1.

De Spanske lod’ mig deres Skib bestige,

Da sorrigfuld jeg gik paa fjerne Bred;

Jeg svage Rest kun af et Helterige,

Min Sorg, forviist, paa Ganges Bølger gled.

Fem Aar svandt under Indiens Middagsbue,

Nu langt fra Cap, saa glad jeg seiler her.

Stakkels Soldat! jeg skal mit Frankrig’ skue,

Min Søn skal lukke mine Øine der!

2.

Ha, ▶St. Helena! Lodsen høit udbryder,

See, der Europas Helt vansmægte◀ maa!

I brave Spanske, Harmens Taare flyder,

Hans Lænker og hans Bødler falde maae!

Sløv leger Tiden over Døgnets Tue,

Ak, jeg kan intet gjøre for ham her!

Stakkels Soldat! jeg skal mit Frankrig’ skue,

Min Søn skal lukke mine Øine der!

3.

Maaskee han sover! han der gik at knuse

De stolte Kongers Throner, hvor han saae!

Skal atter Kæmpevingen mægtigt suse?

Han gaae at døe, mens Konger styrte maae? –

Ak! Hav og Klippe barsk ad Haabet true,

I Guders Raad er Ørnen ikke meer!

Stakkels Soldat! jeg skal mit Frankrig’ skue,

Min Søn skal lukke mine Øine der!

4.

Træt Seiren stod, den kunde ham ei følge,

Den sank, men ei han tøved’ efter den,

Kun tvende Gange med den falske Bølge

Han dukked’ for at hæve sig igjen.

Med giftig Saft de grønne Laurbær true,

Dødsenglen Heltens bedste Krands frembær.

Stakkels Soldat, jeg skal mit Frankrig’ skue,

Min Søn skal lukke mine Øine der!

5.

»Mon det er ham?« Hver Potentat udbryder,

Saasnart et Skib gaaer over Bølgen blaa.

»Ha, er det ham!« som Skrækkens Bud det lyder,

»Mod ham vi Millioner væbne maae!«

Og han? – Maaskee nu slukkes Lampens Lue,

Du, Fædreland, hans sidste Tanke er;

Stakkels Soldat, jeg skal mit Frankrig skue,

Min Søn skal lukke mine Øine der!

6.

Dit Navn, din Aand, gik gjennem alle Zoner,

Thi Himlens Gud sin største Skat dig gav;

Det straaler mægtigt over Jordens Throner

Fra denne Klippe i det vilde Hav.

Hans Seire seer jeg der som Fyret lue,

To Verdner, ny og gammel, mødes her.

Stakkels Soldat! jeg skal mit Frankrig’ skue,

Min Søn skal lukke mine Øine der!

7.

I brave Spanske! Klippen hist jeg kjender,

Men, store Gud, et kulsort Flag jeg seer!

O jeg maa græde! – græde selv hans Fjender,

Død er han! Seir, din Hosbond er ei meer!

Nu synker Dagens Stjerne fra sin Bue,

Taust flye vi Klippen med dens Helgenskjær.

Stakkels Soldat! jeg skal mit Frankrig’ skue,

Min Søn skal lukke mine Øine der!