Den 23 April 1853

Bruus, Orgeltoner, gjennem Kirken,

Hvor Venner hid den Döde bar,

Oplyst og dygtig i sin Virken,

En höitbegavet Aand han var.

Et Nu – han saae en Stjerne faldt, –

Og bort fra Jorden blev han kaldt.

Ton, Psalmesang, hen over Baaren,

Vai over den Du danske Flag!

Og Du, som græder, stands ei Taaren,

Den mildner Dig din Sörge-Dag.

Hvil Stöv i Fred, som Gud det böd,

Flyv, Sjæl, hen over Grav og Död!

Kun Stövet bringe vi til Jorden,

Det Bedre, Herlige, hans Aand,

Den er i Christo evig vorden,

Sprængt har den hvert sit Jordlivs Baand;

Kun ikke Mindets, ei det brast,

Den Bro, i Himlen ind, staaer fast!