H.C. Andersen

Af [uden fælles titel]

III.

»Du skal lee!«

»Du skal lee!« er min Devise,

Latter dæmper hver en Vee;

Tro mig, Mange, som vi prise,

Fik sin Lykke ved at lee.

Latter kan en Fjende fælde,

Sandhed er mod den kun Vand,

Ved at lee kan Taaben gjælde

For en meget klygtig Mand.

»Du skal lee!« de Ord jeg skatter,

Folk til Tænderne kun see,

Tro, at det er Bifalds Latter,

Alletider naar vi lee!

Vi de Dødes Lykke prise,

Vil Du deres Ansigt see;

Det er just, som min Devise,

Det fortæller: »Du skal lee!«

Download som e-bog E-bog Download som pdf PDF
Del/henvis til værket

Først kendte tryk i Maigave fra Danmarks Digterhave for 1839, 1839. BFN 343

Henvis til værket

H.C. Andersen: Af [uden fælles titel]. Udg. af Laurids Kristian Fahl, Esther Kielberg, Klaus P. Mortensen, Jesper Gehlert Nielsen & Finn Gredal Jensen i ANDERSEN. H.C. Andersens samlede værker. København: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab, Gyldendal, bind 7: Digte I 1823-1839. 2005. Digitaliseret af Dan H. Andreasen & Holger Berg til sitet hcandersen.dk, version 1.0, 2024-04-01

This version of the text is published under the following license: Creative Commons, Attribution 4.0 International (CC BY 4.0). Images are not included in this license and may be subject to copyright.