H.C. Andersen

Epilog fremsagt af Hr. Cetti ved hans sidste Fremtrædelse paa Scenen den 14de Mai 1845

Endt er Rollen! endt den sidste Aften,

Frem til Lampe-Rækken gaaer jeg sidste Gang.

Her er ikke længer Ungdoms-Kraften,

Stemmen har ei længer fyldig Klang.

Jeg gaaer bort, men om mit Hjem er hygget,

Naadigt, mildt er tænkt paa Scenens Søn,

Scenen! – Ja, her har jeg boet og bygget, Levet,

aandet, ogsaa grædt i Løn.

(Orchestret spiller af: »Jeannot og Colin« Melodien: »O glade Barndoms Dage!« der under Talen dæmpes meer og meer.)

Jeg, en Fremmed, stødtes ei tilbage,

Navnet dansk jeg vandt og Bifald nød;

Med Jeannot de glade Barndoms Dage

Dykke op i Tanken, gjør mig blød!

Scenen magisk staaer med evig Sommer,

Byer, rige Sale, Fest og Dands;

Spillet ender – Stilhed, Øde kommer,

Alt er slukt med Lampe-Rækkens Glands.

Alt? – Hvad var, o Kunstner, da din Stræben

Hvad din hele Virken dette Liv!

Scenen gjemmer ei dit Ord fra Læben,

Men den Ild, det Aandens Skaber-Bliv,

Som i Spillets Flugt Du Tusind sendte,

Var en Solskins-Straale! ei Du veed

Hvad du hæved’, luttred’ eller tændte.

Nuet virker for en Evighed!

Dette Haab tør Kunstneren ei miste.

Jeg har endt! – De stemte Strænge briste.

Modtag mit Farvel, det er det sidste,

Hjertets Tak. – I Stilhed mange Gange,

Den gjentages; – Hjertet gjemmer Sange,

Mindets Vuggesange; de gjentage

Eders Bifald, hvad jeg fandt deri.

(Melodien af Farinelli: »Hør sidste Gang« spilles i Orchestret, idet Epilogen fortsættes.)

Bort mod Vinter Svanerne jo drage,

Sangen svulmer og den er forbi!

Epilog fremsagt af Hr. Cetti ved hans sidste Fremtrædelse paa Scenen den 14de Mai 1845

Først kendte tryk i Dansk Album for Litteratur og Kunst, nr. 20, 18. maj 1845. BFN 475

90
Cetti … 1845skuespilleren G.B. Cettis sidste optræden på Det Kgl. Teater var i rollen som den italienske sanger Farinelli i lystspillet af samme navn af de franske dramatikere Saint-Georges og Leuven fra 1835; opført første gang på Det Kgl. Teater 1837.
Jeannot … Dage!fra C.G. Étiennes syngestykke Jeannot og Colin, eller Fosterbrødrene, I,13, og III,12, med musik af N. Isouard; opført første gang på Det Kgl. Teater 1818.
Dykkedukke.
(Skaber-)Bliv(på)bud om at blive til; jf. 1. Mosebog 1,3 ff.
91
Farinellilystspil, jf. ovenfor.

Del

[Sassy_Social_Share]