H.C. Andersen

Af Sange af Syngestykkerne »Ravnen«, »Bruden fra Lammermoor« og »Festen paa Kenilworth«

I.

Af: Ravnen

(Musik af J. P. E. Hartmann. – Opført første Gang den 29de October 1832)

1.

Matrosernes Sang

Naar Bølgerne dandse om Merset lidt

Og synge, saa Plankerne knage,

Naar Skroget bliver for Roret qvit,

Saa har vi kun Lidt tilbage;

Men tager Søen den hele Klat,

Ja saa god Nat!

Saa seile vi Alle derneden om,

Men den Vei Mange til Himlen kom.

Naar Stormen i Land jager vildt afsted,

Og Torden og Lyn er i Følge,

Den knækker Egen; – dog den Fortræd

Er værre paa Dybets Bølge.

Matrosen er vant til det Vaade vel,

– Det slaaer ihjel! –

I Glaskiste ligger han da saa smukt,

Hans Øie og Kistens Laag er lukt!

2.

Pantalones Vise

Mo’erlille sidder med Briller paa,

Fortæller om gamle Dage,

De Rollinger lytte, store og smaa,

De høre om Trold og om Drage.

Uh, uh!

– I Bjerget der sidder en fangen Mø,

Da kommer en Prinds over salten Sø,

Og snart maae Troldene sukke,

Thi han løber af med den Smukke.

Men Skoven er sort og Veien er lang,

Og Troldtøiet udspeculeret,

Faaer fat det i Prindsen en eneste Gang,

Ja saa er han rigtig leveret.

Hu, hu!

Nu kaster han Hjelmen – den blev til et Bjerg,

Derover kommer ei Trold eller Dverg,

Det gloende staaer og lyser,

Saa hele Troldtøiet gyser.

Nu holdes der Bryllup paa Slottet da,

Der dandse ni Kongeriger,

Der dandses, saa Skoesaalerne falde a’

De allerdeiligste Piger.

Hu, ha!

Der leves saa fiint, der leves saa flot

Med røde Roser og Æblecompot,

Det straaler med hele Kraften,

Det varer ved til iaften.

II.

Af: Bruden fra Lammermoor

(Musik af I. Bredal. – Opført første Gang den 5te Mai 1832)

1.

Fuldmaanen skinner paa Busk og Krat,

Husch! det er Sanct Hans’s lystige Nat.

Husch! Husch!

Mo’erlille sadler sit Kosteskaft,

En bedre Hest har der Ingen havt!

Saa flyver hun op, saa flyver hun ned,

Hun flyver til Bal og til Lystighed,

Husch! Husch!

Den Smaa-Dreng læser sit: »Fader vor«,

Ak, hvor vil Du hen, Du søde Mo’er?

Sov stille Barnlille!

Jeg har at bestille;

Med Kosten jeg feier vor Skorsteen net;

Jeg flyver saa let!

Husch! Husch!

Skarntyden svaier i Nattens Blæst,

Den bliver ogsaa en deilig Hest,

Husch! Husch!

Paa Stang og paa Stok og paa Vangeled,

De Hexe flyve i Luften afsted;

Hver Stund de vise sig fleer og fleer,

Men Døden sidder bag Graven, og leer.

Husch! Husch!

I Galgen hænger en Tyveknegt,

Enhver bør hilse sin kjære Slægt;

I Luften de neie,

Tre Gange de dreie

Og svinge hans arme, syndige Krop,

Og flyve saa op!

Husch! Husch!

2.

Mandens dybe, bittre Sorg

Knuste alle Barnets Drømme;

I Ruiner staaer min Borg,

Ved det barske Nordhavs Strømme;

Svalen finder der sin Rede,

Jeg – har intet Hjem hernede!

Snart vil Borgens sjunkne Muur,

Skjules ved den sorte Bølge; –

Ud, ja ud i Guds Natur!

Tiden skal min Smerte dølge.

Snekke, kløv de stærke Vande,

Bring mig bort til fjerne Lande!

3.

Stem gamle Minstrel Harpen nu

For vore Fædres Sange,

Om Livets Lyst og Dødens Gru

Og om de Kjæmper mange!

Syng om den stærke Kjærlighed,

Om Sorrig og om Glæde,

Om Elverpigens Deilighed,

Imens vi Dandsen træde!

III.

Af: Festen paa Kenilworth

(Musik af Weyse. – Opført første Gang den 6te Januar 1836)

2.

Hvad Hjertet her sig klynger til,

Det lægges snart i Kiste;

Selv Venskab er et Gaadespil,

Hvor Traaden let kan briste.

Den bedste Drøm dog Hjertet veed,

Det Drømmen er om Kjærlighed,

Den skal man drømme jo, som ung,

Hvert Hjerte til den trænger,

Den er saa smuk og dog saa tung,

At tidt den Hjertet sprænger.

3.

Drikke-Sang

CHOR AF GJESTER

Bacchus er den største Mand,

Det kan aldrig feile,

Bacchus! til dit Trylleland

Vi paa Vinen seile!

Kræmmeren GOLDTHRED

Der jeg om min Alen glad

Slynger dine Ranker;

Stirrer paa det grønne Blad,

Og faaer stolte Tanker.

BOB

Al’nen er dit Kongespiir,

Bacchus det fornemmer,

Siger da: min Krones Ziir

Er dog denne Kræmmer!

CHOR

Solens Næse har Carmin,

Elsker Oldtids Skikke,

Maanen er saa bleeg og fiin,

Den tør ikke drikke!

Bacchus er den største Mand,

Det kan aldrig feile.

Bacchus! til dit Trylleland

Vi paa Vinen seile!

4.

Romance

Hyrden græsser sine Faar,

Gjærdet er hans Throne,

Solen Purpur om ham slaaer,

Maanen er hans Krone.

Hvad mon vel han tænker paa?

Længe taus han stod og saae

Frem i Aftenstunden.

Hjertet veed,

Kjærlighed

Er det fagreste Træ i Lunden.

Kongens Datter stolt og fiin

Staaer i Kongeborgen;

Silke, Guld og Hermelin

Skjule ikke Sorgen.

Tanken, som en Fugl saa let,

Flyver, bliver aldrig træt,

Synger: jeg har fundet!

Hjertet veed,

Kjærlighed

Er det fagreste Træ i Lunden!

»Vind og Blomst, svar, hver især,

Kommer hun dog ikke?«

Vinden hvisker: »Hun er nær!«

Blomsterne de nikke.

Skjult en Sti fra Slottet gaaer,

Fuglen høit bag Krattet slaaer:

»Han har hende funden!«

Hjertet veed,

Kjærlighed

Er det fagreste Træ i Lunden!

Af Samlede Skrifter. Femtende Bind, 1854

Samlingen udkom 19. december 1854. BFN 669

Af Nogle Viser

Første kendte tryk i Samlede Skrifter. Femtende Bind. BFN 670-673

236
en Vens Afreise til Parismåske lægen C.J.E. Hornemann, der efter sin doktordisputats i 1839 begav sig ud på en stor studierejse med bl.a. et langvarigt ophold i Paris.
Jeg er et Søndagsbarnsang fra tredje scene af H.C. Andersens eget drama Den Usynlige paa Sprogö (BFN 359), opført første gang på Det Kgl. Teater 15. juni 1839; melodien er en tysk folkevise.
Omnibushestetrukket offentligt transportmiddel.
Coucouegentlig kukker, gøg; her: tohjulet hestetrukken hyrevogn.
Hvohvem.
see Dig altser dig.
Grisette(r)(fransk) ung, koket arbejderske (sypige o.l.), som lever i løse forhold til fx studenter eller kunstnere.
paa (Fransk)til.
Comerskommers; her: morskab, spøg.
237
Der var … tapper Manddrikkevise af Knud Lyne Rahbek, trykt s. 32 i Digter-Krands. En Samling af udkaarede ældre og nyere Selskabssange, 1826.
Stokfast kreds af personer.
Polisk(hed)underfundig.
pompeianskindrettet i den i tiden så populære pompejanske stil.
Divan(en)(tyrkisk) egentlig fortegnelse, register, arkiv.
Basserallenlivlig, lystig fest.
Danmarks ny Historie … von Allenvel hentydning til historikeren C.F. Allens Lærebog i Danmarks Historie til Skolebrug, 1843.
Slukefternavnet på primitiv træpavillon i Tivoli fra 1843 (også kaldet »Skuret«) med beværtning og sangerindeunderholdning.
Ankerbeholder med ca. 40 liter.
238
Hvis et godt Raad … kanførstelinje af »Drikkevise« i syngestykket Ungdom og Galskab eller List over List, omarbejdet 1806 af N.T. Bruun efter J.-N. Bouillys franske forlæg Une folie, 1806, musik af J. du Puy; opført første gang på Det Kgl. Teater 1806.
kun (Røst)blot, bare.
paa (… Spisen)ovenpå, efter.
Geburtsdagfødselsdag.
(vil) ogogså.
239
MuseetThorvaldsens Museum, tegnet af M.G.B. Bindesbøll og opført 1839-1848.
hvohvem.

Prolog og Epilog

Først kendte tryk i Samlede Skrifter. Femtende Bind. BFN 674

240
os neppe bliver vaernæppe lægge mærke til os.
Titchen eller Werlichleder af hver deres skuespiltrup, P.J. Titchen af Det Steinerske Skuespilselskab i Odense og A. Werligh af Det Werlighske Selskab i København.
241
Epilog … »Mangetak!«epilogen er trykt selvstændigt første gang som nr. 28 af »Et halvhundrede Smaavers« i Digte, gamle og nye, 1847 (BFN 497, se side 109).

Af Til J. P. E. Hartmann

Først kendte tryk i Samlede Skrifter. Femtende Bind. BFN 675

242
14de Mai … EleverJ.P.E. Hartmann, som havde fødselsdag 14. maj, var fra 1827 til ca. 1842 lærer på Sibonis Musikkonservatorium.
Flyv Fugl … Vovefra Chr. Winthers Digte, 1828; sat i musik af Hartmann i forbindelse med Musikforeningens første prisopgave i 1837.
Vovebølge; her hav, sø e.l.
Kjerterkerter; stearin- el. vokslys.
Vexelsangsang, hvor to el. flere kor el. sangere skiftes til at synge.
Jennaro(s)hovedpersonen i H.C. Andersens opera Ravnen eller Broderprøven, 1832, med musik af Hartmann.
CorsarerneHenrik Hertz’ opera Corsarerne, opført første gang på Det Kgl. Teater 23. april 1835, med musik af Hartmann.
ved Kong Fredriks Gravmåske hentydning til H.C. Andersens »Sørge-Cantate over Høisalig Kong Frederik den Sjette. Sat i Musik af J. P. E. Hartmann, afsungen ved Sørgefesten i Studenterforeningen den 28de Januar 1840« (BFN 367; se side 16 ff.).
Skjærsommer-Nat ved GurreHartmann satte musik til J.L. Heibergs Syvsoverdag, 1840, hvor anden akt foregår ved ruinerne af det kongelige jagtslot Gurre i Nordsjælland.
SørgemarschenHartmann komponerede Sørgemarch ved Thorvaldsens Bisættelse, 1844.
ved Viv og Børnmed sin første hustru, Emma Sophie Amalia, som døde i 1851, fik Hartmann i alt syv børn.

Af: Ravnen

Først kendte tryk i Ravnen eller Broderprøven. Trylle-Opera i tre Acter, der udkom 26. oktober 1832 (BFN 196). Optaget som selvstændige sange i Samlede Skrifter. Femtende Bind. Sidstnævnte udgave følges her.

244
Mers(et)mærs; kurv eller platform på toppen af mast, hvorfra der kan holdes udkig.
Pantalone(s)gammel, gnaven mand; fast figur i den italienske maskekomedie.
245
Troldtøiettroldene.
leveretfortabt.

Af: Bruden fra Lammermoor

Først kendte tryk i Bruden fra Lammermoor. Originalt romantisk Syngestykke i fire Acter, der udkom 3. maj 1832 (BFN 183). Optaget som selvstændige sange i Samlede Skrifter. Femtende Bind. Sidstnævnte udgave følges her.

246
Vangeledled, der danner lukke for en mark.
dølgeskjule.
Snekkemindre sejlskib.
247
Minstrelomvandrende sanger, troubadour.

Af: Festen paa Kenilworth

Først kendte tryk i Sangene i Festen paa Kenilworth, der udkom 12. januar 1836 (BFN 285), opført første gang på Det Kgl. Teater 6. januar 1836.

Optaget som selvstændige sange i Samlede Skrifter. Femtende Bind. Sidstnævnte udgave følges her.

247
Hvad Hjertet … Hjertet sprængertrykt første gang som del af digtet »Mol-Toner« i Tillægsblad, af Moerskabs-Læsning og Curiosa (tillæg til Fyens Stifts Avis, og Avertissementstidende), 18. november 1831 (BFN 169).
Bacchusden romerske vingud.
248
Alenher: (under)arm.
Kongespiirkongescepter.
Ziirsir; prydelse, pynt.
Carminkarmin; egentlig et rødt farvestof.
Purpurhimlens rødlige farve ved solopgang og -nedgang.
fagreste Træ i Lundenmåske hentydning til folkevisen »Hr. Peder lærer sin Fæstemø«, hvor sidste verslinje i første strofe lyder: »Æren er den feyreste træ i skoffuen« (DgF 462 F).
249
(Fuglen …) slaaersynger.

Af: Ravnen

Først kendte tryk i Ravnen eller Broderprøven. Trylle-Opera i tre Acter, der udkom 26. oktober 1832 (BFN 196). Optaget som selvstændige sange i Samlede Skrifter. Femtende Bind. Sidstnævnte udgave følges her.

244
Mers(et)mærs; kurv eller platform på toppen af mast, hvorfra der kan holdes udkig.
Pantalone(s)gammel, gnaven mand; fast figur i den italienske maskekomedie.
245
Troldtøiettroldene.
leveretfortabt.

Af: Bruden fra Lammermoor

Først kendte tryk i Bruden fra Lammermoor. Originalt romantisk Syngestykke i fire Acter, der udkom 3. maj 1832 (BFN 183). Optaget som selvstændige sange i Samlede Skrifter. Femtende Bind. Sidstnævnte udgave følges her.

246
Vangeledled, der danner lukke for en mark.
dølgeskjule.
Snekkemindre sejlskib.
247
Minstrelomvandrende sanger, troubadour.

Af: Festen paa Kenilworth

Først kendte tryk i Sangene i Festen paa Kenilworth, der udkom 12. januar 1836 (BFN 285), opført første gang på Det Kgl. Teater 6. januar 1836.

Optaget som selvstændige sange i Samlede Skrifter. Femtende Bind. Sidstnævnte udgave følges her.

247
Hvad Hjertet … Hjertet sprængertrykt første gang som del af digtet »Mol-Toner« i Tillægsblad, af Moerskabs-Læsning og Curiosa (tillæg til Fyens Stifts Avis, og Avertissementstidende), 18. november 1831 (BFN 169).
Bacchusden romerske vingud.
248
Alenher: (under)arm.
Kongespiirkongescepter.
Ziirsir; prydelse, pynt.
Carminkarmin; egentlig et rødt farvestof.
Purpurhimlens rødlige farve ved solopgang og -nedgang.
fagreste Træ i Lundenmåske hentydning til folkevisen »Hr. Peder lærer sin Fæstemø«, hvor sidste verslinje i første strofe lyder: »Æren er den feyreste træ i skoffuen« (DgF 462 F).
249
(Fuglen …) slaaersynger.

Af: Ravnen

Først kendte tryk i Ravnen eller Broderprøven. Trylle-Opera i tre Acter, der udkom 26. oktober 1832 (BFN 196). Optaget som selvstændige sange i Samlede Skrifter. Femtende Bind. Sidstnævnte udgave følges her.

244
Mers(et)mærs; kurv eller platform på toppen af mast, hvorfra der kan holdes udkig.
Pantalone(s)gammel, gnaven mand; fast figur i den italienske maskekomedie.
245
Troldtøiettroldene.
leveretfortabt.
Download som e-bog E-bog Download som pdf PDF
Del/henvis til værket

Indhold

Af: Ravnen Matrosernes Sang Pantalones Vise Drikke-Sang Romance

Del

[Sassy_Social_Share]