Flyv, ja flyv I sorte Fugle! reis herfra med Gud;

Men tag Hilsener med Eder til min unge Brud! –

I Athen, der hvor jeg fødtes, saae I Ly og Læ.

I vor Gaard, tæt op til Porten, groer et Æbletræ;

Der i Træets grønne Grene, sid og syng I Smaae!

Hende, som jeg ene elsker, der I sige maae,

Hun mig ei tør vente – ak! jeg veed, hvor hun har grædt.

Da jeg kom fra Hjemmet, blev jeg Slave, siig kun det:

Jeg har ægtet Enkens Datter, Hexens Datterlille,

Hun som Floderne forhexed’, – ei de rinde ville,

Hun som har forhexet Havet, – Skibene staae stille,

Hun, som har fortryllet Brønden, – Vandet vil ei frem, –

Ogsaa mig hun har forhexet, ei jeg seer mit Hjem! –

Vil jeg til det, strax paa Flugten Regn og Snee jeg har,

Vender jeg da om til Hexen, skinner Solen klar.