Danmark

Endnu er ei Danmark en Kæmpegrav

Med styrtede Bautastene;

Det er et Træ i det salte Hav,

Med friske og sunde Grene;

Det tør ei fældes og kastes hen:

Gud kan ydmyge, men løfter igjen.

Om Kæmpefugle med voldsom Klo

End søge det Træ at flænge,

Vorherre dog vil, det i Kraft skal groe

Med Blomster og Frugter længe.

Ei Danmark fældes og kastes hen:

Gud er vor Hjælper, vor frelsende Ven!

I Natten lyse nu Stjerneskud

Af unge Hjerter, som briste;

Et lille Folk, i Fortrøstning til Gud

Og sin Ret, holder ud til det Sidste;

I Sammenhold, folkelig Tanke og Tro

Danmark skal seire og blomstrende groe!