H.C. Andersen

Sang i Kirken ved Niels W. Gades og Sophie Hartmanns Bryllup

Bruus Orgel, Du, som har forenet

De tvende Slægter, adlydt hver!

Ham Held, hvem Gud i Aand forlenet

Et Scepter over Toners Hær

Og Livets bedste Perle skjænker:

En trofast, kjærlig, aandfuld Viv!

Til Jorden ned sig Himlen sænker,

Bruus Orgel, bruus om Lykkens Bliv!

Bruus høit, Du har Erindrings Stemme,

En Sum af Minder her hun vandt,

Guds Huus herinde er det Hjemme,

Hvor Livets Alvor stor oprandt,

Fra Daabens Pagt til Altarbordet,

Og Moders Kiste de bar ud, –

Bruus Minder, stærkere end Ordet,

En Hymne for den unge Brud!

Snart er det Vaar, og Maien smykker

Til Brudesal selv Skovens Hæk,

Og i hver Knop Forhaabning bygger,

Saa ungdomsfrisk, saa ungdomskjæk!

Men deiligst dog i Hjertets Gjemme

Hos Brud og Brudgom er det Vaar;

Bruus Orgel høit med Cherub-Stemme

Det Samliv, som for dem opgaaer!

Sang i Kirken ved Niels W. Gades og Sophie Hartmanns Bryllup

Først kendte tryk: lejlighedstryk sunget 27. april 1852. Uden BFN

194
(Ham) Heldher brugt som ønske om held og lykke.
Bliv(på)bud om at blive til; jf. 1. Mosebog 1,3 ff.
Moders KisteSophie Hartmanns mor, Emma Hartmann, døde 6. marts 1851.
Cherub(-Stemme)kerub; englelignende væsen, som ifølge Det Gamle Testamente står vagt om Gud og Paradisets Have.

Del

[Sassy_Social_Share]