De små grønne
I vinduet stod et rosentræ, nys var det ungdomsfriskt, nu så det sygeligt ud, det led af noget.
Det havde fået indkvartering der åd det op. Forresten meget
Jeg talte med en af de indkvarterede, han var kun tre dage gammel og allerede oldefar. Ved du hvad han sagde? Sandt var det hvad han sagde, han talte om sig og hele indkvarteringen.
»Vi er det mærkeligste
Jeg er født på rosentræets blad. Jeg og det hele regiment lever af rosentræet, men det lever igen i os, der hører til den højere stillede skabning. Menneskene tåler os ikke, de kommer og dræber os med sæbevand. Det er en fæl drik! Jeg synes at jeg lugter den. Det er forfærdeligt at blive vasket når man er født til ikke at vaskes!
Menneske! Du som ser på mig med de strenge sæbevandsøjne. Tænk over vor plads i naturen, vor
Og jeg, mennesket, stod og så på træet og på de små grønne hvis navn jeg ikke skal nævne, ikke krænke en rosenborger, en stor familie med æg og levende unger. Sæbevandet jeg ville vaske dem med, for jeg var kommet med sæbevand og onde hensigter, vil jeg nu piske og blæse i skum, puste sæbebobler, se på den pragt, måske ligger der et eventyr i hver.
Og boblen blev så stor med strålende farver, og der lå i den ligesom en sølvperle på bunden. Boblen svajede, svævede, fløj mod døren og brast, men døren sprang op, og der stod eventyrmor selv.
»Ja, nu kan hun fortælle bedre end jeg om – jeg siger ikke navnet! – de små grønne!«
»Bladlus!« sagde eventyrmor. »Man skal nævne enhver ting ved sit rette navn, og tør man det ikke i almindelighed, så skal man kunne det i eventyret!«
Henvis til værket
H.C. Andersen: De små Grønne. Udg. af Laurids Kristian Fahl, Esther Kielberg, Klaus P. Mortensen, Jesper Gehlert Nielsen & Finn Gredal Jensen i ANDERSEN. H.C. Andersens samlede værker. København: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab, Gyldendal, bind 3: Eventyr og Historier III 1862-1873. 2003. Digitaliseret af Dan H. Andreasen & Holger Berg til sitet hcandersen.dk, version 1.0, 2024-10-02. Sproglig moderniseret af Andrea Steengaard under tilsyn fra Finn Gredal Jensen.
This version of the text is published under the following license: Creative Commons, Attribution 4.0 International (CC BY 4.0). Images are not included in this license and may be subject to copyright.