Cantate til Fru Dorothea Melchior den 16. Februar 1871
Mens Skyen strøer sin Mandelblomst,
Er Vaaren nu i
Idag vi Mærkesdagen har,
Den kjære sextende Februar.
Ifjor stod Festen paa
I Løvens og
Iaar er det hjemme,
Hjemmet er bedst,
Her er Hjerternes Fest.
Mens Skyen strøer sin Mandelblomst,
Er Vaaren nu i Atterkomst,
Idag vi Mærkesdagen har,
Den kjære sextende Februar.
En Sol straalte nys,
Bragte hid to Kys,
Dem Moderen kjendte,
Over den rullende
Til Hjemmets Ø.
Hun rækker Manden Livets bedste Vin,
Hun styrker og begeistrer tidt hans Tanke,
Hvert Smil af hende bli’er en Rose fin,
Hun deler hver en Hjertets Byrde trolig,
Hun er, hvad
En ædel Hustru bli’er i hver en Bolig
Den bedste Skat, som Husets Eier har.
En Hustru, som er Moder, er et Hjerte,
Der gyder ud sit friske rige Væld,
Hun kysser bort den hele Ungdoms Smerte,
Hun virker stille til et Riges Held,
Hun aander Tanker ud hvis Frugter gløde
Igjennem Slægter mange, mange Aar,
Sødt Moders Navn i Hustruen skal møde,
En
Henvis til værket
H.C. Andersen: Cantate til Fru Dorothea Melchior den 16. Februar 1871. Udg. af Laurids Kristian Fahl, Esther Kielberg, Klaus P. Mortensen, Jesper Gehlert Nielsen & Finn Gredal Jensen i ANDERSEN. H.C. Andersens samlede værker. København: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab, Gyldendal, bind 8: Digte II 1840-1875. 2005. Digitaliseret af Dan H. Andreasen & Holger Berg til sitet hcandersen.dk, version 1.0, 2024-04-01
This version of the text is published under the following license: Creative Commons, Attribution 4.0 International (CC BY 4.0). Images are not included in this license and may be subject to copyright.