Danske Poeter i Bouquet1

En Mindets Urtekost du her skal faae,

Den bringer dig i Tanke Danmarks Skjalde,

En Blomst, en Green, et Blad, et sjældent Straa,

Ei meer fra hver, og selv ei fra dem Alle.

– Her har du Kjæmpevisens friske Grønt,

Her en Sancthansurt groet i Klosterkrogen;

Her Holbergs Grangreen paa hvis Pile kjønt

Vor Daarskab groer som Blomst, saa frisk som nogen.

Ambrosius Stub gav denne Rosenknop,

Og Kingo, Brorson, Psalmens Lillieblade;

Her en Passionsblomst, den har lukt sig op

Ved Ewalds Taarer. Her er fra den glade

Fa’er Wessel Humleblomsten frisk og sund,

Schack Staffeldt: blaa Violer. Oehlenschlæger

En Rosa mystica, saa blød og rund,

Du seer de svundne Tider i dens Bæger.

I denne Æbleblomst du finde kan

Den danske Duft og Biens Braad og Honning

Fra Baggesen. Her er fra Ingemann

Den hvide Lotusblomst Skovsøens Dronning.

Og her en ▶Krusemynt med Runer paa

Fra Grundtvig◀; Kløverblomst fra Christian Winther.

En duftfyldt Asters du fra Hauch skal faae,

Saa farvefrisk, som Ungdoms Hyacinter.

Og her har Heiberg, Hertz og Hostrup bragt

Den danske Scenes rige Blomsterranke,

Et Blad fra hver, der er i det nedlagt

Humeur, Spøg, Poesi og Alvors Tanke.

En Paaskeurt fra Boyes Blomsterløg,

Paludan-Müller: Sjæl i Skjønheds-Kjolen;

En bellmansk Hvidtjørn sender Erik Bøgh,

Fra Søren Kirkegaard er Natviolen.

Fra Kaalund Kornblomst! Her Convolvoli,

Groet under Krigens Tid om Hegnets Pile;

En Tidselrose, Bredahls Poesi;

Her Hyldeblomst fra Blicher, Brosbøll, Thiele.

▶Det friske Veibredblad fra Alfarvei

Carl Bernhard og Fru Gyllembourg◀ nedlagde;

Holst, Molbech, Bødtcher gav os Glemmigei,

Studenternellike Poul-Møller bragte.

Og som et Silkebaand det friske Græsstraa,

Saa dansk, saa blødt, saa skarpt i Ynde vaier,

De Navne Ploug og Richardt staae derpaa;

Tryk til dit Hjerte den Bouquet du eier!

Den er saa stor, saa riig, en Deilighed;

Og dog har du ei faaet fra dem Alle;

Maaskee Guldregnen svulmer til os ned

Just i den nye Slægt af danske Skjalde.

Men Wilster, Goldschmidt, Carl Andersen,

Carl Bagger, Overskou –? Vi mange savne.

Bouquetten blev for stor, men du igjen

Vil faae en ny med kjendte, kjære Navne.

Thi plant i Glæde gamle Dannebrog

Paa Kunst og Videnskabs Gud reiste Kirke,

Syng: »Danmark døer først med det danske Sprog,

Det danske Sprog er Danmarks Dannevirke!«