Den 25. November 1840
Der omtrent hvor Gaden ender,
Gaden bred og dansk,
Du den
Medens Nytorv var Naturen.
– Gaarden, indelukt af Muren,
Med Altan og Træ, jo ganske
Tyder paa det Spanske!
Döttre voxte op derinde,
Beilere man saae;
Hver tog sin, nu var at finde
Een kun, een som faa!
Hun, den yngste blandt dem Alle
Ret en
Dog langt meer, ei en Gudinde,
O, en jordisk Qvinde!
Det er hende Sangen klinger;
Söstrene, jo, jo!
De flöi bort, som bar de Vinger,
Hun blev Huset tro!
Hvor hun fandt sin Barndoms Lykke
Der hun helst vil boe og bygge;
Slægten ved den yngste Datter
Kaarer Huset atter.
Vel drag ind i Fædrehuset,
I har Maalet naaet!
Vinden har i Træet suset
Og om Lykke spaaet,
Gud til den sin Naade lægge,
Gud velsigne Eder begge.
Gid vi som lyksalig prise
Lind og vor Louise!
Henvis til værket
H.C. Andersen: Den 25. November 1840. Udg. af Laurids Kristian Fahl, Esther Kielberg, Klaus P. Mortensen, Jesper Gehlert Nielsen & Finn Gredal Jensen i ANDERSEN. H.C. Andersens samlede værker. København: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab, Gyldendal, bind 8: Digte II 1840-1875. 2005. Digitaliseret af Dan H. Andreasen & Holger Berg til sitet hcandersen.dk, version 1.0, 2024-04-01
This version of the text is published under the following license: Creative Commons, Attribution 4.0 International (CC BY 4.0). Images are not included in this license and may be subject to copyright.