Essay

H.C. Andersen og blomsterne

H.C. Andersen og blomsterne

Skrevet af Mads Sohl Jessen

Blomster kunne for H. C. Andersen og mange i hans samtid i 1800-tallet vække forskelligartede følelser, stemninger og erindringer, men de er så godt som altid forbundet med en ide om blomsters særligt attraktive skønhed, både visuelt og duftmæssigt.

Flora Danica og ”Gaaseurten”

De fleste forbinder i dag Flora Danica med det stel, der produceres på Den Kongelige Porcelainsfabrik siden 1862. Navnet blev imidlertid hundrede år før anvendt som titel på det store danske botaniske pragtværk, som blev til i løbet af en længere årrække fra 1761 til 1883. Den latinske titel betyder ’den danske flora’, og ambitionen var, at alle vildtvoksende planter i det danske kongerige skulle kortlægges og afbilledes. Værket blev solgt i hæfter med farvelagte billeder.

Værket havde stor betydning for en mere positiv værdsættelse af almindelige blomster blandt danskere. De farvelagte billeder betød desuden, at læsere i højere grad kunne se den store skønhed, som almindelige blomster også besidder. Det gælder fx gåseurten, som der i Danmark findes tre arter af: agergåseurt (Anthemis arvensis), stinkende gåseurt (Anthemis cotula) og farvegåseurt (Cota tinctoria). Her ses den såkaldt stinkende gåseurt fra hæfte 20, der udkom i 1797.

Det er denne udbredte blomst, som H.C. Andersen giver hovedrollen i eventyret ”Gaaseurten” fra 1838, hvor han omtaler dens udseende således: ”En Morgen stod den ganske udsprunget med sine smaa, skinnende hvide Blade, der sidde som Straaler rundtom den lille gule Sol indeni”.

Blomster og barnets fantasi

I flere af Andersens eventyr forbindes blomster på romantisk vis med fantasiens verden. I ”Den lille Idas Blomster” fra 1835 fortæller den fantasifulde student pigen Ida, at blomster holder fest om aftenen på slottet: ”Saa komme alle de nydeligste Blomster, og saa er der stort Bal, de blaa Violer forestille smaa Søcadetter, de dandse med Hyazinter og Crocus, som de kalde Frøkener! Tulipanerne og de store gule Lilier, det er gamle Fruer, de passe paa, at der bliver dandset net, og at det gaaer pænt til!” Det vil Ida gerne tro på. I sin akvarel fremstiller den russiske illustrator Oskar Klever scenen, hvor studenten beretter om dette blomsterbal.

På lige så fantasifuld vis bliver den lille Tommelise skabt inde i en tulipan. For da konen, der gerne vil have et barn, kysser dens røde og gule blade ”gav Blomsten et stort Knald, og aabnede sig. Det var en virkelig Tulipan, kunde man nu see, men midt inde i Blomsten, paa den grønne Stol, sad der en lille bitte Pige”. Andersen associerer altså blomster med barnets fantasi og livets begyndelse i ”Den lille Idas Blomster” og ”Tommelise” (1835).

Andersens måske mest berømte brug af blomster er i ”Sneedronningen” (1844). I den tredje historie befinder hovedpersonen Gerda sig i ”Blomster-Haven hos Konen, som kunde Trolddom”. Det er i denne have, at hun må lægge øre til mærkværdige historier fortalt af seks øvrige blomster: ildliljen, snerlen (konvolvolus), sommergækken, hyacinten, smørblomsten og pinseliljen. Mens disse blomsters historier ikke bringer Gerda nogen hjælp, er rosen, derimod, på et symbolsk plan blomsten, der bringer hende videre. I dette eventyr bruges rosen også som metafor for den kristne tro og Jesus Kristus.

Blomsterfesten i Genzano

Andersens debutroman Improvisatoren (1835) foregår i Italien, hvor forfatteren har et særligt øje for den rige folkelige kultur. Fx tages læseren med til den årlige blomsterfest i byen Genzano i nærheden af Rom:

Den hele lange Gade, der hæver sig i en sagte Skraaning, var overdynget med Blomster, Underlaget var blaat; det saae ud, som havde man plyndret alle Marker, alle Haver, for at faae af samme Farve Blomster nok til den hele Gade; over disse laae som lange Striber store grønne Blade med Rose ved Rose; i Afstand derfra, en lignende Stribe, og imellem disse var overdynget med mørkerøde Blomster, saa at en stor Bort saaledes dannedes om det hele Teppe. Midten af dette af forestillede Stjerner og Sole, som man havde gjort ved at øse en Mængde gule Blomster gjennem stjernedannede og runde Former

Improvisatoren, første del, kapitel 3

Tidslen og artiskokken kommer til værdighed

I indledningen til ”Hvad Tidslen oplevede” fra 1869 lærer læseren, at tidslen er Skotlands nationalblomst:

Ungdommen tumlede sig paa Græsplainen og spillede ”Croquet”; de gik mellem Blomsterne, og hver af de unge Piger plukkede en Blomst og satte den i en af de unge Herrers Knaphul; men den unge skotske Frøken saae længe rundt om, vragede og vragede; ingen af Blomsterne syntes at falde i hendes Smag; da saae hun over Rækværket, derude stod den store Tidselbusk med sine rødblaae, kraftige Blomster, hun saae dem, hun smiilte og bad Husets Søn plukke hende een af disse.
   ”Den er Skotlands Blomst!” sagde hun; ”den pranger i Landets Vaaben, giv mig den!”

På den måde kom tidslen til ære og følte, at der gik ”Dug og Solskin igjennem den”, når den sad i den unge mands knappehul.

I et af sine sidste eventyr ”Gartneren og ”Herskabet” fra skildrede Andersen en dygtig gartner, hvis kunnen ikke bliver værdsat af det herskab, han tjener. I en morsom scene bringer gartner Larsen dem blomsten fra ”Ærteskok”, altså artiskokken, kunstfuldt arrangeret i en skål på et åkandeblad. Herskabet beundrer den tidsellignende ”straalende, blaa Blomst, stor som en Solsikke”, men genkender den ikke og udråber den til at være en eksotisk lotusblomst fra Indien. Det samme gør prinsessen, som de har besøg af, selv om hun efter eget udsagn, ”er ganske inde i Botaniken”. Der går en lige linje fra ”Gaaseurten” fra 1839 til historierne om tidslen og artiskokken, hvor Andersen i ånden fra Flora Danica fremhæver, at de gængse og almindelige brugs- og ukrudtsplanter har smukke blomster.

Andersens buketter

Andersen nøjedes ikke med at beskrive blomster. Han plukkede dem, arrangerede buketter og bandt kranser til glæde for venner og værter gennem hele livet. Det har Hanne Westergaard skildret i H.C. Andersens blomster (1978).

Under sin første rejse til Italien i 1833 fejrede Andersen jul i Rom sammen med skandinaverne og pyntede festbordet den 24. december: ”Bordet havde jeg omlagt med en Blomsterkrands og paa hvers Talerken laae en Epheukrands at sætte i Haaret, i Damernes vare Roser.” Der var også andre, der bandt blomsterkranse, men Andersen fremhæver, at hans var den ”smagfuldeste” (Dagbøger, bd. 1, s. 259).

I dagbøgerne noterede Andersen gerne de skiftende blomstringstider. Her er en optegnelse fra 30. maj 1844: ”Nu blomstrer Rød- og hvidtorn, Guldregn og Sirener” (Dagbøger, bd. 2, s. 384).

Andersen modtog også ofte smukke buketter, fx vidner Andersens optegnelse fra den 20. januar 1866 om, at han satte pris på dette: ”jeg fik en deilig duftende Bouquet af Violer samt spansk Jasmin, Juleroser og Venushaar” (Dagbøger, bd. 7, s. 12).

Andersens kærlighed til blomster skinner også igennem dette fascinerende og viltre papirklip fra billedbogen til Astrid Stampe fra 1853.

Flere læseanbefalinger

Blomster spiller væsentlige rolle i mange af Andersens værker. Søg på selv på blomsternavne i titelfeltet og gå på opdagelse. Her er lidt inspiration. Digtet ”Alfernes Blomster” og eventyret ”Rosen-Alfen” bygger begge på troen om, at alfer lever i blomsterne. Skuespillet ”Lykkens Blomst” er en eventyrkomedie over et motiv, der betød meget for Andersen.

Er du til de klassiske eventyr og roser, så prøv ”Verdens deiligste Rose” (1852), ”En Rose fra Homers Grav” (1862) samt ”Sneglen og Rosenhækken” (1862). Den tørrede erindringsblomst dukker op i ”Den stumme Bog” (1863). Læs ”Sommergjækken” (1866) og lær, hvorfor Andersen foretrak denne ældre betegnelse frem for det nymodens navn vintergæk. Forårets æbleblomst bruges til at problematisere sociale skel efter devisen ”’Der er Forskjel’” (1852)..

Hvis du gerne vil vide mere om: • Flora Danicas historie, så er den spændende historie flot fortalt i Henning Knudsens Fortællingen om Flora Danica. 4. udgave, Lindhardt og Ringhof, 2021. Find flere illustrationer i Flora Danica Online, en ældre, men stadig brugbar digitalisering fra 1997-1999: https://images.kb.dk/floradanica/. • Andersens vidtfavnende passion for blomster, så få fat i Hanne Westergaards H.C. Andersens blomster: haver, buketter, billeder. 2. udgave, Ejlers Forlag, 1985. • Brugen af blomster i Andersens eventyr og i samtidens børnelitteratur, så har denne artikels forfatter skrevet en frit tilgængelig artikel om emnet Mads Sohl Jessen (2022): ”Blomster for børn. H.C. Andersens tidlige eventyr og den samtidige børnelitteratur 1835-1844”, i Nordica bind 39, s. 37-64, https://tidsskrift.dk/NORDICA/article/view/137324. Hvis du gerne vil forstå, hvorfor tidslen er Skotlands nationalblomst, så læs om Tidselordenen på Wikipedia og lex.dk.