H.C. Andersen

Agnete og Havfruerne

Musiken af N. W. Gade

AGNETE

Sol deroppe ganger under Lide;

Sov, mit Barn, saa bli’er du stærk og stor!

Paa den vilde Havhest skal du ride;

Under Bølgen deiligst Engen groer.

Hvalerne med deres brede Finne

Over dig som store Skyer gaae,

Sol og Maane gjennem Vandet skinne,

Begge to du skal i Drømme faae.

Sov, mit Barn, jeg sidder ved din Vugge,

Lad mig kysse dine Øine til!

Naar engang de begge mine lukke,

Hvo mon da dig Moder være vil?

HAVFRUERNE

Jeg veed et Land, dets Væg og Tag

Er grønne Bølger Lag paa Lag,

Ei bygge Spurvene derpaa,

Nei Skibe sees for Fugle smaa,

Dets Søiler er de stride Strømme,

Hvor Hvaler og Delphiner svømme.

AGNETE

Sov, mit Barn, jeg sidder ved din Vugge,

Lad mig kysse dine Øine til!

HAVFRUERNE

Under Bølgen deiligst Engen groer.

Der er en Urtegaard saa skjøn,

Den voxer altid sommergrøn,

Det vilde Qvæg paa Engen gaaer,

Hvor Tang som Krusemynter staaer,

Ei Stormen naaer til disse Zoner,

Den høres kun som Orgeltoner.

AGNETE

Naar engang de mine Øine lukke,

Hvo mon da dig Moder være vil?

HAVFRUERNE

Under Bølgen deiligst Engen groer.

Agnete og Havfruerne

Trykt i denne form første gang som det tredje af fem numre i lejlighedstrykket Niels W. Gade’s Concert den 24de Februar 1849 (på titelbladet endvidere: »Instrumental-Musiken udføres af Dhrr. Medlemmer af det Kgl Capel. Solosangen udføres af frøken Johannsen, jomfru Lehmann og Herr Schram. Chorene udføres af Dilettantinder«; uden BFN). Teksten er sammensat af strofer og vers fra to forskellige sange i henholdsvis første og anden del af Agnete og Havmanden. Dramatisk Digt, der udkom 23. december 1833 med årstallet 1834 på titelbladet (BFN 250), opført første gang på Det Kgl. Teater 20. april 1843, med musik af N.W. Gade. Førstnævnte udgave følges her. De tre indledende strofer indgår i anden del af Agnete og Havmanden som strofe 1, 2 og 4 af Agnetes sang i »Havmandens Slot«, en sang som optages med alle fire strofer under titlen »Agnetes Vuggevise. I Havmandens Slot« i Kjendte og glemte Digte, 1867 (BFN 941), hvor strofe 3 lyder: »Visselul! jeg fødte Dig med Smerte! / Bliv min Glæde altid, Aar for Aar! / Du har drukket Livet ved mit Hjerte, / Hver din Taare til mit Hjerte naaer«.

Tekstrettelser i forhold til trykforlægget

136,5saa bli’er du < saa blie’r du
136
ganger under Lideher: går ned; almindelig vending med vag betydning fra især folkeviserne.
Havhestbølge.
Hvohvem.
137
Urtegaard(urte- el. blomster-)have.
Zonerlandområder, egne.

Del

[Sassy_Social_Share]