Agnete og Havfruerne
Sol deroppe
Sov, mit Barn, saa bli’er du stærk og stor!
Paa den vilde
Under Bølgen deiligst Engen groer.
Hvalerne med deres brede Finne
Over dig som store Skyer gaae,
Sol og Maane gjennem Vandet skinne,
Begge to du skal i Drømme faae.
Sov, mit Barn, jeg sidder ved din Vugge,
Lad mig kysse dine Øine til!
Naar engang de begge mine lukke,
Jeg veed et Land, dets Væg og Tag
Er grønne Bølger Lag paa Lag,
Ei bygge Spurvene derpaa,
Nei Skibe sees for Fugle smaa,
Dets Søiler er de stride Strømme,
Hvor Hvaler og Delphiner svømme.
Sov, mit Barn, jeg sidder ved din Vugge,
Lad mig kysse dine Øine til!
Under Bølgen deiligst Engen groer.
Der er en
Den voxer altid sommergrøn,
Det vilde Qvæg paa Engen gaaer,
Hvor Tang som Krusemynter staaer,
Ei Stormen naaer til disse
Den høres kun som Orgeltoner.
Naar engang de mine Øine lukke,
Hvo mon da dig Moder være vil?
Under Bølgen deiligst Engen groer.
Henvis til værket
H.C. Andersen: Agnete og Havfruerne. Udg. af Laurids Kristian Fahl, Esther Kielberg, Klaus P. Mortensen, Jesper Gehlert Nielsen & Finn Gredal Jensen i ANDERSEN. H.C. Andersens samlede værker. København: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab, Gyldendal, bind 8: Digte II 1840-1875. 2005. Digitaliseret af Dan H. Andreasen & Holger Berg til sitet hcandersen.dk, version 1.0, 2024-04-01
This version of the text is published under the following license: Creative Commons, Attribution 4.0 International (CC BY 4.0). Images are not included in this license and may be subject to copyright.