Faderen, Vennen Geheimeraad Jonas Collin, den 18 Februar 1851

Med Seirens Grönt Soldaterne hjemdrage,

En Jubel gjennem hele Danmark gaaer,

Og sindrigt, smukt, just mellem disse Dage

Det være maa, din Hæders Festdag staaer;

Du ogsaa ærligt kjæmped’ for det Sande,

Alt Godt og Herligt tjente Du saa tro,

Velsignet er rundtom i Kongens Lande

Din Virken i Halvtredsindstyve Aar.

Din Daad er gjemt i Frugter der vil trives,

Dit Navn det staaer i Slægters Kjærlighed,

Men ingen Kjærlighed dog större gives

Til dig, end den, Du i vort Hjerte veed;

Vi, dine Nærmeste, vi Lykkelige,

Som dagligt see Dig, dagligt staae Dig nær.

Tæl os, som Sjæle i dit Hjerte-Rige,

Saa inderligt vi holde af Dig hver.

See med os mange Aar det Foraars-Grönne,

Der opad Muren groer til Spurvens Ly,

Hör med os Fredens Klokker for det Skjönne,

Pluk Frugter af det Gode i det Ny.

Med Seiers Blomst staaer Thyras »Vang og Vænge,«

Du ogsaa, Oldefader, evig ung;

Du leve med os, leve for os længe,

Hurra! da er os ingen Sorg for tung!