Originalsprog
H.C. Andersen

Af

Samlede Skrifter

Femtende Bind

1854

Af Nogle Viser

II.

»Ved en Vens Afreise til Paris!«

Mel. Jeg er et Søndagsbarn!

Hør Venners Stemme: drik og spiis!

Thi snart, saa er Du i Paris,

Og nyder der, ja, Gud veed hvad,

Men det er ei den danske Mad!

Paa Boulevarden skal Du gaae;

Gud give at vi saae derpaa!

I Omnibus og i Coucou,

Hvo er saa lystig vel, som Du!

Vi see Dig alt halv udenlandsk,

Grisetter smaa Dig lære Fransk;

Du reiser bort som Nordens Iis,

Men kommer hjem som – ak Paris!

Du oversættes skal paa Fransk,

Originalen er dog Dansk,

Dit Træk med Hovedet, dit Smiil –

Nei, aldrig glemmes det Emil!

Skjøndt Hjertet sidder lidt paatvers,

Skal Visen aande kun Comers!

Igjennem Taarer kan man lee!

Farvel! farvel! det Bedste skee!

III.

Mel. Der var engang en tapper Mand.

Vi er i Marts, men Martsviol

Kun sees i Rude-Isen,

Man selv maa bringe Foraars-Sol

Og »Fatter« bringe Visen!

Her er vi jo den gamle Stok,

(Det sagt er med Poliskhed)

:|: Og more os det skal vi nok,

Vi har jo Ungdoms Friskhed! :|:

See Stuen her, hvor pompeiansk,

Nei, det er den ved Siden,

Herinde, her er østerlandsk,

Med Nyden hele Tiden.

Hver Væg et Billedgalleri,

Imens vi kildre Ganen,

:|: Paa kjøbenhavnsk kaldt Poesi,

Paa østerlandsk: Divanen! :|:

Det er omtrent eengang hvert Aar,

Vi her slaae Basserallen,

I ▶Danmarks ny Historie staaer

Det ei – spørg kun von Allen◀!

Men det er ligemeget det,

Vi ærgre os slet ikke.

:|: Vi svinge Hue og Kasket,

Vor egen Skaal vi drikke! :|:

Har Tiden ingen Martsviol,

Saa har den her »Slukefter«!

Din Skaal, min Skaal, vort Selskabs Skaal,

Hurra, af alle Kræfter!

Her er gemytligt friskt og sundt,

Og ingen Rigsdags Tanker,

:|: Drik ud dit Glas, det er Dig undt,

»Hvil Hoved paa et Anker!« :|:

IV.

Mel. Hvis et godt Raad I følge kan.

Hæv Dig vor Sang! her synger Stort og Smaat,

Har man kun Røst, paa den megen gode Spisen!

Blæse være Røsten! er bare Hjertet godt,

Man kan indvortes følge med i Visen!

:|: Hjertet slaaer Tact og Øiet leer,

Her Ingen er, som fordrer meer! :|:

Rosenhækken har Geburtsdag i Guds Sol,

Roserne dens Børn, de drikke Dug og nikke.

Hver har sin Stilk, vi sidde paa en Stol,

De dufte, men vi Andre vi drikke,

:|: Alle synge samme Skaal i Chor:

Din Skaal, Du kjære Bedstemo’er! :|:

Skjænd passer ei, og dog vi skjænde maae,

Fødes i November, det er ikke rigtigt!

Det er jo umuligt at vi kan Blomster faae!

Til en Fest er Blomster noget Vigtigt!

:|: Nu maae vi binde en Tone-Bouquet,

Dog Hjertets Sang er aldrig slet! :|:

Blomster har Du selv i Hjertets Mindebog,

Blomster, som kan Sindet styrke og fornøie.

Dengang Nattens Sky hen for dit Øie drog,

Stærkt og klart saae dit indre Øie!

:|: Skyen tager Flugt! – dog nok er sagt,

Du os forstaaer: Skaal Solens Pragt! :|:

Der boer i hvert et Bryst, som elsker ret,

Toner, som ingen Digter kan udsige;

Han kun peger hen – men vi, vi føle det,

Det er Summen fra Kjærlighedens Rige!

:|: Hjertet har seet da Skyen laae,

Hjertet vil og vor Sang forstaae! :|:

VIII.

Ved Festen for Architekt Bindesbøll

Som Du tænkte det staaer nu Museet,

Klart vi have for os din Idee!

Stille gjemmer i sig Rosentræet

Tanken til den Blomst vi siden see;

Og vort Hjerte slaaer ved dette Skue,

Sangen runger over Sund og Bugt,

Det gjør godt at føle Hjertet lue,

Juble for hvad dygtigt er og smukt!

Livet leves skal! hvo ret har levet

Friskt og sundt i Tanke, Daad og Gud,

Han sit Navn i Verdens Bog har skrevet,

Fuldendt sin Mission, sin Skabers Bud!

Danmark fik en Skat, Du Caps’len bragte,

Mangt et Kunstværk, skabe Du lig den!

I vort Øie Gud en Guldmønt lagde,

Glædens Guld, tag din Betaling Ven!

Prolog og Epilog

(Fremsagte paa et Privattheater ved en Forestilling, givet af Elever fra det kongelige Theater)

En Aftenunderholdning med Bevilling,

(Naturligviis maa der Bevilling til;)

En Aftenunderholdning faaer De, en Udstilling, –

Udstilling, ja, det Navn her passe vil,

Thi det er en Udstilling af Elever,

Saaledes som Theatret disse har;

Men da vor Virkekreds er der saa snever,

At Publicum os neppe bliver vaer,

Saa ville vi os dristigt dette nærme,

Og for i Aften glemme alle Baand; –

Det er de unge Bier her, som sværme,

De gaae iaften lidt paa egen Haand,

Og Publicum vil see hvad her sig rører,

Og muligt gjette Skjæbnen, som vi faae,

Om Hoben eller Kunsten vi tilhører,

Paa hvilken Plads vi skal i Templet staae;

Elevens Fremtid ligger mellem Gaader,

Og Menneskene spaae, men Een kun raader;

Til Kunstens Maal er Veien heel besværlig;

Ei ganske ved sig selv man kommer frem,

Tidt ender man hos Titchen eller Werlich,

Hjelp maa der til, en Bølge maa os bære,

Thi det er ikke nok, Flid og Talent,

Og denne Bølges Navn er godt bekjendt,

Den kaldes Publicum, – den for os være! –

Et Par Ord

▶Epilog

(fremsagt af en af Eleverne, der paa det kongelige Theater endnu kun var brugt til at være Bud eller Tjener)

Høistærede! – jeg troer De vil mig kjende,

De veed jeg fører ei den lange Snak;

En kort Replik og saa er Alt tilende –

Iaften skal jeg sige – »Mangetak!«◀

Af Til J. P. E. Hartmann

II.

Den ▶14de Mai

(Afsjunget af Musik-Conservatoriets Elever◀)

CHOR

Maimaaned pynter med Grønt vore Skove,

Sangeren fødes, ja, det er en Fest!

»Flyv Fugl, flyv over Furresøens Vove!«

Syng Du med os, Du synger dog bedst.

Flammen i Øiet er vore Kjerter,

Guldet vi bringe er kun en Sang,

Men den er født i svulmende Hjerter,

Mere end Guldet er Hjerternes Klang!

VEXELSANG MED CHOR

Du skildred’ os Jennaros dybe Sjæl,

Hvad Broderhjertet føle kan og lide,

Du med Corsarerne en stormfuld Qvel

Lod os paa høie Tonebølger ride.

Hvad Bonden følte ved Kong Fredriks Grav,

Hvad en Skjærsommer-Nat ved Gurre vækker,

Du os i sikkre Tone-Omrids gav!

RECITATIV

Dyb Sørgemarschen lød, de Dødes Rækker

Gik med bag Baaren op af Kirkens Gang,

Da dybt for Kunstens Heros Orglet klang!

QVARTET

Et Hav af Toner med din Sjæl blev født,

Det svulmer høitidsfuldt, det smelter sødt.

CHOR

Vi skue op til Dig i Toners Rige

Vi slutte os til Dig ved Hjertets Slag,

Du blev ved Viv og Børn den Lykkelige,

Som ved din Kunst! – Hver Dag er Festens Dag!

Download som e-bog E-bog Download som pdf PDF
Del/henvis til værket

Samlingen udkom 19. december 1854. BFN 669

Indhold

Af Nogle Viser »Ved en Vens Afreise til Paris!«. Ved Festen for Architekt Bindesbøll. Prolog og Epilog Et Par Ord Af Til J. P. E. Hartmann Den 14de Mai.

Henvis til værket

H.C. Andersen: Af. Samlede Skrifter. Femtende Bind. Udg. af Laurids Kristian Fahl, Esther Kielberg, Klaus P. Mortensen, Jesper Gehlert Nielsen & Finn Gredal Jensen i ANDERSEN. H.C. Andersens samlede værker. København: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab, Gyldendal, bind 8: Digte II 1840-1875. 2005. Digitaliseret af Dan H. Andreasen & Holger Berg til sitet hcandersen.dk, version 1.0, 2024-04-01

This version of the text is published under the following license: Creative Commons, Attribution 4.0 International (CC BY 4.0). Images are not included in this license and may be subject to copyright.