Holger Danskesagnhelt, som oprindeligt optræder i den middelalderlige sagnkreds omkring Karl den Store og hans helte under navnet Ogier le Danois. Han indføres i dansk litteratur med den danske bearbejdelse af den norske Karlamagnús saga (1250) fra 1480 og Christiern Pedersens oversættelser af Karl Magnus-krønike og Kong Olger Danskes Krønike, begge 1534. I 1800-tallet bliver han symbol på den nationale kampånd, der vækkes af sin dvale i farens stund.
Der er i Danmark et gammelt Slot, som hedder
Alt dette om Holger Danske sad en gammel Bedstefader og fortalte sin lille Sønnesøn og den lille Dreng vidste, at hvad Bedstefader sagde, det var sandt. Og mens den Gamle sad og fortalte, saa snittede han paa et stort Træbillede, det skulde forestille Holger Danske og stilles forud paa et Skib, for den gamle Bedstefader var
Og den gamle Bedstefader fortalte saa meget om
Men den gamle Bedstefader blev siddende ved sit Arbeide og snittede paa den sidste Deel deri, det var det danske Vaaben; og nu var han færdig, og han saae paa det Hele og han tænkte paa Alt, hvad han havde læst og hørt og hvad han i Aften havde fortalt den lille Dreng; og han nikkede og tørrede sine Briller, satte dem paa igjen og sagde: »ja i min Tid kommer nok ikke Holger Danske! men Drengen der i Sengen kan maaskee faae ham at see og være med naar det rigtigt gjælder,« og den gamle Bedstefader nikkede, og jo mere han saae paa sin Holger Danske, des tydeligere blev det ham at det var et godt Billede han der havde gjort; han syntes ordenlig at det fik Couleur, og at
»Det er dog det deiligste Vaaben nogen i Verden har!« sagde den Gamle. »Løverne ere Styrke og Hjerterne ere Mildhed og Kjærlighed!« og han saae paa den øverste Løve og tænkte paa
Den første Flamme førte ham ind i et snevert mørkt Fængsel; der sad en Fange, en deilig Qvinde, Christian den Fjerdes Datter:
»Ja, det er et Hjerte i Danmarks Vaaben!« sagde den gamle Bedstefader.
Og hans Tanker fulgte Flammen, som førte ham ud paa Havet, hvor Kanonerne buldrede, hvor Skibene laae indhyllede i Røg; og Flammen hæftede sig som et Ordensbaand paa
Og den tredie Flamme førte ham til Grønlands usle Hytter hvor Præsten
Og den gamle Bedstefaders Tanker gik foran den svævende Flamme, thi hans Tanke vidste hvor Flammen vilde hen. I Bondekonens fattige Stue stod
»Men deiligt er det dog hvad Du der har gjort, Bedstefader!« sagde hun. »Holger Danske og hele vort gamle Vaaben! – Det er ligesom om jeg havde seet det Ansigt før!«
»Nei det har Du nok ikke!« sagde den gamle Bedstefader, »men jeg har seet det, og jeg har stræbt at snitte det i Træ, saaledes som jeg husker det. Den Gang var det, da
Og det kastede sin store Skygge heelt op ad Væggen, selv noget hen ad Loftet, det saae ud, som var det den virkelige Holger Danske selv, som stod der bag ved, for Skyggen rørte sig, men det kunde da ogsaa være fordi Flammen i Lyset ikke brændte
»See, han har ogsaa vidst at hugge!« sagde den gamle Bedstefader; »han har hugget det Gale og Kantede af Folk saa langt han kunde!« og gamle Bedstefader nikkede hen til Speilet, hvor
Men den lille Dreng i Sengen saae tydeligt det gamle Kronborg med Øresund, den virkelige Holger Danske som sad dybt dernede med Skjægget voxet fast i Marmorbordet og drømte om Alt hvad der skeer her oppe; Holger Danske drømte ogsaa om den lille fattige Stue, hvor Billedsnitteren sad, han hørte Alt hvad der blev talt og nikkede i Drømme og sagde:
»Ja, husk kun paa mig I Danske Folk! behold mig i Tanke! jeg kommer i Nødens Time!«
Og udenfor Kronborg skinnede den klare Dag og Vinden bar Jægerhornets Toner over fra Nabolandet, Skibene seilede forbi og hilsede: »bum! bum!« og fra Kronborg svarede det: »bum! bum!« men Holger Danske vaagnede ikke hvor stærkt de skjøde, for det var jo bare: »god Dag!« – »Mange Tak!« Der skal skydes anderledes før han vil vaagne; men han vaagner nok, for der er Krummer i Holger Danske!
Holger Danske
Trykt første gang i Nye Eventyr. Tredie Samling, som udkom den 7. april 1845. BFN 472/II,98-102/VII,106-109.
Tekstrettelser i forhold til trykforlægget
363,15 | gjælder,« < gjælder, |
362 | |
Holger Danske | sagnhelt, som oprindeligt optræder i den middelalderlige sagnkreds omkring Karl den Store og hans helte under navnet Ogier le Danois. Han indføres i dansk litteratur med den danske bearbejdelse af den norske Karlamagnús saga (1250) fra 1480 og Christiern Pedersens oversættelser af Karl Magnus-krønike og Kong Olger Danskes Krønike, begge 1534. I 1800-tallet bliver han symbol på den nationale kampånd, der vækkes af sin dvale i farens stund. |
Kronborg … Slot | jf. E. Pontoppidan Den Danske Atlas, bind II, 1764, s. 269: »Cronborgs Slot og Fæstning er, efter Navnet, noksom bekiendt, baade uden og indenlands, særdeles hos de Nationer, som drive nogen Handel og Søefart i Øster-Søen, da deres Skibe der maa stryge Seil, og med nogle Canon-Skud hilse det Kongelige Danske Søe-Flag, som sædvanligen vayer fra een af Bastionerne.« |
ordenlig | rigtig, fuldstændig. |
Haandtag | håndtryk. |
Billedsnitter | billedskærer. |
Gallion(er) | (ofte smukt dekoreret) udbygning i forstavnen på større sejlskibe. | 363 |
mærkelige | bemærkelsesværdige, vigtige. |
Harnisk(et) | rustning. |
Kong Knud | Knud den Store (ca. 995-1035), erobrede England 1016, konge af Danmark fra 1018. |
Waldemar | Valdemar 1. den Store (1131-1182), konge fra 1157. |
Margrethe | Margrete 1. (1353-1412), regent fra 1376, samlede i 1397 de tre nordiske lande i Kalmarunionen. |
Eleonore Ulfeld | Leonora Christina Ulfeldt (1621-1698), datter af Christian 4. og Kirsten Munk, fængslet som delagtig i ægtefællen, Corfitz Ulfeldts, landsforræderi og indsat i Blåtårn 1663-1685. |
Hvitfeldt(s) | Ivar Huitfeldt (1665-1710), sprængte sig selv og sit skib Dannebroge i luften under slaget i Køge Bugt den 4. oktober 1710. | 364 |
Hans Egede | (1686-1758), missionær i Grønland. |
Frederik den Sjette | (1768-1839), konge fra 1808, gennemførte som regerende kronprins i 1788 stavnsbåndets ophævelse. |
Englænderne … Rheden | slaget på Reden den 2. april 1801. |
Steen Billes Eskadre | Steen Andersen Bille (1751-1833), søofficer, som under slaget på Reden var chef for en eskadre, der skulle beskytte en konvoj med korn til Norge. Han deltog derfor ikke i kampen. |
stadigt | roligt. | 365 |
Almanaken … med det »Rundetaarn« | Skrive- og Reise-Calender havde en tegning af Rundetårn på titelbladet. |
Tyge Brahe | (1546-1601), adelsmand, astronom. |
den gamle Billedsnitters Søn | billedhuggeren Bertel Thorvaldsen (1770-1844), hvis islandskfødte far, Gotskalk Thorvaldsen (1740-1806), arbejdede som billedskærer i København. |
Del
Henvis til værket
H.C. Andersen: Holger Danske. Udg. af Laurids Kristian Fahl, Esther Kielberg, Klaus P. Mortensen, Jesper Gehlert Nielsen & Finn Gredal Jensen[INFO OM 18-binds-udgaven 2003-2009...] for Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Digitaliseret af Dan H. Andreasen & Holger Berg til sitet hcandersen.dk
Creative Commons, Attribution 4.0 International (CC BY 4.0) Draft, not for public accession