H.C. Andersen

Af Digte

Gamle og Nye

1847

Af Thorvaldsen

IV.

»Dandserinden.« – Ganymed. – Amor og Psyche.

– I en Familie hvor Thorvaldsen saa godt som daglig kom og ved Børnenes Dandseøvelser var en livlig Tilskuer, blev bestemt, at om Aftenen den 8 Marts, hans saakaldte romerske Fødselsdag, skulde han overraskes af de Smaa med en Dands om hans Værker: Dandserinden, Ganymed med Ørnen og Amor og Psyche; en Sang som sluttede sig her til, skulde afsynges efter Weyses Melodie: »risler alle Bølger smaa.« Alt var ordnet, Sangen skrevet – da døde faa Dage forud den store Kunstner.

Kunstner, mild og stor, som faa!

Venligt seer Du til de Smaa,

Der i Dandsen træder hver

Som i Marmoret hun der,

Hun, som evig ung vil staae,

Naar de Børn har Lokker graa,

Hun din skjønne Dandserinde:

Yndigt Barn, dog voxen Qvinde,

Let fremsprunget ved dit Bliv.

Ja, Du aander Ungdomsliv! –

Børneflokken, uskyldsglad,

Kysser paa dit Laurbærblad!

Snillet er en Ørn, den jo

Holder Lynet i sin Klo;

Guds Natur sig bøier ned,

Som en yndig Ganymed,

Skjænker Snillet Skaalen fuld,

Skjænker Aandens Drik i Guld.

Vi med Ord kan det ei male!

Du lod Stenen det udtale:

Snillet, som sin Lædskedrik

Af Naturens Friskhed fik,

»Boble, boble,« luheed!

Ørnen kysser Ganymed. –

Psychen, som i Dig vi veed

Har vor hele Kjærlighed.

Psychen mægtig, høi og reen,

Trængte i den kolde Steen,

Kjærlighedens Kys den fik;

Synligt Alt for os opgik. –

Selv sig fletter Laurbærgrenen

Om dit Skjønheds Digt i Stenen.

See de Børn, som om Dig staae,

Sige engang deres Smaa:

»Ansigt vi til Ansigt saae

Ham, med Aandens Glorie paa!«

Af Deviser med Presenter paa et Juletræ

(Med et par Thekopper)

Hvad Baggesen har sagt Du tidt gjentage,

Hver Gang Du gaaer at sætte Koppen hen:

»Endnu jeg har Erindringen tilbage,

Ak, lad mig aldrig, aldrig tabe den!«

Af Italien

IV.

Tredie Gang i Italien

(Skrevet paa St. Luzia Sommeren 1846)

Jeg seer igjen, Vesuv, dit Kjæmpe-Fyr,

Og Havet for din Fod, saa blaat som Himlen,

De røde Fiskerblus og Folkevrimlen,

Hvor Livet er et Solskins-Eventyr.

Jeg seer igjen den Duft, den Farve-Glorie,

Hvori de bølgebygg’de Bjerge stige;

O, ingen Barndoms gribende Historie,

Opfylder meer, end her det Virkelige!

Jeg er et Lykkens Barn, jeg fuldt det fatter,

Og ydmyg glad, taknemlig, jeg det skatter.

Neapel, tredie Gang jeg seer dig atter!

Af Et halvhundrede Smaavers

8.

Den værste Drage blev et slet Humeur,

Dets Vinge skygger saa hvert Solskin døer,

Det spyer sin Gift, selv over dine Kjære.

Du fra i Dag din St. Georg vil være!

10.

I Componisten Felix Mendelsohn Bartholdys Stambog

(1841)

Mens gjennem Kirken Orglets Toner runged’

Et Barn blev døbt og »Felix« blev det kaldt.

Ja »felix« havde Herrens Engle sjunget,

Thi Tonekunstens Scepter ham tilfaldt.

14.

Med et Exemplar af Schillers »Gedichte«

Et Rosenflor sprang fra hans Hjerte ud,

Det Hjerte, som i Døden maatte isne,

Men i hver Rose her er der en Gud,

Og disse Blomster kunne aldrig visne!

19.

I en ung Dames Stambog

Hvor Rosen hælder sig til Husets Muur,

Mens Skyen speiler sig i Fuur-Søen,

Og Alt er Sang fra Nattergal til Frøen,

Der, i den rige danske Skov-Natur,

Nedstiger Englen fra en bedre Zone, –

Jeg veed et Hjerte der, som er hans Trone!

27.

I Christianis Stambog

(Føhr 1844)

Tak for dit ærlige Haandtryk, tak for dine Øines Ord,

Gud veed om vi mere mødes paa denne rullende Jord.

Men hver Gang Tankerne flyve til Nordhavs-Øen ud,

Jeg husker paa vort Møde, det var som et Stjerneskud.

28.

Epilog, paa et privat Theater, fremsagt af een af det kongelige Theaters Elever, som man der kun var vant til at høre sige nogle faa Replikker.

Høistærede! – Jeg troer De vil mig kjende?

De veed, jeg fører ei den lange Snak!

En kort Replik og saa er Alt tilende, –

Iaften skal jeg sige – »Mange Tak!« –

33.

Ved Tassos Grav

(Skrevet paa Muren i Sant Onophrii Kloster i Rom 1833)

Du er min Helgen her; jeg knæler ned.

Din Feil paa Jorden var kun Kjærlighed.

34.

Da hun dandsede

Blev Tonen synlig, o hvor smukt!

Fik Rosen Vinger, hvilken Flugt!

Vi ønske det – og det er skeet,

Dig har vi jo i Dandsen seet!

35.

Da hun sang

Naar Verden meer ei lytter til din Sang,

Vil jeg henrykkes ved din Læbes Klang,

Naar Ungdoms Smilet svinder fra din Mund,

Jeg seer det dog i Øiets dybe Grund.

Din Sjæl er stor, dit Hjerte er saa rigt.

Hvad gjemmer Du om mig? – Et gammelt Digt.

37.

Med Ingemanns Skrifter

Dannevang ved grønne Bred,

Og den blanke Vove,

Al uskyldig Kjærlighed,

Høit hans Navn vil love! –

Maanen skinner rund og stor

Over Mark og Mose,

Midt i Skovens Stilhed groer

Poesiens Rose.

39.

Med mit Portræt, til en ung Dame

Naar disse Omrids for din Tanke stige,

Da vil Du mindes »Hjertets Melodi

Siig da: »Jeg har ham kjær!« – Du tør det sige,

Man veed, Du mener kun min Poesi!

40.

Med en Bouquet af gule Aakande-Blomster bragt en ung Pige

Dig Nøkken saae –! jeg samled’ i Bouquet

De gyldne Taarer han for Dig har grædt.

41.

Sangerinden

Du sang – jeg hørte henrykt Sangerinden,

Mon vel af mig min bedste Sang hun faaer?

– Men Sangerinden glemte jeg for Qvinden,

Jeg synger ei, for dybt mit Hjerte slaaer.

42.

Efter en dramatisk Forestilling

Er Stykket dumt og Publicum med,

De to gjør’ da ikke hinanden Fortræd!

45.

Med en broderet Pude i Roccoco Stiil, syet af en Datter til hendes Moder

Endskjøndt jeg er den yngste jo,

Saa bringer jeg Dig Roccoco,

Men Roccoco er, som Du veed,

Et Billed paa min Kjærlighed.

48.

(Skrevet i Pyrenæerne 7 Juli 1846)

I Kjære hjemme fylde al min Tanke,

I voxe der saa sælsomt meer og meer!

Mit Bryst det sprænges vil! og dog jeg seer

Jo Eder for mig bag en magisk Skranke,

Saa nær, og dog saa mile, mile-vidt.

O, hvor jeg elsker Eder! elsker Eder!

Mon vel vi samles? Gud derom jeg beder.

Kan Længsel sprænge Hjertet, sprænges mit!

49.

I den yngste af Casalis-Tuteins Sønners Stambog

(Cette 1846)

Du har mig hjem igjen i Danmark sat.

Du taler Dansk. Sært Hjemmets Sprog bevæger!

Bevar den Nøgle til en Aandens Skat

Fra »Kjæmpeviserne« til »Oehlenschläger

Alphabet-Bouquet

A. Agurke-Blomst

Een seer man født for Prosa og Een for Poesi,

Een skabtes for Agurker og Een for Potpouri!

B. Buxbom

Naar Vinteren dræber alt det Skjønne,

Da skattes først det evigt Grønne.

C. Christi-Blodsdraabe

Gaaer Verden Dig for haardt imod,

Husk: Christus maatte græde Blod.

D. Drue-Blomst

Beskeden som Blomst, men god som Frugt,

Kan der være i Verden noget mere smukt?

E. Engblomme

Engblommen veed Du voxer frem i Mosen,

Men bragt til Dig, misundes den af Rosen.

F. Fiirkløver

Med den i Haanden Du bliver perplex,

Du seer Dig selv som en lille Hex!

G. Georgine

Prangende Daare,

Du kan dog ikke saare!

H. Hyazint

Dens Klokker ringe over Eng,

At Skjønheds Blomst gaaer snart i Seng.

I. Ildlillie

I denne Blomst vi to forenes sammen,

Du er den friske Lillie, jeg er Flammen!

K. Kongelys

Skjøndt født paa Marken, kan man være

Et Kongelys med Ære.

L. Lindeblomst

Hjertet skal ligne Lindens Blad,

Men ei ved hvert Hjerte just Blomsten sad.

M. Myrte

Den Sorg er altid mindre hvor

To kunne Sorgen dele,

Og Lykken bliver doppelt stor,

Hvor Tvende fik den Hele!

N. Noli me tangere

Forstaaer Du denne Blomst? Jo den er rigtig,

Den er mig selv. – Jeg beder, vær forsigtig!

O. Oxedrive

See ei paa Navnet, ringe useligt –!

Gud gav mig Plads i Skovens Skjønheds-Digt.

P. Purpurlillie

Vogt Dig, stærke Purpurlillie,

At ikke Sommerfuglen faaer sin Villie!

Q. Qvæde

Hvad ei et Solkys folder ud,

Maa modnes ved den skarpe Lud.

R. Ridderspore

Mærk det, I Smaa og Store,

Som axle Eders Skind,

Eet er en Ridderspore,

Et andet – Riddersind!

S. Solsikke

Den dreier sig bestandig efter Solen,

Men Solen la’er den sidde dog paa Stolen.

T. Tulipan

Jeg er just kostbar, derpaa kan du stole,

Man spørger ei om Sjæl, men kun om Kjole.

U. Ulvefod

Det mindste Blad er et Hexeri,

Der sidder en levende Sjæl deri!

V. Violer

Fra den Tid jeg dine Øine saae,

Er ingen Violer rigtige blaae!

X. Y. Z.

Hvad gjør jeg med X og med Y og med Z?

De falde som Ukrud fra min Bouquet.

Æ. Ærteblomst

Den fineste Blomst med bedste Villie,

Tidt ender som Bælle med stor Familie.

Til den lille Prinds Carl August

(Weimar 1846)

I Thyringerskoven ligger et Slot,

Derinde Hjerterne bygge,

Der er saa hjemligt, der er saa godt,

Der saae jeg Huuslivets Lykke!

Rundtom var Marmor og Farve-Pragt,

Dog husker jeg bedst en Stue,

Et Thronkammer just for Hjertets Magt,

Der saae jeg det yndigste Skue.

Fyrstinden, Moderen, uskyldsglad,

I Legen sprang med sin Lille,

Som Rytter paa hendes Ryg han sad,

I Gallop, i Gallop han vilde.

Saa yndig, saa mild, saa moderglad,

Hun smiilte; det var en Glæde! –

Hvad stille et trofast Hjerte bad

Vil engang Englene qvæde.

Du venlige Barn med de Øine blaae,

Med det yndige Smiil om Læben,

Din Faders kjærlige Hjerte Du faae,

Hans aabne Sind og hans Stræben.

Dig Videnskabens straalende Fyr

Skal lyse med evige Kjærter.

Naturen sin Bog med Eventyr

Dig aabnes og alle Hjerter!

O Thyringer Skov! dit Navn har en Klang,

I den er en Verdens Stemme,

Hvor Luther talte, hvor Göthe sang

Der hører det Herlige hjemme!

Gud signe den Slægt, som i Stort og Godt,

Vil fremad til Held og Lykke.

I Thyringer Skoven ligger et Slot,

Derinde Hjerterne bygge.

Af Digte, gamle og nye, 1847

Samlingen udkom 26. december 1846 med årstallet 1847 på titelbladet.

BFN 488

Af Thorvaldsen

Først kendte tryk i Digte, gamle og nye. BFN 489

104
Dandserindenskulptur fra 1817; nu på Thorvaldsens Museum.
GanymedThorvaldsen skabte flere værker med denne titel; her formodentlig Ganymedes med Jupiters ørn fra 1817, nu på Thorvaldsens Museum; jf. i øvrigt nedenfor.
Amor og PsycheThorvaldsen skabte flere værker med denne titel; her formodentlig værket fra ca. 1807, nu på Thorvaldsens Museum; jf. i øvrigt nedenfor.
døde … KunstnerThorvaldsen døde 24. marts 1844 under en forestilling i Det Kgl. Teater.
risler alle Bølger smaaalfekor fra Oehlenschlägers syngespil Faruk, 1812, opført første gang på Det Kgl. Teater samme år.
Bliv(på)bud om at blive til; jf. 1. Mosebog 1,3 ff.
Ørn … Lynetlynet er den romerske fader- og himmelgud, Jupiters, kendetegn.
skjænker … Skaalen fuldhentydning til skulpturen af Ganymedes, gudernes smukke mundskænk, der knælende holder en skål med vand for Jupiters drikkende ørn.
105
Psyche(n)(græsk) sjæl; afbildes i græsk mytologi i fugleskikkelse eller som en lille eller ung pige (med sommerfuglevinger).
Kjærlighedens Kyshentydning til myten om Amor og Psyche: Guden Amor forelsker sig i kongedatteren Psyche, fører hende til en ensom bolig, hvor han hver nat besøger hende, dog uden at hun ser ham i mørket. På trods af Amors forbud mod, at hun prøver at finde ud af, hvem han er, betragter hun ham en nat, mens han sover i lyset fra en olielampe. Han vækkes imidlertid, da en dråbe fra lampen falder på hans skulder, og han forlader hende. Psyche søger ham uden held, men efter mange genvordigheder fatter Jupiter medlidenhed med hende og skænker hende udødelighed og evigt samliv med Amor.

Af Deviser med Presenter paa et Juletræ

Først kendte tryk i Digte, gamle og nye. BFN 490

Tekstrettelser i forhold til trykforlægget

106,6»Endnu jeg < Endnu jeg
106
Devise(r)kort sætning, der indeholder en (moralsk) sandhed, sentens; ofte vedlagt en gave.
Presentergaver.
»Endnu jeg … den!«jf. de sidste to verslinjer af genioptrykket af Jens Baggesens digt »Da jeg var lille« fra Ungdomsarbeider. Anden Deel, 1791, hvor sidste strofe lyder: »De svandt, de svandt de blide Barndoms Dage! / Min Rolighed, min Fryd med dem svandt hen; / Jeg kun Erindringen har nu tilbage: / Gud lad mig aldrig, aldrig tabe den!«; digtet er trykt første gang i H.W. Riber Poesier. Første Samling, 1785, hvor sidste strofe dog lyder: »O gode Gud! du skuer alt! du kiender / Min Siel, og alle mine Tanker veed! / End beder jeg; Men ak! som Synden brænder / Min Andagt ei med den Uskyldighed«.

Af Italien

Først kendte tryk i Digte, gamle og nye. BFN 491

107
St. Luzia Sommeren 1846under sit ophold i Napoli fra 4. til 20. maj 1846 er H.C. Andersen ifølge dagbogen indlogeret »paa St Luzia N° 28«.
røde Fiskerblusder fiskedes om natten ved blus for at trække fiskene til.

Af Et halvhundrede Smaavers

Først kendte tryk i Digte, gamle og nye. BFN 492-508

Tekstrettelser i forhold til trykforlægget

111,24Roccoco, < Rococo,
108
St. Georgskytshelgen for syge, som ifølge legenden kæmpede mod en drage for at redde prinsesse Kleodolinde.
Mendelsohn Bartholdy(s)Mendelssohn-Bartholdy.
Stambogbog, hvori venner og gæster skrev deres navne sammen med sentenser, vers o.l.
felix(latin) lykkelig, heldig.
Schillers »Gedichte«Schiller udgav flere digtsamlinger i starten af 1800-tallet, bl.a. Gedichte. Erster Teil, 1800, og Gedichte. Zweiter Teil, 1803.
109
Fuur-SøenFuresøen.
Zonesfære.
Stambogbog, hvori venner og gæster skrev deres navne sammen med sentenser, vers o.l.
Christianis … Føhr 1844fra 29. august til 9. september 1844 boede H.C. Andersen hos dronning Caroline Amalie og kong Christian 8. på øen Føhr, hvor han bl.a. mødte dr.jur. og stadssekretær i Lüneburg, Rudolf Christiani.
Stambogjf. ovenfor.
Nordhavs-ØenFøhr.
Tassos Gravden italienske digter Torquato Tasso er begravet i klostret Skt. Onofrio i Rom.
Rom 1833H.C. Andersen opholdt sig i Rom fra 18. oktober 1833 til 1. april 1834.
KjærlighedTasso elskede ifølge legenden prinsesse Leonore i Ferrara, men blev spærret inde af hensyn til hendes rygte; han flygtede til Sorrento og endte efter mange omskiftelser i Skt. Onofrio, hvor han døde, kort før han skulle være digterkronet på Capitol, den ene af Roms syv høje.
110
Ingemanns Skriftermåske Samlede Skrifter, hvis første afdeling, bestående af tre bind »Dramatiske Digte«, udkom i 1843.
Dannevang ved grønne BredB.S. Ingemanns fædrelandssang, »Dannevang med grønne Bred«, 1816, med melodi af C.E.F. Weyse.
Vovebølge; her hav, sø e.l.
Hjertets Melodimåske hentydning til digtcyklussen »Hjertets Melodier« i H.C. Andersens Phantasier og Skizzer, 1831 (BFN 109; se bind 7, side 267 ff.).
111
Nøkkenifølge folketroen et overnaturligt væsen i menneskeeller hesteskikkelse, der holder til i elve, åer eller søer, hvor det lokker mennesker til sig med sit spil.
Roccoco (Stiil)rokoko; stilart inden for kunst og arkitektur, kendetegnet ved elegante, svungne og ofte asymmetriske former.
112
Pyrenæerne 7 Juli 1846H.C. Andersen ankom 7. juli 1846 til Vernet i Pyrenæerne.
Skrankeafgrænsning, grænse.
den yngste af Casalis-Tuteins Sønner(s)Gustave Cazalis, hvis mor, Clara Cazalis, var danskfødt under navnet Tutein.
Stambogjf. ovenfor.
Cette 1846H.C. Andersen opholdt sig i Cette (Sète) fra 2. til 4. juli 1846.
Kjæmpevisernefolkeviserne, balladerne.

Alphabet-Bouquet

Først kendte tryk i Digte, gamle og nye. BFN 509

113
Potpouripotpourri, blanding af forskellige tørrede blade eller blomster.
115
Den Sorg … den Heledisse fire linjer har tidligere i let ændret form været trykt som første halvdel af sidste strofe i »Sølv-Bryllups-Vise den 29. September 1841« (BFN 404; se side 40) til Caroline og Julius Holcks sølvbryllup; hentydning til at myrte anvendes i brudekransen, som bruden bærer oven på sløret.
Noli me tangere(latin) lad være med at røre mig; Jesu ord til Maria efter opstandelsen, jf. Johannes 20,17; her: andet navn for planten spring-balsamine.
useligtusseligt; usselt.
axle Eders Skindtage en pelskappe over armen; almindeligt udtryk i folkeviserne.
116
Stolenher: stilken.
Kjoleher: det ydre.
Hexeriulvefodens gule sporestøv kaldes heksemel, tidligere anvendt som lægemiddel.
Bællebælg.

Til den lille Prinds Carl August

Først kendte tryk i Digte, gamle og nye. BFN 510

117
Prinds Carl AugustKarl August, søn af arvestorhertug Carl Alexander af Sachsen-Weimar-Eisenach, som H.C. Andersen besøgte under sit ophold i Weimar fra 8. januar til 7. februar 1846.
Thyringerskoven ligger et Slotarvestorhertug Carl Alexander af Sachsen-Weimar-Eisenachs residens, Schloß Ettersburg, i Thüringerwald.
qvædesynge.
Kjærterkerter; stearin- el. vokslys.
GötheGoethe.
signevelsigne.

Af Thorvaldsen

Først kendte tryk i Digte, gamle og nye. BFN 489

104
Dandserindenskulptur fra 1817; nu på Thorvaldsens Museum.
GanymedThorvaldsen skabte flere værker med denne titel; her formodentlig Ganymedes med Jupiters ørn fra 1817, nu på Thorvaldsens Museum; jf. i øvrigt nedenfor.
Amor og PsycheThorvaldsen skabte flere værker med denne titel; her formodentlig værket fra ca. 1807, nu på Thorvaldsens Museum; jf. i øvrigt nedenfor.
døde … KunstnerThorvaldsen døde 24. marts 1844 under en forestilling i Det Kgl. Teater.
risler alle Bølger smaaalfekor fra Oehlenschlägers syngespil Faruk, 1812, opført første gang på Det Kgl. Teater samme år.
Bliv(på)bud om at blive til; jf. 1. Mosebog 1,3 ff.
Ørn … Lynetlynet er den romerske fader- og himmelgud, Jupiters, kendetegn.
skjænker … Skaalen fuldhentydning til skulpturen af Ganymedes, gudernes smukke mundskænk, der knælende holder en skål med vand for Jupiters drikkende ørn.
105
Psyche(n)(græsk) sjæl; afbildes i græsk mytologi i fugleskikkelse eller som en lille eller ung pige (med sommerfuglevinger).
Kjærlighedens Kyshentydning til myten om Amor og Psyche: Guden Amor forelsker sig i kongedatteren Psyche, fører hende til en ensom bolig, hvor han hver nat besøger hende, dog uden at hun ser ham i mørket. På trods af Amors forbud mod, at hun prøver at finde ud af, hvem han er, betragter hun ham en nat, mens han sover i lyset fra en olielampe. Han vækkes imidlertid, da en dråbe fra lampen falder på hans skulder, og han forlader hende. Psyche søger ham uden held, men efter mange genvordigheder fatter Jupiter medlidenhed med hende og skænker hende udødelighed og evigt samliv med Amor.

Af Deviser med Presenter paa et Juletræ

Først kendte tryk i Digte, gamle og nye. BFN 490

Tekstrettelser i forhold til trykforlægget

106,6»Endnu jeg < Endnu jeg
106
Devise(r)kort sætning, der indeholder en (moralsk) sandhed, sentens; ofte vedlagt en gave.
Presentergaver.
»Endnu jeg … den!«jf. de sidste to verslinjer af genioptrykket af Jens Baggesens digt »Da jeg var lille« fra Ungdomsarbeider. Anden Deel, 1791, hvor sidste strofe lyder: »De svandt, de svandt de blide Barndoms Dage! / Min Rolighed, min Fryd med dem svandt hen; / Jeg kun Erindringen har nu tilbage: / Gud lad mig aldrig, aldrig tabe den!«; digtet er trykt første gang i H.W. Riber Poesier. Første Samling, 1785, hvor sidste strofe dog lyder: »O gode Gud! du skuer alt! du kiender / Min Siel, og alle mine Tanker veed! / End beder jeg; Men ak! som Synden brænder / Min Andagt ei med den Uskyldighed«.
Download som e-bog E-bog Download som pdf PDF
Del/henvis til værket

Indhold

Af Thorvaldsen »Dandserinden.« – Ganymed. – Amor og Psyche. Af Deviser med Presenter paa et Juletræ (Med et par Thekopper) Af Italien Tredie Gang i Italien Af Et halvhundrede Smaavers Alphabet-Bouquet A. Agurke-Blomst B. Buxbom C. Christi-Blodsdraabe D. Drue-Blomst E. Engblomme F. Fiirkløver G. Georgine H. Hyazint I. Ildlillie K. Kongelys L. Lindeblomst M. Myrte N. Noli me tangere O. Oxedrive P. Purpurlillie Q. Qvæde R. Ridderspore S. Solsikke T. Tulipan U. Ulvefod V. Violer X. Y. Z. Æ. Ærteblomst Til den lille Prinds Carl August

Del

[Sassy_Social_Share]