»Den korteste Nat«
Kløverblomst! saa sød er Duften,
Helt opfyldt af den er Luften,
Og i Skovens friske Krat
Har en Nattergal sig sat;
Kaprifolien der sig slynger,
Dufter. Nattergalen synger,
Aftenstunden, Morgenstunden
Trykke Munden imod Munden,
Kysses. – Det er den korteste Nat!
Gjennem Ungdoms-Sindet lyner
Glimt af Gud i store Syner,
Og rundt om, som Stjerneskud,
Tanker flyve ud mod Gud.
Alle Pulse i Naturen,
Svulmende, som Lyd fra Luren,
I vort eget Bryst vi kjende.
Evighed os Klarhed sende,
Jordliv – svind, som den korteste Nat!
Henvis til værket
H.C. Andersen: »Den korteste Nat«. Udg. af Laurids Kristian Fahl, Esther Kielberg, Klaus P. Mortensen, Jesper Gehlert Nielsen & Finn Gredal Jensen i ANDERSEN. H.C. Andersens samlede værker. København: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab, Gyldendal, bind 8: Digte II 1840-1875. 2005. Digitaliseret af Dan H. Andreasen & Holger Berg til sitet hcandersen.dk, version 1.0, 2024-04-01
This version of the text is published under the following license: Creative Commons, Attribution 4.0 International (CC BY 4.0). Images are not included in this license and may be subject to copyright.