H.C. Andersen

Den 29. October 1847

Mel. Vi Sömænd gjör ei mange Ord.

Her Wilken gik og voxte op

Udi botanisk Have,

Han saae hver Blomst fra Rod til Top,

Dens Skjönhed og dens Gave;

Men den hans Hjerte drömte om,

Med Sjælens Skjönheds Blade,

Den fandt han först den Gang han kom

Om i en anden Gade.

Nær Kongens Slot, nær Danmarks Flag,

I Gaden ned mod Sundet,

Saae han sin Blomst en Foraarsdag,

Og han blev taus og grunded’;

Han sögte ud til Nöddebo,

Han reiste til Gibralter,

Men ei han fik sin gamle Ro,

Hans Hjerte var i Pjalter.

Den Underblomst, som Alle veed,

Var en velsignet Pige;

Han saae sig Kinden lueheed,

Saa maatte han det sige;

Hvorledes Ordene blev lagt,

Det hörer ei til Sagen,

Nu smile de til Amors Magt,

I Dag paa Bryllups Dagen!

Det mindste Huus ved hende vil

Faae Skjönhed, Glands og Lykke,

Og Huset, som de styre til,

En Konge selv lod bygge.

Er de först hjemme, stille fro,

De sande vil og mene:

Det er saa godt at være to,

Og ikke gaae alene!

Hold fast i Glæde og i Savn,

Hold fast i Sorg og Lykke,

Gjör Eders Hjem i Kjöbenhavn,

Til Verdens bedste Stykke;

Gid Alvors Taaren, som er grædt,

End mere Dem forbinde,

Vor Wilken og vor Harriet,

Doctor og Doctorinde!

Den 29. October 1847

Først kendte tryk: lejlighedstryk, sunget ved Christian Wilken Hornemann og Harriet Julie Gotschalks bryllup 29. oktober 1847. BFN 521

Tekstrettelser i forhold til trykforlægget

121,15Nöddebo, < Nöddebo
121
Vi Sömænd … Ordførstelinje af vise fra J.C. Todes komedie Søeofficererne, eller Dyd og Ære paa Prøve, 1782, opført første gang på Det Kgl. Teater 1783; vandremelodi tillagt A.-E.-M. Grétry.
Wilken … botanisk HaveHornemanns far, J.W. Hornemann, var direktør for Botanisk Have.
Nöddeboi Grib Skov i Nordsjælland.
GibralterGibraltar.
Under(blomst)vidunder.
Amor(s)den romerske kærlighedsgud, ofte fremstillet som et drengebarn med bue og pil.
122
End (mere)endnu.

Del

[Sassy_Social_Share]