Tolv med posten
Det var knagende frost, stjerneklart vejr, blikstille. »Bums!« der
»Trateratra!« der kom posten. Den store postkaret holdt uden for byens port, den bragte tolv personer, ikke flere kunne der rummes, alle pladser var besatte.
»Hurra! Hurra!« blev der sunget inde i husene hvor folk holdt nytårsaften og just nu havde rejst sig med det fyldte glas og drak det nye års skål:
»Sundhed og
Ja, således ønskede man, og der blev
Hvad var det for personer? De havde
»Godmorgen!« sagde de til skildvagten ved porten.
»Godmorgen!« sagde han, for klokken var jo slået tolv.
»Deres navn? Deres stand?« spurgte skildvagten den der først trådte ud af vognen.
»Se i passet!« sagde manden. »Jeg er jeg!« Det var også en hel karl, klædt i bjørneskindspels og med kanestøvler. »Jeg er den mand hvem grumme mange sætter sit håb til. Kom i morgen, skal du få nytår! Jeg
Så kom den næste, han var lystigmager, han var direktør for komedierne, maskeraderne og al den fornøjelse der kan findes på. Hans rejsegods var en stor tønde.
»Den skal vi til fastelavn slå meget mere af end katten!« sagde han. »Jeg vil fornøje andre og mig selv med, for jeg har den korteste levetid af hele familien; jeg bliver kun otte og tyve! Ja, måske skyder man en dag til, men det gør lige meget. Hurra!«
»De må ikke skrige så højt!« sagde skildvagten.
»Jovist må jeg så!« sagde manden, »jeg er prins Karneval og rejser under navnet Februarius!«
Nu kom den tredje. Han så ud som bare faste, men knejsede, for
»Marts, march!« råbte den fjerde og stødte til den tredje. »Marts, march! Ind i vagten, her er punch! Jeg kan lugte den!« men det var ikke sandt, han ville narre ham April, dermed begyndte den fjerde fyr. Han så ud til at være rask på det. Han bestilte nok ikke meget, men holdt mange helligdage! »Op og ned er det med humøret!« sagde han, »regn og solskin, flytten ud og flytten ind! Jeg er også
Nu kom der en dame ud af vognen.
»Frøken Maj!« sagde hun. I sommertøj med galocher. Hun havde en bøgebladegrøn silkekjole på, anemoner i håret, og hun duftede dertil sådan af skovmærker så skildvagten måtte nyse. »Gud velsigne Dem!« sagde hun, det var hendes hilsen. Hun var nydelig! Og sangerinde var hun, ikke på teatrene, men inde i skoven, ikke i teltene, nej, i den friske grønne skov gik hun og sang for sin egen fornøjelse. Hun havde i sin sypose
»Nu kommer fruen, den unge frue!« råbte de inde i vognen, og så kom fruen, ung og fin, stolt og nydelig. Hun var født til at holde »syvsovere«, kunne man straks se. Hun gjorde gilde på den længste dag i året for at man kunne få tid til at spise de mange retter mad. Hun havde råd til at køre i egen vogn, men kom dog med posten som de andre, hun ville derved vise at hun ikke var hovmodig. Alene rejste hun heller ikke, hun var fulgt af sin yngre bror Julius.
Han var
Nu kom mutter, madam August, frugthandlerske i tøndevis, ejerinde af mange hyttefade, landmand i stor
Nu kom igen et mandfolk, maler af profession, kulørmesteren, det fik skoven at vide, bladene måtte skifte kulør, men dejligt når han ville det. Rød, gul, brun kom skoven snart til at se ud. Mester fløjtede som den sorte stær, var en flink arbejder og hang den brungrønne humleranke om sit ølkrus, det pyntede, og pynt havde han øje for. Her stod han nu med sin farvepotte, den var hele hans rejsegods.
Nu fulgte proprietæren der tænkte på
Han havde snue, voldsom snue, så at han brugte lagen og ikke lommetørklæde, og dog skulle han følge pigerne i
Nu kom den sidste, den gamle morlille med
»Og så kan kareten køre igen!« sagde skildvagten, »nu har vi
»Lad først de tolv komme vel ind!« sagde kaptajnen som havde vagt. »En ad gangen! Passet beholder jeg, det gælder for hver, én måned. Når den er omme, skal jeg skrive på det hvorledes hver har opført sig. Vær så god, hr. Januar, vil De behage at træde ind!«
Og så gik han ind.
Når et år er omme, skal jeg sige dig hvad de tolv har bragt dig, mig og os allesammen. Nu ved jeg det ikke, og de ved det nok heller ikke selv – for det er en underlig tid vi lever i!
Tolv med Posten
Trykt første gang i Nye Eventyr og Historier. Anden Række, som udkom den 2. marts 1861.
BFN 818/IV,71-74/VII,244-246.
(340) | |
Samlingen var tilegnet biskop D.G. Monrad (1811-1887), politiker, kultusminister 1848 og 1859, konseilspræsident 1863-1864, rejste til New Zealand 1865-1869, i 1871 atter biskop. | 341 |
sloge … Døren | som led i nytårshalløjet; oprindelig for at skræmme de onde ånder væk. |
Helsen | godt helbred. |
klinket | skålet. |
Pas | der var pastvang mellem landsdelene i Danmark. |
kaste(r) … igrams | kaste ud i flæng til de forsamlede. |
Presenter | gaver. | 342 |
han var i Familie … Veir-Prophet | jf. Thiele III, 4: »Som Veiret er de fyrretyve Ridderes Dag, (d. 9de Marts) vil det blive i fyrretyve Dage«. |
de fyrgetyve Riddere | ifølge sagnet 40 kristne romerske soldater, som i Lillearmenien år 320 led martyrdøden, da de nægtede at ofre til guderne. |
Flyttedag(s-Commissair) | ifølge plakat (opslået offentlig bekendtgørelse) af 1. juli 1799 var til- og fraflytninger i forbindelse med lejemål normalt sat til 3. tirsdag i april og oktober. |
Christian Winthers »Træsnit« | Chr. Winthers (1796-1876) »Træsnit«, som oprindelig var en del af Digte, 1828, forelå i Samlede Digtninger, julen 1860. |
Smaadigte af Richardt | Chr. Richardts (1831-1892) debutsamling Smaadigte udkom julen 1860 med årstallet 1861 på titelbladet. |
Syvsover(e) | person, som står sent op, er doven, dvs. fruen holder dovne tjenestefolk. Udtrykket sigter oprindeligt til beretningen om de syv kristne unge mænd, som under kristenforfølgelser i 251 skjulte sig i en hule, som forfølgerne murede til, og de unge mænd sov så til året 447. |
vel ved Magt | kraftigt bygget. |
Panama-Hat | stråhat, oprindelig flettet af palmeblade fra Brasilien og Ecuador. | 343 |
Crinoline | kurveformet skelet af fiskeben eller stålfjedre båret under skørterne for at holde dem ude. På mode omkring 1860. |
(Øl)bimpel | lille trætønde. |
Æde … Sved | 1. Mosebog 3,19. |
Proprietair(en) | ejer af større landejendom. |
Sædemaaned | gammel betegnelse for oktober. |
en engelsk Plov | den oprindelig engelsk-fremstillede svingplov afløste i løbet af første halvdel af 1800-tallet gradvis den middelalderlige hjulplov. |
Condition | tjenesteplads. Den 1. november var skiftedag for tjenestefolk, der fæstedes for det næste halvår. |
skære Skøiter | før stålskøjtens opfindelse bestod skøjten af et aflangt træstykke, på oversiden plant, tilpasset til en støvlesål og -hæl, på undersiden bådformet og afrundet med indfældet skøjtejern; blev fastspændt til støvlen med læderremme. |
Ildpotten | lerpotte med gløder til at varme fødderne ved, opvarme senge o.l. |
Knittergulds-Vingerne | vinger af flitterguld, dvs. tyndt messingblik. |
Tylt(en) | egentlig tylvt; 12 personer hørende til samme gruppe. |
Del
Henvis til værket
H.C. Andersen: Tolv med Posten. Udg. af Laurids Kristian Fahl, Esther Kielberg, Klaus P. Mortensen, Jesper Gehlert Nielsen & Finn Gredal Jensen[INFO OM 18-binds-udgaven 2003-2009...] for Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Digitaliseret af Dan H. Andreasen & Holger Berg til sitet hcandersen.dk
Creative Commons, Attribution 4.0 International (CC BY 4.0) Draft, not for public accession