H.C. Andersen

Cantate afsjunget Nytaarsdag i Garnisons-Kirken

CHOR

Herren vi prise! et Aar er atter henrundet;

Meget, som blunded’, er vakt og Klarhed har vundet,

Glæde og Sorg gjæstede Hytte og Borg,

Haabet blev fastere grundet.

Tak være Herren! Tak for hver Taare vi græde!

Tak for Sorgen! I denne boer Spiren til Glæde.

Tak for hver Nød! Herre! Tak for det daglige Brød,

Himlen vi skulle betræde!

Blev jeg i Hjertets Dyb prøvet, var jeg bedrøvet,

Aldrig jeg stod dog forladt, ganske Trøsten berøvet,

Aaret, som svandt, Vishedens Krandse mig bandt,

I Tro min Tillid blev øvet.

CHORAL

Lær mig, o evige Gud, af Aaret, som ender,

Mere og mere mig selv og din Godhed jeg kjender,

Gid som et Straa Synden i Spiren forgaae,

Før Vinterdøden Du sender.

DUET

Ordet, som Jesus os gav, staaer fast i min Tanke:

Det er i Jordlivets Storm den frelsende Planke.

Frem vil jeg see! Gud vil, det Bedste skal skee,

Roligt mit Hjerte tør banke!

CHOR

Ei vil jeg frygte, om Doms-Basunerne lyde,

Afgrunden brister, Stjernerne Banerne bryde,

Tryg i Din Favn, høit jeg lovsynger Dit Navn,

Gud! evig skal jeg mig fryde!

Cantate afsjunget Nytaarsdag i Garnisons-Kirken

BFN 1054

452
Garnisons-Kirkenpå Sankt Annæ Plads i København, færdigopført 1706.
Doms-Basunernei Johannes’ Åbenbaring får de syv engle, der står foran Gud, basuner, som de på skift blæser i og på den måde nedkalder de ødelæggelser, som er led i dommedag; jf. Johannes’ Åbenbaring 8-9 og 11,15 ff.

Del

[Sassy_Social_Share]