Vi har fra Østerland et Eventyr

Om Abdallah som fandt Fiirkløveren,

Livslykkens rige, underfulde Kløver.

Det første Blad er Kobber, Sølv det andet,

Det tredie Guld, det fjerde en Juveel.

Den Lykke-Kløver groer endnu og findes,

Og det er deiligt, Mange finde den.

Det første Blad blev alt paa Vuggen lagt

Som Faddergave for den Lykkefødte

I gode Kaar hos kjærlige Forældre.

Det andet Blad har Ungdoms-Sindets Indskrift,

Dets Sølvklang svinder ei i Prøvelsen,

I Alvors-Dage og i Solskins-Dage,

Hvor Mand og Hustru trofast følges ad.

Det tredie Blad er Guld, Forældres Skat,

Den Rigdom, som de har i Børnene.

Som Fremtids Syn sees fjerde Blad – Juvelen.

Ved Festen her man kommer let paa Tanken

Om Abdallah, som fandt Fiirkløveren.

Den eies ogsaa her af Brudeparret.

Ved Vuggen fik de alt det første Blad,

Bragt i det lyse, sorgfri’ Barndomshjem.

Og da de mødtes, troe i Sind og Tanke,

I Alvors Dage og i Glædes Dage,

Udfolded sig det andet Blad, Sølvbladet,

Med Ægtekjærlighedens glade Qvad:

»▶Hvad bittert er, forsvinder,

Hvad tungt er, bliver let,

Man faaer en Skat af Minder,

Og Livet skeer sin Ret!◀«

Det tredie Blad paa Lykkekløveren,

Det Blad af Guld, det Hjertets bedste Guld,

Blev ogsaa deres: det er Børneflokken.

Gud skjærme og velsigne den for dem!

Den groe i Sundhed, Sjælefred og Lykke!

– En Skaal for »Hjerte-Guldet«: Børnene!