei, det er den ved Siden,

Herinde, her er østerlandsk,

Med Nyden hele Tiden.

Hver Væg et Billedgalleri,

Imens vi kildre Ganen,

:|: Paa kjøbenhavnsk kaldt Poesi,

Paa østerlandsk: Divanen! :|:

Det er omtrent eengang hvert Aar,

Vi her slaae Basserallen,

I Danmarks ny Historie staaer

Det ei – spørg kun von Allen!

Men det er ligemeget det,

Vi ærgre os slet ikke.

:|: Vi svinge Hue og Kasket,

Vor egen Skaal vi drikke! :|:

Har Tiden ingen Martsviol,

Saa har den her »Slukefter«!

Din Skaal, min Skaal, vort Selskabs Skaal,

Hurra, af alle Kræfter!

Her er gemytligt friskt og sundt,

Og ingen Rigsdags Tanker,

:|: Drik ud dit Glas, det er Dig undt,

»Hvil Hoved paa et Anker!« :|:

IV.

Mel. Hvis et godt Raad I følge kan.

Hæv Dig vor Sang! her synger Stort og Smaat,

Har man kun Røst, paa den megen gode Spisen!

Blæse være Røsten! er bare Hjertet godt,

Man kan indvortes følge med i Visen!

:|: Hjertet slaaer Tact og Øiet leer,

Her Ingen er, som fordrer meer! :|:

Rosenhækken har Geburtsdag i Guds Sol,

Roserne dens Børn, de drikke Dug og nikke.

Hver har sin Stilk, vi sidde paa en Stol,

De dufte, men vi Andre vi drikke,

:|: Alle synge samme Skaal i Chor:

Din Skaal, Du kjære Bedstemo’er! :|:

Skjænd passer ei, og dog vi skjænde maae,

Fødes i November, det er ikke rigtigt!

Det er jo umuligt at vi kan Blomster faae!

Til en Fest er Blomster noget Vigtigt!

:|: Nu maae vi binde en Tone-Bouquet,

Dog Hjertets Sang er aldrig slet! :|:

Blomster har Du selv i Hjertets Mindebog,

Blomster, som kan Sindet styrke og fornøie.

Dengang Nattens Sky hen for dit Øie drog,

Stærkt og klart saae dit indre Øie!

:|: Skyen tager Flugt! – dog nok er sagt,

Du os forstaaer: Skaal Solens Pragt! :|:

Der boer i hvert et Bryst, som elsker ret,

Toner, som ingen Digter kan udsige;

Han kun peger hen – men vi, vi føle det,

Det er Summen fra Kjærlighedens Rige!

:|: Hjertet har seet da Skyen laae,

Hjertet vil og vor Sang forstaae! :|:

VIII.

Ved Festen for Architekt Bindesbøll

Som Du tænkte det staaer nu Museet,

Klart vi have for os din Idee!

Stille gjemmer i sig Rosentræet

Tanken til den Blomst vi siden see;

Og vort Hjerte slaaer ved dette Skue,

Sangen runger over Sund og Bugt,

Det gjør godt at føle Hjertet lue,

Juble for hvad dygtigt er og smukt!

Livet leves skal! hvo ret har levet

Friskt og sundt i Tanke, Daad og Gud,

Han sit Navn i Verdens Bog har skrevet,

Fuldendt sin Mission, sin Skabers Bud!

Danmark fik en Skat, Du Caps’len bragte,

Mangt et Kunstværk, skabe Du lig den!

I vort Øie Gud en Guldmønt lagde,

Glædens Guld, tag din Betaling Ven!

Prolog og Epilog

(Fremsagte paa et Privattheater ved en Forestilling, givet af Elever fra det kongelige Theater)

En Aftenunderholdning med Bevilling,

(Naturligviis maa der Bevilling til;)

En Aftenunderholdning faaer De, en Udstilling, –

Udstilling, ja, det Navn her passe vil,

Thi det er en Udstilling af Elever,

Saaledes som Theatret disse har;

Men da vor Virkekreds er der saa snever,

At Publicum os neppe bliver vaer,

Saa ville vi os dristigt dette nærme,

Og for i Aften glemme alle Baand; –

Det er de unge Bier her, som sværme,

De gaae iaften lidt paa egen Haand,

Og Publicum vil see hvad her sig rører,

Og muligt gjette Skjæbnen, som vi faae,

Om Hoben eller Kunsten vi tilhører,

Paa hvilken Plads vi skal i Templet staae;

Elevens Fremtid ligger mellem Gaader,

Og Menneskene spaae, men Een kun raader;

Til Kunstens Maal er Veien heel besværlig;

Ei ganske ved sig selv man kommer frem,

Tidt ender man hos Titchen eller Werlich,

Hjelp maa der til, en Bølge maa os bære,

Thi det er ikke nok, Flid og Talent,

Og denne Bølges Navn er godt bekjendt,

Den kaldes Publicum, – den for os være! –

Et Par Ord

Epilog

(fremsagt af en af Eleverne, der paa det kongelige Theater endnu kun var brugt til at være Bud eller Tjener)

Høistærede! – jeg troer De vil mig kjende,

De veed jeg fører ei den lange Snak;

En kort Replik og saa er Alt tilende –

Iaften skal jeg sige – »Mangetak!«

Af Til J. P. E. Hartmann

II.

Den 14de Mai

(Afsjunget af Musik-Conservatoriets Elever)

CHOR

Maimaaned pynter med Grønt vore Skove,

Sangeren fødes, ja, det er en Fest!

»Flyv Fugl, flyv over Furresøens Vove

Syng Du med os, Du synger dog bedst.

Flammen i Øiet er vore Kjerter,

Guldet vi bringe er kun en Sang,

Men den er født i svulmende Hjerter,

Mere end Guldet er Hjerternes Klang!

VEXELSANG MED CHOR

Du skildred’ os Jennaros dybe Sjæl,

Hvad Broderhjertet føle kan og lide,

Du med Corsarerne en stormfuld Qvel

Lod os paa høie Tonebølger ride.

Hvad Bonden følte ved Kong Fredriks Grav,

Hvad en Skjærsommer-Nat ved Gurre vækker,

Du os i sikkre Tone-Omrids gav!

RECITATIV

Dyb Sørgemarschen lød, de Dødes Rækker

Gik med bag Baaren op af Kirkens Gang,

Da dybt for Kunstens Heros Orglet klang!

QVARTET

Et Hav af Toner med din Sjæl blev født,

Det svulmer høitidsfuldt, det smelter sødt.

CHOR

Vi skue op til Dig i Toners Rige

Vi slutte os til Dig ved Hjertets Slag,

Du blev ved Viv og Børn den Lykkelige,

Som ved din Kunst! – Hver Dag er Festens Dag!

Af Sange af Syngestykkerne »Ravnen«, »Bruden fra Lammermoor« og »Festen paa Kenilworth«

I.

Af: Ravnen

(Musik af J. P. E. Hartmann. – Opført første Gang den 29de October 1832)

1.

Matrosernes Sang

Naar Bølgerne dandse om Merset lidt

Og synge, saa Plankerne knage,

Naar Skroget bliver for Roret qvit,

Saa har vi kun Lidt tilbage;

Men tager Søen den hele Klat,

Ja saa god Nat!

Saa seile vi Alle derneden om,

Men den Vei Mange til Himlen kom.

Naar Stormen i Land jager vildt afsted,

Og Torden og Lyn er i Følge,

Den knækker Egen; – dog den Fortræd

Er værre paa Dybets Bølge.

Matrosen er vant til det Vaade vel,

– Det slaaer ihjel! –

I Glaskiste ligger han da saa smukt,

Hans Øie og Kistens Laag er lukt!

2.

Pantalones Vise

Mo’erlille sidder med Briller paa,

Fortæller om gamle Dage,

De Rollinger lytte, store og smaa,

De høre om Trold og om Drage.

Uh, uh!

– I Bjerget der sidder en fangen Mø,

Da kommer en Prinds over salten Sø,

Og snart maae Troldene sukke,

Thi han løber af med den Smukke.

Men Skoven er sort og Veien er lang,

Og Troldtøiet udspeculeret,

Faaer fat det i Prindsen en eneste Gang,

Ja saa er han rigtig leveret.

Hu, hu!

Nu kaster han Hjelmen – den blev til et Bjerg,

Derover kommer ei Trold eller Dverg,

Det gloende staaer og lyser,

Saa hele Troldtøiet gyser.

Nu holdes der Bryllup paa Slottet da,

Der dandse ni Kongeriger,

Der dandses, saa Skoesaalerne falde a’

De allerdeiligste Piger.

Hu, ha!

Der leves saa fiint, der leves saa flot

Med røde Roser og Æblecompot,

Det straaler med hele Kraften,

Det varer ved til iaften.

II.

Af: Bruden fra Lammermoor

(Musik af I. Bredal. – Opført første Gang den 5te Mai 1832)

1.

Fuldmaanen skinner paa Busk og Krat,

Husch! det er Sanct Hans’s lystige Nat.

Husch! Husch!

Mo’erlille sadler sit Kosteskaft,

En bedre Hest har der Ingen havt!

Saa flyver hun op, saa flyver hun ned,

Hun flyver til Bal og til Lystighed,

Husch! Husch!

Den Smaa-Dreng læser sit: »Fader vor«,

Ak, hvor vil Du hen, Du søde Mo’er?

Sov stille Barnlille!

Jeg har at bestille;

Med Kosten jeg feier vor Skorsteen net;

Jeg flyver saa let!

Husch! Husch!

Skarntyden svaier i Nattens Blæst,

Den bliver ogsaa en deilig Hest,

Husch! Husch!

Paa Stang og paa Stok og paa Vangeled,

De Hexe flyve i Luften afsted;

Hver Stund de vise sig fleer og fleer,

Men Døden sidder bag Graven, og leer.

Husch! Husch!

I Galgen hænger en Tyveknegt,

Enhver bør hilse sin kjære Slægt;

I Luften de neie,

Tre Gange de dreie

Og svinge hans arme, syndige Krop,

Og flyve saa op!

Husch! Husch!

2.

Mandens dybe, bittre Sorg

Knuste alle Barnets Drømme;

I Ruiner staaer min Borg,

Ved det barske Nordhavs Strømme;

Svalen finder der sin Rede,

Jeg – har intet Hjem hernede!

Snart vil Borgens sjunkne Muur,

Skjules ved den sorte Bølge; –

Ud, ja ud i Guds Natur!

Tiden skal min Smerte dølge.

Snekke, kløv de stærke Vande,

Bring mig bort til fjerne Lande!

3.

Stem gamle Minstrel Harpen nu

For vore Fædres Sange,

Om Livets Lyst og Dødens Gru

Og om de Kjæmper mange!

Syng om den stærke Kjærlighed,

Om Sorrig og om Glæde,

Om Elverpigens Deilighed,

Imens vi Dandsen træde!

III.

Af: Festen paa Kenilworth

(Musik af Weyse. – Opført første Gang den 6te Januar 1836)

2.

Hvad Hjertet her sig klynger til,

Det lægges snart i Kiste;

Selv Venskab er et Gaadespil,

Hvor Traaden let kan briste.

Den bedste Drøm dog Hjertet veed,

Det Drømmen er om Kjærlighed,

Den skal man drømme jo, som ung,

Hvert Hjerte til den trænger,

Den er saa smuk og dog saa tung,

At tidt den Hjertet sprænger.

3.

Drikke-Sang

CHOR AF GJESTER

Bacchus er den største Mand,

Det kan aldrig feile,

Bacchus! til dit Trylleland

Vi paa Vinen seile!

Kræmmeren GOLDTHRED

Der jeg om min Alen glad

Slynger dine Ranker;

Stirrer paa det grønne Blad,

Og faaer stolte Tanker.

BOB

Al’nen er dit Kongespiir,

Bacchus det fornemmer,

Siger da: min Krones Ziir

Er dog denne Kræmmer!

CHOR

Solens Næse har Carmin,

Elsker Oldtids Skikke,

Maanen er saa bleeg og fiin,

Den tør ikke drikke!

Bacchus er den største Mand,

Det kan aldrig feile.

Bacchus! til dit Trylleland

Vi paa Vinen seile!

4.

Romance

Hyrden græsser sine Faar,

Gjærdet er hans Throne,

Solen Purpur om ham slaaer,

Maanen er hans Krone.

Hvad mon vel han tænker paa?

Længe taus han stod og saae

Frem i Aftenstunden.

Hjertet veed,

Kjærlighed

Er det fagreste Træ i Lunden.

Kongens Datter stolt og fiin

Staaer i Kongeborgen;

Silke, Guld og Hermelin

Skjule ikke Sorgen.

Tanken, som en Fugl saa let,

Flyver, bliver aldrig træt,

Synger: jeg har fundet!

Hjertet veed,

Kjærlighed

Er det fagreste Træ i Lunden!

»Vind og Blomst, svar, hver især,

Kommer hun dog ikke?«

Vinden hvisker: »Hun er nær!«

Blomsterne de nikke.

Skjult en Sti fra Slottet gaaer,

Fuglen høit bag Krattet slaaer:

»Han har hende funden!«

Hjertet veed,

Kjærlighed

Er det fagreste Træ i Lunden!

Af Samlede Skrifter. Femtende Bind, 1854

Samlingen udkom 19. december 1854. BFN 669

Af Nogle Viser

Første kendte tryk i Samlede Skrifter. Femtende Bind. BFN 670-673

236
en Vens Afreise til Parismåske lægen C.J.E. Hornemann, der efter sin doktordisputats i 1839 begav sig ud på en stor studierejse med bl.a. et langvarigt ophold i Paris.
Jeg er et Søndagsbarnsang fra tredje scene af H.C. Andersens eget drama Den Usynlige paa Sprogö (BFN 359), opført første gang på Det Kgl. Teater 15. juni 1839; melodien er en tysk folkevise.
Omnibushestetrukket offentligt transportmiddel.
Coucouegentlig kukker, gøg; her: tohjulet hestetrukken hyrevogn.
Hvohvem.
see Dig altser dig.
Grisette(r)(fransk) ung, koket arbejderske (sypige o.l.), som lever i løse forhold til fx studenter eller kunstnere.
paa (Fransk)til.
Comerskommers; her: morskab, spøg.
237
Der var … tapper Manddrikkevise af Knud Lyne Rahbek, trykt s. 32 i Digter-Krands. En Samling af udkaarede ældre og nyere Selskabssange, 1826.
Stokfast kreds af personer.
Polisk(hed)underfundig.
pompeianskindrettet i den i tiden så populære pompejanske stil.
Divan(en)(tyrkisk) egentlig fortegnelse, register, arkiv.
Basserallenlivlig, lystig fest.
Danmarks ny Historie … von Allenvel hentydning til historikeren C.F. Allens Lærebog i Danmarks Historie til Skolebrug, 1843.
Slukefternavnet på primitiv træpavillon i Tivoli fra 1843 (også kaldet »Skuret«) med beværtning og sangerindeunderholdning.
Ankerbeholder med ca. 40 liter.
238
Hvis et godt Raad … kanførstelinje af »Drikkevise« i syngestykket Ungdom og Galskab eller List over List, omarbejdet 1806 af N.T. Bruun efter J.-N. Bouillys franske forlæg Une folie, 1806, musik af J. du Puy; opført første gang på Det Kgl. Teater 1806.
kun (Røst)blot, bare.
paa (… Spisen)ovenpå, efter.
Geburtsdagfødselsdag.
(vil) ogogså.
239
MuseetThorvaldsens Museum, tegnet af M.G.B. Bindesbøll og opført 1839-1848.
hvohvem.

Prolog og Epilog

Først kendte tryk i Samlede Skrifter. Femtende Bind. BFN 674

240
os neppe bliver vaernæppe lægge mærke til os.
Titchen eller Werlichleder af hver deres skuespiltrup, P.J. Titchen af Det Steinerske Skuespilselskab i Odense og A. Werligh af Det Werlighske Selskab i København.
241
Epilog … »Mangetak!«epilogen er trykt selvstændigt første gang som nr. 28 af »Et halvhundrede Smaavers« i Digte, gamle og nye, 1847 (BFN 497, se side 109).

Af Til J. P. E. Hartmann

Først kendte tryk i Samlede Skrifter. Femtende Bind. BFN 675

242
14de Mai … EleverJ.P.E. Hartmann, som havde fødselsdag 14. maj, var fra 1827 til ca. 1842 lærer på Sibonis Musikkonservatorium.
Flyv Fugl … Vovefra Chr. Winthers Digte, 1828; sat i musik af Hartmann i forbindelse med Musikforeningens første prisopgave i 1837.
Vovebølge; her hav, sø e.l.
Kjerterkerter; stearin- el. vokslys.
Vexelsangsang, hvor to el. flere kor el. sangere skiftes til at synge.
Jennaro(s)hovedpersonen i H.C. Andersens opera Ravnen eller Broderprøven, 1832, med musik af Hartmann.
CorsarerneHenrik Hertz’ opera Corsarerne, opført første gang på Det Kgl. Teater 23. april 1835, med musik af Hartmann.
ved Kong Fredriks Gravmåske hentydning til H.C. Andersens »Sørge-Cantate over Høisalig Kong Frederik den Sjette. Sat i Musik af J. P. E. Hartmann, afsungen ved Sørgefesten i Studenterforeningen den 28de Januar 1840« (BFN 367; se side 16 ff.).
Skjærsommer-Nat ved GurreHartmann satte musik til J.L. Heibergs Syvsoverdag, 1840, hvor anden akt foregår ved ruinerne af det kongelige jagtslot Gurre i Nordsjælland.
SørgemarschenHartmann komponerede Sørgemarch ved Thorvaldsens Bisættelse, 1844.
ved Viv og Børnmed sin første hustru, Emma Sophie Amalia, som døde i 1851, fik Hartmann i alt syv børn.

Af: Ravnen

Først kendte tryk i Ravnen eller Broderprøven. Trylle-Opera i tre Acter, der udkom 26. oktober 1832 (BFN 196). Optaget som selvstændige sange i Samlede Skrifter. Femtende Bind. Sidstnævnte udgave følges her.

244
Mers(et)mærs; kurv eller platform på toppen af mast, hvorfra der kan holdes udkig.
Pantalone(s)gammel, gnaven mand; fast figur i den italienske maskekomedie.
245
Troldtøiettroldene.
leveretfortabt.

Af: Bruden fra Lammermoor

Først kendte tryk i Bruden fra Lammermoor. Originalt romantisk Syngestykke i fire Acter, der udkom 3. maj 1832 (BFN 183). Optaget som selvstændige sange i Samlede Skrifter. Femtende Bind. Sidstnævnte udgave følges her.

246
Vangeledled, der danner lukke for en mark.
dølgeskjule.
Snekkemindre sejlskib.
247
Minstrelomvandrende sanger, troubadour.

Af: Festen paa Kenilworth

Først kendte tryk i Sangene i Festen paa Kenilworth, der udkom 12. januar 1836 (BFN 285), opført første gang på Det Kgl. Teater 6. januar 1836.

Optaget som selvstændige sange i Samlede Skrifter. Femtende Bind. Sidstnævnte udgave følges her.

247
Hvad Hjertet … Hjertet sprængertrykt første gang som del af digtet »Mol-Toner« i Tillægsblad, af Moerskabs-Læsning og Curiosa (tillæg til Fyens Stifts Avis, og Avertissementstidende), 18. november 1831 (BFN 169).
Bacchusden romerske vingud.
248
Alenher: (under)arm.
Kongespiirkongescepter.
Ziirsir; prydelse, pynt.
Carminkarmin; egentlig et rødt farvestof.
Purpurhimlens rødlige farve ved solopgang og -nedgang.
fagreste Træ i Lundenmåske hentydning til folkevisen »Hr. Peder lærer sin Fæstemø«, hvor sidste verslinje i første strofe lyder: »Æren er den feyreste træ i skoffuen« (DgF 462 F).
249
(Fuglen …) slaaersynger.

Af Nogle Viser

Første kendte tryk i Samlede Skrifter. Femtende Bind. BFN 670-673

236
en Vens Afreise til Parismåske lægen C.J.E. Hornemann, der efter sin doktordisputats i 1839 begav sig ud på en stor studierejse med bl.a. et langvarigt ophold i Paris.
Jeg er et Søndagsbarnsang fra tredje scene af H.C. Andersens eget drama Den Usynlige paa Sprogö (BFN 359), opført første gang på Det Kgl. Teater 15. juni 1839; melodien er en tysk folkevise.
Omnibushestetrukket offentligt transportmiddel.
Coucouegentlig kukker, gøg; her: tohjulet hestetrukken hyrevogn.
Hvohvem.
see Dig altser dig.
Grisette(r)(fransk) ung, koket arbejderske (sypige o.l.), som lever i løse forhold til fx studenter eller kunstnere.
paa (Fransk)til.
Comerskommers; her: morskab, spøg.
237
Der var … tapper Manddrikkevise af Knud Lyne Rahbek, trykt s. 32 i Digter-Krands. En Samling af udkaarede ældre og nyere Selskabssange, 1826.
Stokfast kreds af personer.
Polisk(hed)underfundig.
pompeianskindrettet i den i tiden så populære pompejanske stil.
Divan(en)(tyrkisk) egentlig fortegnelse, register, arkiv.
Basserallenlivlig, lystig fest.
Danmarks ny Historie … von Allenvel hentydning til historikeren C.F. Allens Lærebog i Danmarks Historie til Skolebrug, 1843.
Slukefternavnet på primitiv træpavillon i Tivoli fra 1843 (også kaldet »Skuret«) med beværtning og sangerindeunderholdning.
Ankerbeholder med ca. 40 liter.
238
Hvis et godt Raad … kanførstelinje af »Drikkevise« i syngestykket Ungdom og Galskab eller List over List, omarbejdet 1806 af N.T. Bruun efter J.-N. Bouillys franske forlæg Une folie, 1806, musik af J. du Puy; opført første gang på Det Kgl. Teater 1806.
kun (Røst)blot, bare.
paa (… Spisen)ovenpå, efter.
Geburtsdagfødselsdag.
(vil) ogogså.
239
MuseetThorvaldsens Museum, tegnet af M.G.B. Bindesbøll og opført 1839-1848.
hvohvem.
Download som e-bog E-bog Download som pdf PDF
Del/henvis til værket

Indhold

Af Nogle Viser »Ved en Vens Afreise til Paris!« Ved Festen for Architekt Bindesbøll Prolog og Epilog Et Par Ord Af Til J. P. E. Hartmann Den 14de Mai Af Sange af Syngestykkerne »Ravnen«, »Bruden fra Lammermoor« og »Festen paa Kenilworth« Af: Ravnen Matrosernes Sang Pantalones Vise Drikke-Sang Romance

Del

[Sassy_Social_Share]