Til Dands og til Glæde, lystigt afsted!
Til Dands og til Glæde, lystigt afsted!
Som
Jeg er hos Folket det gode Humeur,
Samt Troskab til Hjemmet, der aldrig døer.
See, hvilken Skare i Høitids Pragt,
Rundt om fra Danmark den gamle Dragt,
En festlig Bouquet af det hele Folk,
Og jeg, den Mindste, blev Skarens Tolk.
Vort Rige det er det ældste dog,
Med Heltetid, selv før Dannebrog.
Hiin Heltetid af Skjaldene priist
Staaer gjenfødt, har Landsoldaten beviist.
I Snillet er Ungdom, det vil bestaae;
– Det gamle Danmark vil ei forgaae!
Det holder sammen og Folket med,
Vor Herre vil ikke, det skeer Fortræd.
– Med Kløver og Humle, med Korn og Frugt,
Staaer hele Landet velsignet smukt;
See Freden er draget i Landet ind,
Den være i Hjerte, den være i Sind!
Gud skjænke Danmark en Fremtid riig,
Der er dens mægtigste Fortid liig!
Vi holde sammen med muntert Sind,
Som nu, da vi dandse vort Carneval ind!
Henvis til værket
H.C. Andersen: Til Dands og til Glæde, lystigt afsted!. Udg. af Laurids Kristian Fahl, Esther Kielberg, Klaus P. Mortensen, Jesper Gehlert Nielsen & Finn Gredal Jensen i ANDERSEN. H.C. Andersens samlede værker. København: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab, Gyldendal, bind 8: Digte II 1840-1875. 2005. Digitaliseret af Dan H. Andreasen & Holger Berg til sitet hcandersen.dk, version 1.0, 2024-04-01
This version of the text is published under the following license: Creative Commons, Attribution 4.0 International (CC BY 4.0). Images are not included in this license and may be subject to copyright.