Originalsprog

Vælg sprog

H.C. Andersen

Digte fra Spanien

I.

I Norden, i Kakkelovnskrogen,

Groe Eventyr deiligt i Bogen,

Men ovre bag Pyrenæernes Muur,

Der voxe de vildt i den hele Natur,

Og er Du selv ung, ret Flamme og Fyr,

Saa brænder Du op i et Eventyr.

II.

Ved Husets Muur stod en Hæk af Geranier,

Det sad hun paa Trappens Marmorsteen,

Saa ung, saa deilig, hun solgte Kastanier,

Sad med Blomst i Haaret og med bare Been,

Hun saae med to Livsens Øine paa Een,

Var man ei en Ismand, strax blev man en Spanier.

III.

Toledo

Vær hilset Du Fortids Toledo,

Du ridderlige gamle By,

Hvor Maurer-Klinger blev smeded’,

om det gaaer i Verden Ry.

Her er saa eensomt og stille,

forfaldent, øde og stort,

Af rustædte Hængsler er faldet

Alcazars Vinduer og Port;

En ridderlig Gaard er nu Vertshuus,

min Stue en gammel Hal,

End pranger Familie-Vaabnet

over den aabne Portal;

Her er ei Kamin, men et Ildfad –

jeg hører den styrtende Regn,

Den skyller ned som en Syndflod

over den udbrændte Egn.

De nøgne, grangrønne Klipper

sig løfte langs Tajos Bred,

De kjende den larmende Fortid

og Nutidens Eensomhed;

De hørte Mahomed prises,

og Chor-Sang til Jehova,

Nu høre de Locomotivet

som kommer og bruser herfra –

Og saa er igjen det stille,

Alt rundtom øde og stort,

Men deiligt snoer sig et Vintræ

om Byens ældgamle Port,

Og der bag det gittrede Vindue

Den deiligste Rose jeg saae,

Og den havde kulsorte Øine,

tidt vil jeg tænke derpaa.

IV.

Alhambra

Som en Æolsharpe, brudt itu,

Men endnu ophængt paa Xenils Bjerg-Kant,

Seer jeg Dig Alhambra, billedsmykket,

Rigt udskaaret; dog, din største Skjønhed

Ligger i Erindringen om Klangen,

Tonerne fra dine brudte Strænge!

Klang som Sværdet gav, som Snillet har den,

Dertil Elskovs-Toner, bløde, søde,

Svulmende til stormende Scirocco.

– Brudt itu er Harpen; Resten hænger

Af den mellem sørgende Cypresser,

Kostbar, rigt indlagt. Det er Alhambra.

V.

Det spanske Sprog

Af Rythmer i Castagnetter

er Klang i det spanske Sprog,

Det bølger melodisk, som sang det

fra Hjerternes Nodebog,

Det som en Toledo-Klinge

sig bøier og hugger dog til,

Det Ord har med Janus-Hoved

til Folkehumorens Spil.

Betragt saa Murillos Madonna,

meer Himmelsk dit Øie ei saae,

Det spanske Sprog maa hun tale,

og Englene det forstaae.

VI.

Spanien

Spanien, hvilken Rigdom har Du

af Naturens Deilighed!

Palmeskov og Cactus-Vildnis,

udbrændt Ørken, Blomsterbed.

Skjønheds Skikkelser her vandre,

malerisk er hver en Dragt

Og om dine Kyster svulmer

Havet i sin Storheds Magt;

Maurerfolket gav Dig Minder

hvori Aand og Skjønhed boer,

Ved Cervantes og Murillo

er i Snillets Hjem Du stor;

Og din Nutid eier Ungdom,

Munkene Du fra Dig jog.

Spaniens Blomstren forudseer jeg

lyse vil i Fremtids Bog.

Download som e-bog E-bog Download som pdf PDF

Først kendte tryk i Illustreret Tidende, nr. 184, 5. april 1863. BFN 861-866

Indhold

Toledo Alhambra Det spanske Sprog Spanien