H.C. Andersen

De tre nordiske Rigers Skaal for Adam Öehlenschläger

(Festen i Studenterforeningen den 20. November 1841)

MEL. Menuetten af Elverhöi.

Man skilte Skandinavien

I tre ulige Dele,

Men Kunst og Videnskab igjen

Forbandt dem i eet Hele!

Höit Sangen löd med Flamme-Ord,

Den slagne Vunder læger,

Og Sangens Mester her i Nord

Er: Adam Öehlenschläger!

I Norge paa det stolte Fjeld,

Hvor Fossens Elve bruse,

Har store Minder deres Væld,

De gjennem Verden suse;

Hvo gav dem Vinger, gav dem Lyd,

En Storhed os bevæger!

Og Norden nævner da med Fryd,

Dig: Adam Öehlenschläger!

Skarpt som et Sværd laa Öresund

Imellem Nabostrande,

En Rosengreen, en Morgenstund,

Forened’ disse Lande;

Hver Rose aanded’ Poesi,

Hver Blomst var Sangens Bæger,

Hvo mægted’ dette Trylleri?

Du, Adam Öehlenchläger!

Den vilde Fos og Birkens Hang,

De danske Kjæmpehöie,

De staae, o Digter, ved Din Sang

I Solglands for vort Öie.

Ved Dig en Digter-Sol oprandt,

Den Norden vederqvæger;

Een Sang, eet Hjerte os forbandt,

Hil, Adam Öehlenschläger!

De tre nordiske Rigers Skaal for Adam Öehlenschläger (Festen i Studenterforeningen den 20. November 1841)

Først kendte tryk: lejlighedstryk. BFN 406

41
ÖehlenschlägerOehlenschläger.
Studenterforeningenforening stiftet i 1820 »til Videnskabelighed og Brodersinds Fremme« af beboere på kollegiet Regensen; foreningen holdt i begyndelsen til i lejede lokaler på Store Købmagergade.
Menuetten af Elverhöifra J.L. Heibergs romantiske skuespil Elverhøi, V,1, 1828, med musik af Fr. Kuhlau.
Vundersår.
Fossen(s)den del af et vandløb, hvor strømmen er specielt stærk.
Hvohvem.
Hangnedhængende løv.
oprandtdukkede op, brød frem.
vederqvægerlindrer, forfrisker.

Del

[Sassy_Social_Share]