H.C. Andersen

Sang til Kongen, ved allerhøisammes Ankomst i det kongelige Akademi for de skiønne Kunster den 31. Marts 1860

Mel. Ung Adelsteen paa Thinge stod etc.

I Kunstens Hal vi træde ind

Med Andagt, som var det i Kirken!

Du, Konge! kongelig i Sind,

Beskytter, hiertevarm, vor Virken!

Saa dansk, saa ligefrem, saa tro!

Med Dig i Kjærlighed vi groe!

Gid Du, o Konge! frydes maa

Ved, at fra Kunstens danske Ager

Guldhorn, med Aandens Indskrift paa,

Man frem til Verdens Undren drager.

Ved hvert, der lyser frem i Pragt,

Er Glands og Magt til Danmark lagt!

I Kunsten Sundhed, Kraft og Glød!

Den løftes til et Dannevirke!

Gid Seirens Rose, frisk og rød,

Fra Kunstens høitidsfulde Kirke

Udfolde for Dig Blad ved Blad,

Og giøre Dig og Danmark glad!

Sang til Kongen, ved allerhøisammes Ankomst i det kongelige Akademi for de skiønne Kunster den 31. Marts 1860

Først kendte tryk: lejlighedstryk. BFN 808

324
Kongenkong Frederik 7.
31. Marts 1860af H.C. Andersens almanak for denne dato fremgår det: »Indbudt af Kunstacademien at overvære Uddelingen af Præmierne, fik Plads ved Siden af Prindsen af Danmark, Kongen nikkede venligt hen til mig. Der blev sjunget min »Sang for de danske Kunstenere« [jf. BFN 809; se side 325] og min »Sang til Kongen«.
Ung Adelsteen … etc.sang fra T. Thaarups syngespil Peters Bryllup, 1793, med musik af J.A.P. Schulz; opført første gang på Det Kgl. Teater samme år.
Guldhornhentydning til Oehlenschlägers romance »Guldhornene«, Digte, 1803, om fundet og tyveriet af de to guldhorn, hvor guldhornene symboliserer de åndelige dimensioner.
Dannevirkefæstningsanlæg i Slesvig, hvis ældste dele stammer fra 650; udbygget i flere omgange. Det mistede sin militære betydning i 1300-tallet, men blev et nationalt symbol under Treårskrigen, 1848-1850.

Del

[Sassy_Social_Share]