Den første April 1854

Man siger at ved Alfarvei

Groer ikke Poesien,

Det Skjönne med dets Glemmigei

Det sees kun fra Gangstien.

Dog ikke Alt staaer til at troe!

For her at være sikker,

Vi gaaet er til Vesterbro,

Hvor Landeveien ligger.

Strax her et Huus vi standsed ved,

Der Hakons Digter födtes,

Og længer ude, sees det Sted,

Rahbek og Kamma mödtes;

I Haverne som ligge nær,

Staaer Rosen, Gyldenlakken –

Og over Söndermarkens Træer,

Det gamle Slot paa Bakken.

Det korte Stykke Landevei

Har Poesi og Minder,

Og see – ifjor man saae det ei, –

En Bygning nu man finder,

Den staaer med Krandse og med Flag,

Herinde Liv sig rörer,

Det er i Dag dens Födselsdag,

Og derfor Sang man hörer!

Her kan man faae ved Alfarvei

Hvad der har Aandens Mærker,

Om smaat kun, dog en Glemmigei

Fra Snillets Mesterværker,

En lille Blomst, dog Tanken heel,

Saa smuk, nok værd at eie!

Alt dette paa saa lille Deel

Af vore Alfarveie!

Gid Held og Fremgang være med!

– Flyv Sang, udbred din Vinge!

Det Dygtige paa dette Sted,

Vi vil vort Hurra bringe.

Thi nu, jeg tænker nægtes ei:

– det grundes skal herinde –

Tæt ved den aabne Landevei

Kan hver det Skjönne finde!