Akrostichon-Gaadeakrostikon; digt, hvori førstebogstaverne i hver verslinje tilsammen danner et ord.
To danske Digteres Navne,
som fremkomme, naar Forbogstaverne af de til Gjætning givne Ord læses nedad i den Orden, hvori de staa her.
(I en fuldstændig
Navnet paa den
Navnet paa den
Navnet paa hvad der aldrig kan udgrundes.
Hvilken
Hvilken dansk Komponist kan skrive sit Navn med fire Noder?
Familienavnet paa den
Den, som blev mest berømt ved et Æble, og dog ikke er
Navnet paa
Et
Den
Vort Aarhundredes
Tydsklands genialeste Fyrværker i Poesiens Rige,
Hvilken ihjelslaaet
Det første Bogstav aabner
Det første Bogstav boer i Gravens Ro.
Nævn nu de store Navne begge to,
Viis os din Kløgt! lad rulle op Forhænget!
Opløsning paa Akrostichon-Gaaden i forrige Nummer:
Homer.
Ossian.
Liszt.
Bidpay.
Evigheden.
Riberbro.
Gade.
Oxe.
Eva.
Hundedagene.
Lumbye.
Elias.
Napoleon.
Shakspeare.
Camoens.
Heine.
»Licht!«
Æsop.
Goliath.
Ellefolket.
R.
Af de modtagne Opløsninger var kun »Gamle Rolands« fuldstændig rigtig; navnlig har den gamle persisk-indiske Fabeldigter Bidpay voldet Vanskeligheder; Enkelte have – ikke ilde – restitueret ham med »Barnehjertet,« »Barnesindet« eller »Bibelen;« Andre have i Stedet for Lißt sat
Akrostichon-Gaade
Trykt første gang i Nær og Fjern, nr. 135, 31. januar 1875. Løsningen bragtes i nr. 136, 7. februar 1875. BFN 1041
| 566 | |
| Akrostichon(-Gaade) | akrostikon; digt, hvori førstebogstaverne i hver verslinje tilsammen danner et ord. |
| Opløsning | løsning. |
| berømteste Blinde i Syden | den græske digter Homer (700-tallet f.Kr.), som ifølge traditionen tillagdes de to store eposser Iliaden og Odysseen, var ifølge overleveringen blind. |
| berømteste Blinde i Norden | den keltiske barde Ossian (1200-tallet), som i sin alderdom skulle være blevet blind. Ossian kendes primært gennem James Macphersons (1736-1796) bearbejdning af og digtning over Ossians digte, udgivet 1760-1763. Udgivelsen har været opfattet som et falsum, men en del af den nyere forskning mener, at værket bygger på delvis autentisk materiale. Oversat til dansk ved St. St. Blicher 1807-1809. |
| Fremtids-Musikens Johannes | Franz Liszt (1811-1886), ungarsk komponist og klavervirtuos; sammen med Richard Wagner (1813-1883) udgjorde Liszt centrum for den progressive nytyske skole, der opponerede mod den klassisk orienterede romantik. Som fremtidsmusikkens Johannes (Døberen) er Liszt den, der først slår ind på en musikalsk retning, men ikke fuldbyrder den. |
| Verdens ældste og største Eventyr-Digter | i den arabiske version af de ellers anonyme dyrefabler i den indiske samling Pancatantra (sanscrit), fembogen, nævnes Bidpai som den formodede forfatter, og via den arabiske version formidles Pancatantra til Europa i 1000-tallet under betegnelsen Bidpais fabler. |
| Bro … Kæmpeviserne | folkevisen »Dronning Dagmars Død«, DgF 135, hvor det i C-versionens 21. strofe hedder om Kong Valdemars ridt til den syge dronning Dagmar: »Der hand reed offuer Randbyl Hede, / da fulde hannem Femtan Suenne: / Der hand kom offuer Riber Bro, / da vaar den Herre alene«. |
| Ingemann | B.S. Ingemann (1789-1862), dansk forfatter; i Valdemar Seier. En historisk Roman, anden del, 1826, berettes om Valdemar Seiers ridt til den syge dronning Dagmar: »Med hundrede Riddere og Svende drog han fra Skanderborg. Da han reed over Randbøl Hede, var der kun femten, som endnu kunde følge ham; da han kom til Gridstedbro fulgte Carl af Rise ham kun med Møie paa sin udmattede Ganger, og da han foer over Ribe Bro, var han alene« (199-200). |
| Frøhlich og Bournonville | Johannes Frederik Frøhlich (1806-1860), dansk komponist og dirigent, og August Bournonville (1805-1879), dansk solodanser og balletmester; der henvises til Erik Menveds Barndom, romantisk Ballet i 4 Akter af Aug. Bournonville; musik af Fr. Frølich (opført første gang på Det Kgl. Teater den 12. januar 1843). |
| Peder … Sangklokker i Gadekjæret | Peder Oxe (1520-1575), dansk rigshofmester; en skrøne fortæller, at Peder Oxe skulle have udsat klokkefrøen på Sjælland, og klokkefrøen derfor også bærer navnet »Peder Oxes frø«. |
| Newton | Isaac Newton (1642-1727), engelsk matematiker og naturvidenskabsmand; flere kilder nævner, at Newton fik ideen til hypotesen om den universelle gravitation (tyngdelov), da han så et æble falde til jorden fra et træ i haven. |
| den tid i Danmark … Vandkar | hundedagene; dagene mellem den 23. juli og den 23. august, hvor solen står nær Hundestjernen, Sirius. Til vejret i hundedagene knytter sig den folketro, at hvis det regner første hundedag, vil det regne de næste 14 dage, jf. Thiele 2, III, nr. 41. |
| bekjendt Navn … Champagne | komponisten H.C. Lumbye (1810-1874), hvis »Champagnegalop«, 1845, nærmest blev synonym med hans navn. |
| eneste Prophet … Bibelen | profeten Elias, jf. 2. Kongebog 2,11. |
| Prometheus | i græsk mytologi menneskenes skaber, tilhører titanernes slægt. Han stjal ilden fra Zeus og bragte den til menneskene, der først derved adskilte sig fra dyrene. Som straf blev han lænket til en klippe, hvor en ørn hver dag kom og hakkede i hans lever. Først efter mange år befriedes han af Herakles. I 1800-tallet blev Prometheus et yndet udtryk for oprør og frihedstrang, akkurat som også Napoleon 1. Bonaparte (1769-1821), fransk kejser 1804-1814 og 1815, bevidst udformede den myte om sig selv, at han i virkeligheden havde ønsket at give de europæiske befolkninger frihed, selvstændighed og fred. |
| Dronning Elisabeth | Elisabeth 1. (1533-1603), dronning af England fra 1558; Elisabeths lange regeringstid blev en blomstringstid både økonomisk og kulturelt; således var Elisabeths England også digteren William Shakespeares (1564-1616) England. |
| En Sangens Konge … Marmorsten | Luís Vaz de Camões (ca. 1525-1580), portugisisk digter og forfatter af nationaleposet Os Lusíadas, 1572 (dansk Luis de Camoens’s Lusiade, 1828-1830). Efter et eventyrligt liv i de portugisiske kolonier vendte han hjem og levede under yderst beskedne kår; Camões’ gravstens indskrift skulle have fortalt, at han var »sin tids digterkonge«, og at han døde lige så fattig, som hav havde levet. |
| »Digter helt ud i Fingerspidserne,« … Chamisso | den tyske forfatter Adalbert von Chamissos (1781-1838) karakteristik af sin landsmand, digteren Heinrich Heine (1797-1856), har ikke kunnet identificeres. |
| Goethes sidste Ord | Johann Wolfgang von Goethe (1749-1832), tysk forfatter; Goethes sidste ord menes at have været: »Mehr Licht!«, (tysk) mere lys. |
| I Ydredet Ydre en Kamel … Snilde | den græske fabeldigter Æsop (500-tallet f.Kr.), hvis fabler er overleveret i gendigtning af den romerske digter Phædrus (ca. 15 f.Kr.-50 e.Kr.); ifølge traditionen var han vanskabt. |
| Snille | klogskab. |
| Krigsmand … Folkesang | Goliat, ifølge Det Gamle Testamente en kriger blandt filistrene, der blev dræbt af David i tvekamp, jf. 1. Samuelsbog 17. Der hentydes til den sang, kvinder fra alle byer i Israel synger på vej mod Kong Saul, 1. Samuelsbog 18,6-7. | 567 |
| Goethe … Familien | øjensynligt henvisning til J.W. von Goethes digt »Erlkönig« fra syngespillet Die Fischerin, 1782; selvstændiggjort og optaget i »Vermischte Gedichte«, Goethe’s Schriften, bind 8, 1789. |
| Heiberg satte dens Hus paa Scenen | J.L. Heiberg (1791-1860), dansk kritiker og forfatter; Elverhøi. Skuespil i 5 Acter blev opført første gang på Det Kgl. Teater 6. november 1828. |
| Gade … Mesterskud | Niels W. Gade (1817-1890), dansk komponist; Elverskud blev uropført i Musikforeningen i marts 1854. |
| »Rosenvænget« | kvarter på det ydre Østerbro, grænsende op til Øresund, hvor en række prominente borgere og kunstnere fra 1850’erne, bl.a. Johanne Luise Heiberg (1812-1890), lod opføre villaer. | 568 |
| »Lohengrin« | romantisk opera i tre akter fra 1850 med musik af Richard Wagner (1813-1883); inspiration til operaen blev især hentet i verseposet Lohengrin, 1280-1290. | 569 |
| »Hoffmann« | E.T.A. Hoffmann (1776-1822), tysk romantisk digter, komponist og embedsmand. |
| la mère de l’enfant | (fransk) barnets moder. |
| le père de l’enfant | (fransk) barnets fader. |
| »per aspera ad astra« | (latin) gennem genvordigheder til stjernerne. |