Artikel

H.C. Andersen og Silkeborg Papirfabrik

Skrevet af Mads Sohl Jessen

Michael Drewsen (1804-1874) grundlagde sammen med sin far og bror Silkeborg Papirfabrik i 1844. Gudenåens vandkraft var ideel for anlæggelsen af en papirmølle, der kunne levere energi til fabrikken. Faren J.C. Drewsen havde i 1820’erne gjort Strandmøllen nord for København til Danmarks mest moderne papirmølle.

Michael Drewsen blev den ledende kraft bag Silkeborg Papirfabriks succes. Han betragtes i dag som Silkeborgs grundlægger, da den moderne by voksede op omkring fabrikken som bosted for dens mange arbejdere. Hans statue blev rejst på byens torv i 1892. I løbet af en kort årrække blev papirfabrikken den største i landet. H.C. Andersen besøgte Silkeborg og omegne i somrene 1850, 1853 og 1859. Han var en nær ven af Drewsen-familien og kunne derfor bo hos dem under sine ophold. Det første ophold i 1850 blev ganske kort fra den 27. maj til den 5. juni.

Papirproduktionens grundmateriale i de første år var primært klude af linned, der er dannet af hør. I Andersens dagbog kan man fra hans første dag i byen læse, at han gik ”den nye By igjennem” og besøgte fabrikken, hvor han så, at kludene blev vaskede og kom ud som hvidt papir fra maskinen (Dagbøger, bd. 3, s. 390-391). Andersen havde året forinden i ”Hørren, en Historie” fra 1849 beskæftiget sig litterært med papirproduktion. I historien levendegør Andersen planten hør, der i begyndelsen står og blomstrer i det fri.

Idyllen afbrydes brat, da hørren bliver rykket op med rode. Den omdannes først til et stykke lærred. I næste ombæring bliver det ene stykke lærred syet om til tolv stykker linned. Og da de tolv stykker linned ikke kunne holde længere, bliver de klippet i dele: ”Og sa bleve de revne i Stumper og Laser, de troede, at det var rent forbi, for de bleve hakkede og masede og kogte, ja de vidste ikke selv hvad – og saa bleve de deiligt fint hvidt Papir!” (Hørren).

Da Andersen igen besøger Silkeborg i 1853, opholder han sig væsentlig længere tid i byen fra den 27. juni til den 6. september. Andersen er fascineret af byens rivende udvikling. I et brev til sin veninde Henriette Wullf fra den 30. juni skriver han:

”Det er 3 Aar siden jeg var paa Silkeborg, den Gang talte jeg her 35 Huse, nu er her bestemt meer end 3 Gange saa mange, her er opvoxet hele Gader, det er nu complet en By. Man faaer her Begreb om Nybyggernes Stæder i Amerika, hvorledes de skyde frem, og det maa være en egen glad Følelse for Drevsen her at see sin Virksomhed saaledes lønnet.” 

I samme brev ser man også, at Andersen er fascineret af den industrielle side af papirproduktionen:

”Der er Liv og Røre i Fabrikken Nat og Dag; som var det et stort Væksthus, der vadskes, renses og kartes Klude, og så kommer de frem som Grød, og i Løbet, man kan gaa ved Siden og see til, bliver Grøden til alenbrede, uendelige Oblater, der før de faae Hvile blive deiligt hvidt Papir. Selv af Straaet, af den gule Sengehalm, har Manden vidst at drage Papirstoffet, saa at ogsaa her Forvandlingen skeer. Det er artigt at see, og De veed min uhyre Interesse for Maskinerne, de store Aandens Bærere i vor Tid”.  (Læs hele brevet her). 

De moderne maskiner til papirproduktion havde Michael Drewsen bestilt fra England. Med oblater tænker Andersen på, at de store stykker papir er skiveformede ligesom oblater man får til nadveren i kirken. Og Drewsen var også begyndt at bruge halmstrå i produktionen af papir.

Som et vidnesbyrd om sin sommer i Silkeborg skriver Andersen sit læseværdige rejseessay ”Silkeborg” til Folkekalender for Danmark for året 1854. Her får læseren en smuk introduktion til hele landskabet omkring Silkeborg og historien om byens grundlæggelse. Andersen fremhæver også papirfabrikkens maskiner for Folkekalenderens store læserskare:

”Nat og Dag bruse Hjulene i Fabrikken; 300 Mennesker fortjene her deres Brød; her er et Liv, et Røre! det er en Lyst at træde ind i dette store, levende Væxthuus, see den hele Fremgang og Udvikling der, fra hvor Kludene vadskes, renses, kartes og komme saa frem, som en hvid Dynd, der i Løbet fremad forvandles til alenbrede Oblater, der, før de afkjøles og faae Hvile, blive et deiligt hvidt Papiir, som er traadt i Række med, hvad England og Frankrig frembød ved Londonner Udstillingen og har vundet Hæderspriis. Selv af Straaet, af den gule Halm har den driftige Styrer vidst at drage Papiirsstoffet, og vi see Forvandlingen” (Læs rejsebeskrivelsen her).

Drewsens papirfabrik havde få år forinden modtaget en pris ved den første store verdensudstilling i Crystal Palace i London i 1851.

Andersen besøgte også Silkeborg i sommeren 1859 i forbindelse med sin store Jyllandsrejse dette forår og sommer. Det er muligvis under dette ophold, at han får inspirationen til sit sene eventyr ”Laserne” fra 1869. Andersen indføjer nemlig en fodnote til eventyret, der lyder: ”Skrevet for flere Aar siden i Silkeborg”.

Det korte eventyr begynder således: ”Udenfor Fabrikken stode i Stakke høit opstablede Kludebunker, samlede vidt og bredt fra; hver Las havde sin Historie, hver førte sin Tale, men man kan ikke høre dem Allesammen.” Den industrielle pointe i ”Laserne” er, at papirproduktionen i Silkeborg har nået et sådant omfang, at laserne ikke kun kommer fra Danmark. De blev også importeret fra udlandet. Derfor kan Andersen konstruere den ene las til at være norsk mens den anden er dansk, selv om laserne i bund og grund er ens lige meget hvor de kommer fra: ”Laserne talte og Las er Las i ethvert Land, de gjælde kun Noget i Kludebunken” (Læs den satiriske skildring her).

Hvis man sammenligner ”Hørren” med ”Laserne”, bemærker man, at Andersen først repræsenterer papirfremstillingen industrielt i det sidstnævnte eventyr. Her synes besøget i 1853 i Silkeborg at have spillet en central rolle.

Andersens interesse for sølandskabet omkring Silkeborg gav ham inspiration til at berette om ”Ib og lille Christine”. Denne historie fra 1855 rummer spændende steds- og personbeskrivelser i ånden fra Steen Steensen Blichers noveller om jyske menigmænd og -kvinder, der bor langt væk fra alfarvej. Historien foregår tidligt i 1800-tallet før Silkeborgs grundlæggelse. I begyndelsen af historien går de to hovedpersoner, Ib og Christine, ombord på en pram og når til det sted ved Gudenåen, hvor der var sluser. Det var her papirfabrikken senere vil blive anlagt, men på historiens tid var der nedsat et såkaldt åleværk, hvormed man fangede ål:

”og saa kom man til Aaleværket, hvor Vandet brusede gjennem Sluserne; det var Noget for Ib og Christine at see paa! Dengang var endnu hernede hverken Fabrik eller By, her stod kun den gamle Avlsgaard” (”Ib og lille Christine”)

Andersen havde et dobbeltblik på landskaber. Han var både fascineret af og hyldede de nyeste teknologisk fremskridt, men han var lige så optaget af ældre kulturformer.

I samtidsromanen At være eller ikke være fra 1857 skildrer Andersen en brydningstid mellem tro og videnskab. Bølgerne går højt på egnen ved Silkeborgsøerne. Her vokser hovedpersonen Niels Bryde op som plejebarn på en præstegård med et traditionelt syn på verden. Niels Bryde flytter senere tilbage til København og lader sig begejstre for den nye tid. I året 1844 vender han tilbage til sine plejeforældre og kommer forbi selvsamme sted som Ib og Christine. Nu er papirfabrikken under opførelse:

I den store Sal herinde traf han paa næsten hundrede Mennesker, Muur- og Tømmersvende samt Haandlangere, der sad som de kunde, paa Kurve og Tønder, og spiste deres Mad; Kruus og Falsker stode paa Gulvet. En storartet Papiirfabrik skulde anlægges herovre, den rige Vandmasse i Gudenaa gjøre Tjeneste. Ingen tænkte endnu ret paa den store Betydning, denne nye Bygning vilde faae, at den var Spiren midt i Oplandet til en ny Stad, et nyt Liv skulde fødes paa Heden. Det var Aaret 1844. (At være eller ikke være, første del, kapitel XI)

Den industrielle papirproduktion i Silkeborg Papirfabrik fungerer på den måde som et vigtigt motiv i Andersens forfatterskab. Fabrikkens grundlæggelse og dens maskinelle produktion indvarsler overgangen til det moderne Danmark.

Hvis du gerne vil vide mere: • Om papirets historie, så læs de fine introduktioner på Museum Silkeborgs hjemmeside • Tag en længere virtuel rundtur gennem Papirmuseet Bikuben i de fire episoder produceret af Kulturkanalen og sendt på YouTube • Om Michael Drewsen og hele historien om Silkeborg Papirfabrik, kan Keld Dalsgaard Larsen og Kurt Balle Jensens biografi Michael Drewsen (1994) anbefales. • Om H.C. Andersen og Silkeborg, så er Otto Bisgaards grundige bog stadigvæk meget læseværdig, Fra Silkeborgs nybyggertid: H.C. Andersen og Michael Drewsen (1935).