»Ærens tornevej«
Der er et
Verdenshistorien er en laterna magica der viser os i lysbilleder på samtids sorte grund hvorlunde menneskehedens velgørere,
Fra alle tider, fra alle lande fremtoner disse glansbilleder, hver et moment kun, dog et helt liv, en levetid med dens kamp og sejr. Lad os betragte hid og did enkelte i martyrskaren, den der ikke sluttes før jorden
Vi ser et opfyldt
Du saftige, grønne, giftige skarntyde og ikke
Hans sange lever endnu, og ved dem alene lever oldtids guder og helte.
Billede på billede bølger frem fra
Under palmerne kommer kameler rigtladte med
Afrikaneren med de plumpe træk, de tykke læber, det sorte uldhår, sidder på paladsets marmortrappe i Portugals hovedstad og tigger – det er
Nu står et kostbart monument på Camoens’ grav.
Atter et billede!
Der viser sig bag jernstængerne en mand, dødbleg, med langt filtret skæg: »Jeg har gjort en opfindelse, den største i århundreder!« råber han, »og man har i mere end tyve år holdt mig indespærret her!« – »
Her står Columbus! Hvem engang gadedrengene forfulgte og spottede fordi han ville opdage en ny verden – han har opdaget den: Jubelens klokker klinger ved hans sejrshjemkomst, men misundelsens klokker lyder snart højere. Verdensopdageren, han som løftede det amerikanske guldland op over havet og gav det til sin konge
Billede trænger på billede, rig er ærens tornevej:
I mulm og mørke sidder her han som udmålte månebjergenes højde, han som trængte ud i rummet til planeter og stjerner, han den mægtige der hørte og så
Her står en kvinde med barnesind, begejstring og tro – banneret bærer hun foran den kæmpende hær, og hun bringer sit fædreland sejr og frelse. Jubelen lyder – og bålet tændes: Jeanne d’Arc, heksen brændes. – Ja, det kommende århundrede spytter på den hvide lilje,
Der sejler et skib fra Danmark, der står en mand
»Ak, fri! Om kun selv for dette legemes ulidelige smerter!« sukker det gennem tiden til os. Hvilket billede! – Griffenfeld, en dansk
Vi er i Amerika ved en af de store floder, en menneskemasse har samlet sig, et skib skal kunne sejle mod vind og vejr, være en magt mod elementerne: Robert Fulton hedder han der tror at kunne det. Skibet begynder sin fart, pludseligt står det stille – hoben ler, fløjter og piber, hans egen far piber med: »Hovmod! Galskab! Løn som forskyldt! Under lås og lukke skal det gale hoved!« – Da brydes et lille søm, som standsede et øjeblik maskinen, hjulene drejer, skovlene støder vandets modstand bort, skibet sejler – –! Dampens væverspole forvandler timer til minutter mellem verdens lande!
Menneskeslægt! Begriber du saligheden i et sådant bevidsthedens minut, denne åndens forståen af sin mission, øjeblikket hvori al sønderrivelse fra ærens tornevej – selv den ved egen skyld – opløser sig i lægedom, sundhed, kraft og klarhed, disharmonien bliver harmoni, menneskene ser åbenbarelsen af Guds nåde vist den enkelte og af ham bragt dem alle?
Ærens tornevej viser sig da som en glorie om jorden, lyksaligt at
På mægtige vinger svæver historiens ånd gennem tiderne og viser – til mod og fortrøstning, til tankevækkende mildhed – i lysende billeder på natsort grund ærens tornevej, der ikke som i eventyret slutter i glans og glæde her på jorden, men peger ud over den ind i tid og evighed!
»Ærens Tornevei«
Trykt første gang i Folkekalender for Danmark 1856, som udkom i december 1855.
BFN 748/IV,59-62/VII,238-242.
Tekstrettelser i forhold til trykforlægget
138,29 | Mærke < Mørke |
139,22 | i Aarhundreder! < i Aarhundrede! |
138 | |
gammelt Eventyr | titlen »Ærens Tornevei« har H.C. Andersen fra en gammel folkebog. Det er uvist, om han har læst selve bogen eller blot kender den fra Rasmus Nyerups referat i Almindelig Morskabslæsning i Danmark og Norge igjennem Aarhundreder, 1816. |
navnlig | ved navn. |
Viderværdighed | modgang. |
Laterna magica | (latin) magisk lanterne, tryllelygte; forløber for det moderne lysbilledapparat. |
Snillet(s) | klogskab. |
veirer hen | forsvinder, udslukkes. |
Amphitheater | antikkens teater, i reglen elipseformet bygning uden tag. |
Aristophanes’s Skyer | i den græske komediedigter Aristofanes’ (ca. 450-ca. 385 f.Kr.) komedie Skyerne, 423 f.Kr., angribes sofismen, som Aristofanes med urette gør Sokrates til talsmand for. |
mærkeligste | mest bemærkelsesværdige. |
de tredive Tyranner | medlemmerne af den oligarkiske regering i Athen i 404-403 f.Kr.; tyran betyder egentlig blot enehersker. |
Sokrates | græsk filosof (469-399 f.Kr.). Blev i 399 f.Kr. anklaget og dømt til døden for at indføre nye guddomme og for at have vildledt ungdommen. Dødsstraffen blev eksekveret, ved at Sokrates drak skarntydesaft. |
Alcibiades | græsk statsmand og feltherre (450-404 f.Kr.), som blev reddet af Sokrates i slaget ved Poteidaia 432 f.Kr. |
Xenophon | græsk forfatter og historiker (ca. 430-354 f.Kr.), elev af Sokrates, men han har aldrig deltaget i nogen krig sammen med ham. |
Olietræet | oliventræet; gudinden Athenes symbol, som indgår i Athens mærke. |
Syv Stæder … Fødestad | en lang række byer gjorde krav på at være den græske digter Homers (700-tallet f.Kr.) fødested. Han tilskrives Iliaden og Odysseen. |
blind | ifølge traditionen var Homer blind. | 139 |
Morgenland og Aftenland | orienten og occidenten (Europa). |
Indigo | mørkeblåt plantefarvestof. |
Firdusi | Firdausi (ca. 940-1020), persisk digter. Sagnet fortæller, at sultan Mahmud i Ghazna lovede Firdausi 60.000 guldstykker for værket Shahname (Kongebogen), men spiste ham af med sølvstykker. Firdausi delte dem mellem en badekarl og en mand, der bragte ham et glas øl. Det vakte sultanens vrede, og Firdausi måtte gå i landflygtighed, men vendte senere hjem, hvorpå sultanen fortrød. Men da karavanen med de lovede guldstykker drog ind i Firdausis fødeby, mødtes den af hans ligtog. |
Camoens’s | Luís Vaz de Camões (1525-1580), portugisisk digter og forfatter af nationaleposet Os Lusíadas (Lusiaden), 1572. Efter et eventyrligt liv i de portugisiske kolonier vendte han hjem og levede under yderst beskedne kår. |
Hvo er han | hvem er han. |
Salomon de Caus | (1576-1626), fransk ingeniør, som i et værk fra 1616 beskrev et apparat til at løfte vand ved damptryk. Fysikeren og astronomen F. Arago (1786-1853) tillagde ham derfor æren for opfindelsen af dampmaskinen. At kardinal Richelieu (1585-1642) skulle have ladet ham indespærre som sindssyg, er næppe sandt. |
Daarekisten | galeanstalten. |
Colombus | Christoffer Columbus (1451-1506), italiensk opdagelsesrejsende, Amerikas opdager. |
lønnes med Jernlænker | på sin tredje rejse 1498-1500 blev Columbus frataget den øverste ledelse og sendt hjem under arrest. |
Aanden i Naturen | jf. fysikeren H.C. Ørsteds (1777-1851) værk af samme navn, udgivet 1850. |
Gallilæi | Galileo Galilei (1564-1642), italiensk fysiker, matematiker, astronom og filosof; grundlæggeren af den moderne naturvidenskabelige metode. 1633 anklaget og dømt af inkvisitionen for kætteri på grund af sin tilslutning til Kopernikus’ (1473-1543) lære om solen som det centrum, planeterne kredser om. Galilei slap for at blive brændt på bålet, men blev tvunget til at afsværge sine kætterske ideer og idømt livsvarigt fængsel. I sine sidste år var han næsten blind. | 140 |
Jeanne d’Arc | fransk nationalheltinde og helgen (1412-1431), deltog i Hundredeårskrigen, blev taget til fange af burgunderne, men angivet til englænderne, der fik hende brændt for kætteri og for at have båret mandsdragt. |
Voltaire | pesudonym for François-Marie Arouet (1694-1778), fransk filosof og oplysningsforfatter. |
Satyr | kåd og sanselig skovgud i græsk mytologi. |
La pucelle | (fransk) jomfruen; Voltaires (1694-1778) komiske heltedigt, La Pucelle d’Orleans, 1762, om Jeanne d’Arc. |
Paa Viborgthing … Christian den Anden | Christian 2. (1481-1559) besteg den danske trone i 1513, men måtte på grund af sin tilsidesættelse af adelen i 1523 forlade landet. I 1532 vendte han tilbage med frit lejde, men blev fængslet og ført til Sønderborg Slot. I 1549 overførtes han til Kalundborg Slot. |
Blod-Skyld | blodbadet i Stockholm 1520. |
ved høien Mast | hentydning til Johannes Ewalds (1743-1781) romance »Kong Christjan stoed ved høien Mast« fra Fiskerne. Et Syngespil i tre Handlinger, 1779. |
Tycho Brahe | dansk astronom (1546-1601), fik i 1575 øen Hven i Øresund som len og opførte Uranienborg som observatorium, men måtte i 1597 forlade Danmark af personlige og ideologiske grunde. |
Himlen … mere | frit citat efter J.L. Heibergs (1791-1860) digt »Tycho Brahes Farvel«, 1819. |
Griffenfeldt | Peder Schumacher (1635-1699), dansk statsmand, adlet 1673 under navnet Griffenfeld; blev anklaget og dømt for landsforræderi i 1776 og sad efter 4 år som fange i Kastellet i København 18 år på øen Munkholm i Trondheim Fjord, Norge, indtil han i 1698 flyttedes til Trondheim i delvis frihed. |
Prometheus | i græsk mytologi menneskenes skaber, tilhører titanernes slægt. Stjal ilden fra Zeus og bragte den til menneskene, der først derved adskilte sig fra dyrene. Som straf blev han lænket til en klippe, hvor en ørn hver dag kom og hakkede i hans lever. Først efter mange år befriedes han af Herakles. |
Robert Fulton | amerikansk opfinder (1765-1815). Byggede i 1806 dampskibet Clermont. | 141 |
vorde kaaret til | blive kåret til. |
Del
Henvis til værket
H.C. Andersen: »Ærens Tornevei«. Udg. af Laurids Kristian Fahl, Esther Kielberg, Klaus P. Mortensen, Jesper Gehlert Nielsen & Finn Gredal Jensen[INFO OM 18-binds-udgaven 2003-2009...] for Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Digitaliseret af Dan H. Andreasen & Holger Berg til sitet hcandersen.dk
Creative Commons, Attribution 4.0 International (CC BY 4.0) Draft, not for public accession