Den 9de August 1852

Der staaer bag Fredriksholms Canal

En Gaard tæt ved Kasernen,

Der Lykken boer paa förste Sal

I Glands af Bryllups-Stjernen.

En Livets Stjerne blev den her,

Den daler ingensinde;

Snart Lykkens Doctor sidder der

Med sin Fru Doctorinde.

Han husker paa sit Barndomshjem,

Det var Botanisk Have,

Der saae han Blomster mylre frem,

Naturens Skjönheds-Gave.

Han saae paa dem, han dem forlod,

Der fandt han ei sin Maia,

I Hindostan, der Blomsten stod

Tæt under Himalaja.

En Nordens Blomst i Sydens Sol,

En ægte nordisk Qvinde,

En Rose frisk, en bly Viol,

Hans Livs Ledsagerinde.

Hun har alt gjort Forvandlinger,

Gjort ham saa glad i Sinde,

I »Mallings gode Handlinger«

Vi hende slutte inde.

Fra Hartmanns Hjörne, ligefrem,

Han gik og Intet dulgte,

Han fulgte hjem og fandt et Hjem,

Fordi saa godt han fulgte. –

Drag ind i Eders Samlivs Bo,

Med Eder Önsket drage:

Velsign, vor Herre, Du, de To

I alle Livets Dage.