H.C. Andersen

Danske Poeter i Bouquet1

En Mindets Urtekost du her skal faae,

Den bringer dig i Tanke Danmarks Skjalde,

En Blomst, en Green, et Blad, et sjældent Straa,

Ei meer fra hver, og selv ei fra dem Alle.

– Her har du Kjæmpevisens friske Grønt,

Her en Sancthansurt groet i Klosterkrogen;

Her Holbergs Grangreen paa hvis Pile kjønt

Vor Daarskab groer som Blomst, saa frisk som nogen.

Ambrosius Stub gav denne Rosenknop,

Og Kingo, Brorson, Psalmens Lillieblade;

Her en Passionsblomst, den har lukt sig op

Ved Ewalds Taarer. Her er fra den glade

Fa’er Wessel Humleblomsten frisk og sund,

Schack Staffeldt: blaa Violer. Oehlenschlæger

En Rosa mystica, saa blød og rund,

Du seer de svundne Tider i dens Bæger.

I denne Æbleblomst du finde kan

Den danske Duft og Biens Braad og Honning

Fra Baggesen. Her er fra Ingemann

Den hvide Lotusblomst Skovsøens Dronning.

Og her en Krusemynt med Runer paa

Fra Grundtvig; Kløverblomst fra Christian Winther.

En duftfyldt Asters du fra Hauch skal faae,

Saa farvefrisk, som Ungdoms Hyacinter.

Og her har Heiberg, Hertz og Hostrup bragt

Den danske Scenes rige Blomsterranke,

Et Blad fra hver, der er i det nedlagt

Humeur, Spøg, Poesi og Alvors Tanke.

En Paaskeurt fra Boyes Blomsterløg,

Paludan-Müller: Sjæl i Skjønheds-Kjolen;

En bellmansk Hvidtjørn sender Erik Bøgh,

Fra Søren Kirkegaard er Natviolen.

Fra Kaalund Kornblomst! Her Convolvoli,

Groet under Krigens Tid om Hegnets Pile;

En Tidselrose, Bredahls Poesi;

Her Hyldeblomst fra Blicher, Brosbøll, Thiele.

Det friske Veibredblad fra Alfarvei

Carl Bernhard og Fru Gyllembourg nedlagde;

Holst, Molbech, Bødtcher gav os Glemmigei,

Studenternellike Poul-Møller bragte.

Og som et Silkebaand det friske Græsstraa,

Saa dansk, saa blødt, saa skarpt i Ynde vaier,

De Navne Ploug og Richardt staae derpaa;

Tryk til dit Hjerte den Bouquet du eier!

Den er saa stor, saa riig, en Deilighed;

Og dog har du ei faaet fra dem Alle;

Maaskee Guldregnen svulmer til os ned

Just i den nye Slægt af danske Skjalde.

Men Wilster, Goldschmidt, Carl Andersen,

Carl Bagger, Overskou –? Vi mange savne.

Bouquetten blev for stor, men du igjen

Vil faae en ny med kjendte, kjære Navne.

Thi plant i Glæde gamle Dannebrog

Paa Kunst og Videnskabs Gud reiste Kirke,

Syng: »Danmark døer først med det danske Sprog,

Det danske Sprog er Danmarks Dannevirke!«

Til en Ven i Portugal, der var fortrolig med dansk Poesi.

1

Til en Ven i Portugal, der var fortrolig med dansk Poesi.

Danske Poeter i Bouquet

Først kendte tryk i Vintergrønt. Nye Fortællinger og Digte, danske, norske og svenske, december 1866. BFN 915

367
Ven i Portugalmåske den danske generalkonsul i Lissabon, Jorge Torlades O’Neill, som H.C. Andersen boede hos fra 9. til 26. juli under sin rejse til Portugal i 1866, eller hans broder José, som digteren boede hos fra 27. juli til 8. august samme år; begge havde boet hos familien Wulff slutningen af 1820’erne, medens de gik i Borgerdydskolen.
Urtekostblomsterbuket.
Kjæmpevisen(s)folkevisen, balladen.
Sancthansurther billedeligt om noget, der lever længe; ifølge folketroen kunne man af urternes vækst aflæse om ens levetid blev kort el. lang.
Holbergs Grangreenvel hentydning til Holbergs norske herkomst og hans stikkende satire.
Ambrosius Stub … Rosenknopjf. Stubs arie »Du deylig Rosenknop«, udgivet posthumt som nr. 44 af T.S. Heiberg i Arier og andre poetiske Stykker, 1771.
Lillie(blade)liljen er konventionelt symbol for uskyld og renhed.
Ewalds Taarermåske hentydning til Ewalds kranke skæbne og hans i øvrigt hyppige brug af tårer, fx i sørgedigtet »Taarer ved Herr Frederik von Arnsbachs Grav«, 1772.
Wessel Humleblomstenmåske hentydning til Wessels mange drikkeviser eller til de bevingede ord fra Kierlighed uden Strømper, 1772: »uden Øl og Mad / Er Helten ingen Ting« (femte optog, fjerde optrin).
Schack Staffeldt … Violerhentydning til poesiens blå blomst, symbolet på den anelsesfulde romantiske længsel.
Rosa mysticasymbol på jomfru Marias jomfruelighed og genstand for meditation; her måske hentydning til Oehlenschläger Correggio. Tragedie, 1811, hvor titelpersonen i indledningen er optaget af at male jomfru Maria med Jesusbarnet.
Krusemynt … Grundtvigformentlig hentydning til Grundtvigs brug af den nordiske mytologi i sin digtning og historieskrivning.
368
Paludan-Müller: Sjæljf. Amor og Psyche. Lyrisk Drama, 1834; i græsk mytologi er Psyche personificeringen af sjælen.
bellmansk … BøghErik Bøgh skriver »Et Digterportræt« om Bellman i Folkekalender for Danmark 1863 og anvender i øvrigt flittigt hans melodier i sine egne vaudeviller.
(Søren) KirkegaardKierkegaard.
Convolvolisnerler.
Tidselrose Bredahls Poesivel hentydning til dramatikeren C.H. Bredahls stridbare væsen, der bl.a. kommer til udtryk i den sociale indignation i Dramatiske Scener, 1819-1833.
Det friske Veibredblad … Gyllembourgformodentlig hentydning til de to forfatteres interesse for hverdagslivet.
Studenternellike Poul-Møller bragtehentydning til Poul Martin Møllers romanfragment En dansk Students Eventyr, udgivet posthumt 1843, eller måske til »Studentersang«, 1821.
Thi (plant)derfor.
Dannevirkefæstningsanlæg i Slesvig, hvis ældste dele stammer fra 650; udbygget i flere omgange. Det mistede sin militære betydning i 1300-tallet, men blev et nationalt symbol under Treårskrigen, 1848-1850.

Del

[Sassy_Social_Share]