H.C. Andersen

Sang ved Hr. Pastor O. C. Kahrs’s og Frøken A. de Neergaards Bryllup den 11. Juli 1862

Mel. Menuetten af Elverhøi.

Nu er den Tid, som allerbedst

Man vælge kan og kunde

Til Hjertets Fest, til Bryllups Fest,

I Pragt staaer Mark og Lunde;

Græshoppen paa sit Skinnebeen

Jo spiller op til Dandsen,

I Skoven hver en Bøgegreen

Snoer sig til Brudekrandsen.

I Kjærligheden, underfuld,

Just Lykkeblomsten trives,

Og den fra Himlen er et Guld,

Som Menneskene gives;

Thi hvor to Hænder holde fast

I Gud og Kjærligheden,

Der blomstrer frem, trods Stormens Kast,

Et Huuslivs skjønne Eden.

Hist, hvor i Blomster Lyngen staaer,

Nær Fjord og grønne Skove,

Vi ville gaae til Præstens Gaard,

Der godt er, tør vi love!

Ja hyggeligt, velsignet godt,

I Kammer og i Stue,

Den Gaard er et Aladdins Slot

Ved Præsten og hans Frue.

Men først endnu et lille Ord,

Vi Parrets Skaal udbringe;

Lad saa til Mariager Fjord

Et vældigt Hurra klinge;

Som Eccho svare det igjen

Ved Foraar og ved Sommer,

Hvergang en glad og trofast Ven

Til Præstegaarden kommer.

Sang ved Hr. Pastor O. C. Kahrs’s og Frøken A. de Neergaards Bryllup den 11. Juli 1862

Først kendte tryk: lejlighedstryk. BFN 840

336
Menuetten af Elverhøifra J.L. Heibergs romantiske skuespil Elverhøi, V,1, 1828, med musik af Fr. Kuhlau.
Brudekrandsenden krans, som bruden bærer oven på sløret.
Aladdins Slotjf. eventyret om Aladdin fra Tusind og En Nat, forlæg for Oehlenschlägers gendigtning, »Aladdin, eller Den forunderlige Lampe« fra Poetiske Skrifter, bind 2, 1805.

Del

[Sassy_Social_Share]