Sang ved Fröken Pauline Bröndums og Hr. Nicolai Örsteds Bryllup den 2den September 1863

Mel. Vi Sømænd gjør ei mange Ord.

▶I Skriften staaer: »det er ei godt,

At Mennesket er ene◀,«

Da bliver let Humeuret graat

Og gaaer paa Flintestene;

Nei, man skal see at blive To,

»To Sjæle og een Tanke,«

Da seer man rundtom Roser groe,

Og Frugt paa Haabets Ranke.

En Bryllups-Dag er Glædens Dag

Der meget Alvor giemmer,

Men Glædens Alvor er en Sag,

Der andagtsfuld os stemmer.

See frem med Ungdoms Blik og Mod,

Tag Fremtids Held i Fæste.

Det Bedste skeer, saa fadergod

Er Gud, han vil det Bedste.

Det nye Hjem en Rosenknop

Saa fuldeligt jo ligner,

Hver dag et nyt Blad ruller op,

Vorherre det velsigner.

Lad Vintren fyge kun med Snee,

Der Vaar er, hvor I bygge,

Henfarne Kjære kjærligt see

Fra Himlen Eders Lykke!

Det deiligt er at være ung,

See Livet som et Eden;

O, ingen Prøve er for tung

For Ægtekjærligheden.

Og den i evig Ungdom staaer;

For den vi Glasset tømme;

I Dag om fem og tyve Aar,

Den om Guldbryllup drømme!