De Svenske i Fyenefter dansk henvendelse til Sverige om hjælp mod de preussiske tropper i Treårskrigen (1. Slesvigske Krig, 1848-1851) landsattes 8. juni 1848 et hjælpekorps på mellem 4000 og 5000 mand under ledelse af general Løwenhjelm på Fyn; soldaterne blev på Fyn indtil afslutningen af våbenstilstanden, 17. september 1848. i Sommeren 1848
(Af et Brev fra H. C. Andersen i »Nordischer Telegraph« Nr. 6)
– Jeg maa fortælle Dem lidt om de Svenske i Fyen; deres Ophold her staaer mellem de smukkeste lyse Billeder fra denne Sommer. Jeg saae deres festlige Modtagelse i Smaabyerne, de vaiende Flag, de glade Ansigter. Milevidt ind i Landet stode paa Veien Skarer af Bønder, gamle og unge, og spurgte forventningsfulde: »Komme nu de Svenske?« Og med Spise og Drikke, med Blomster og Haandtryk modtages de. Det var hjertelige Mennesker, vel disciplinerede Soldater, og høist gribende var deres Morgen- og Aften-Andagt, Kirketjenesten hver Søndag, Alt under aaben Himmel, efter gammel krigersk Brug, fra
Paa
Efter den daglige Exerceer-Øvelse gik den svenske Soldat trolig sin Vært tilhaande og hjalp med Arbeidet paa Marken i dette Aars rige Høst. Der var et Liv, en Travlhed, fornøiede Ansigter og god Forstaaelse. Paa Herregaarden, hvor Musikkorpset laae, spilledes hver Eftermiddag til Sol-Nedgang; Havens lange Alleer fyldtes med Folk fra hele Omegnen, det var hver Dag som en Fest. Ud paa Aftenen klang i Borgstuen den svenske Violin og saa gik Dandsen til fælles Fornøielse. Den fyenske Bonde og den svenske Soldat forstode i sproglig Henseende snart hinanden, det var en Lyst at see hvorledes Hjertelaget gjensidigt kom frem, hvorledes Enhver efter sin Evne gav med god Villie.
Den Agtelse, det Venskab og den gode Forstaaelse, som i de sidste Aar sluttedes imellem Sverrig og Danmark, meest ved
De Svenske droge bort fra Danmark, men i Bondens Huus, i Præsteboligen som paa Herregaarden, stod mangt et Øie i Graad ved Afskeden; ved Indskibningen, under Nordens vaiende Flag, blev aftalt mangt et gjensidigt Besøg for den kommende Fredens Tid. Nationerne i Norden have lært at forstaae, skatte og elske hverandre; og just i denne Sommer ere disse Følelser blevne styrkede og mangfoldiggjorte; om denne Tid vil endnu længe tales under Nordens ranke Graner, under Sverrigs duftende Birke. I Stammen af de danske Bøge, som i de danske Hjerter staae Broderfolkets Navne indskrevne. Gid denne Enighedens og Kjærlighedens Aand maa svæve over alle Riger!
Henvis til værket
H.C. Andersen: De Svenske i Fyen i Sommeren 1848. Udg. af Laurids Kristian Fahl, Esther Kielberg, Klaus P. Mortensen, Jesper Gehlert Nielsen & Finn Gredal Jensen i ANDERSEN. H.C. Andersens samlede værker. København: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab, Gyldendal, bind 9: Blandinger 1822-1875. 2005. Digitaliseret af Dan H. Andreasen & Holger Berg til sitet hcandersen.dk, version 1.0, 2024-04-01
This version of the text is published under the following license: Creative Commons, Attribution 4.0 International (CC BY 4.0). Images are not included in this license and may be subject to copyright.