Den 6. Januar 1850

Vor Tid omskifter Stort og Smaat,

Man veed sig neppe selv at samle,

Dog Eet stod fast og staaer saa godt,

Velsignet, deiligt ved det Gamle:

Vort Sammenhold, vor Stjerne klar,

Gid seent den maa bag Skyen træde,

Den tændtes sjette Januar

Til Hæder, Gavn og Glæde!

End staaer hans Huus saa gammelt spansk,

Altanen giver just Figuren,

End staaer hans Gaard saa ægte dansk,

Med Sommergrönt heelt op ad Muren;

End Börnebörn har samme Sang,

Höit synge de: – »Thomsen i Banken!«

Og Caffen gaaer sin gamle Gang,

Ved Skjænken flagrer Tanken.

Og om ei gamle Beauty göer,

Saa savnes han dog ingenlunde,

Vi har ham fuldtop i Chasseur,

I Theodors og Eduards Hunde.

– See Katten gaaer i Stuen der,

Troer Alt er jevngod Excistense,

Den veed knap at dens Herre her

Er Storkors, Excellense!

Lad Tiden vende Stort og Smaat,

Vi vil i Hjemmets Hjem os samle,

Og glade – naar vor Herre blot

Der unde os Alt ved det Gamle!

Da juble vi saa Byens Vold

Maa revne eller gaae et Stykke.

Lys Stjerne! Du vort Sammenhold,

Vor Kjærlighed, vor Lykke!