H.C. Andersen

Den Usynlige paa Sprogø

Dramatisk Spøg, i een Act, med Chor og Sange

1839

Opført første gang 15. juni 1839
  • HR. BLOMME, Agent og Kjøbmand fra Løgstør
    Hr. Foersom
  • MAD. BLOMME, hans Kone
    Mad. Winsløw
  • INGEBORG, deres Datter
    Jfr. Østerberg
  • ANDREAS MEIER, en ung Læge
    Hr. Waltz
  • THEODOR GRANNER
    Hr. Pätges
  • Første Herre
    Hr. Frydelund
  • Anden Herre
    Hr. Schram
  • Reisende

Scenen er paa Sprogø, i en stræng Vinter.

Udenfor Gjæstgiverhuset paa Sprogø; Telegraphen sees til Høire; Træerne ere belagte med Riimfrost, Jorden med Snee, Søen aldeles tilfrossen. Madam BLOMME i Kaabe, INGEBORG i Pels og med Boa. De have netop, idet Tæppet trækkes op, endt deres Samtale med THEODOR GRANNER og ville nu fortsætte Morgenvandringen. ANDREAS MEIER holder Ingeborgs Haand.

Første Scene

Mel. Rasch von seiner Lagerstatt.

THEODOR

En god Morgen! De skal see,

Amor vil, trods Iis og Snee,

Sprogø selv og Stormens Dands,

Flætte Dem en Brudekrands!

MAD. BLOMME og INGEBORG

En god Morgen!

THEODOR

God Morgen!

ANDREAS

God Morgen!

(Damerne stige op ved Telegraphen, hvorfra de endnu tilraabe en god Morgen, som besvares udenfor.)
ANDREAS

Vi stole ganske paa Dem!

THEODOR

Det kan De!

ANDREAS

God Morgen! (gaaer ind i Huset.)

THEODOR

God Morgen!

Anden Scene

THEODOR (alene.)

Det var en skrækkelig lang Scene og aldeles om Kjærlighed! Man siger tidt ved at see et Par Forlovede hænge over hinanden: Gid de vare paa Sprogø! men man maa da ønske ikke selv at være med, for saa er det Sidste værre end det Første. Naa, der kommer et lystigere Slæng!

Tredie Scene

(En Deel Reisende komme ud fra Huset og slaaes med Snee.) THEODOR (og lidt efter) AGENT BLOMME
CHOR

Mel. (Af den sorte Domino.) »Paa Jer Post!«

Paa Jer Post! paa Jer Post! nu min Sneebolt kommer!

Paa Jer Post! denne her er just trykket fast,

Jeg ramme skal ved første Kast.

Ja den traf! Æbler, Pærer, Blommer

Skal I faae! dem Skyen rysted’ ned ihast.

Rør Jer! og i Solen er det Sommer!

Rask omkring! vi slaaes med Snee! vi gaae paa Jagt;

Lad Store-Belt kun være tillagt,

Paa Sprogø lever man i Pragt!

(De forfølge hverandre, og Sangen taber sig bag Scenen.)
THEODOR (med en Sneebolt).

Nu Hr. Agent, hvor vil De have den? i Maven eller i Nakken?

BLOMME

Ingensteder, kjære Ven! aldeles ingensteder! nei lad vær’ dermed! jeg holder s’gu’ ikke af det! – Og jeg er ikke i Humeur.

THEODOR

Ikke i Humeur! men det maa De være! det er jo Deres Dag i Dag! Enhver af os Andre har havt sin, og arrangeret et eller andet Piquant. Nu er Touren til Dem!

BLOMME

Jeg kan ikke finde paa Noget! jeg vil give afbrændt Rødviin!

THEODOR

Ja, det er meget godt, men det er ingen ny Opfindelse, ikke noget Overraskende; der maatte da knyttes iget eller andet Piquant til den brændende Bolle. O ja! jeg skal give Dem et Raad: lad os drikke Deres Datters og Hr. Candidat Meiers Jaord! Der har De en Idee, bring den nu til Udførelse!

BLOMME

O tal ikke saadan til mig, Hr. Granner! jeg har ondt af det; her ligge vi nu paa ottende Dag! altid Driviis i Vesterrenden! ingenvegne komme vi, stuvede sammen ere vi i Stuen derinde, Fruentimmerne for sig, Mændene for sig, her er en sand Tamperret, som skiller Mand fra Qvinde.

THEODOR

Men De vil dog ikke have, at Deres Kone og Datter skulle ligge i Søsterseng med hele Selskabet?

BLOMME

Nei s’gu’ vil jeg ei! men jeg er kjed af det, saa inderlig kjed, som Nogen kan være det; De kjender nok ikke, hvordan det hænger sammen? Der boede jeg ovre i Løgstør, var agtet og æret, som den rigeste Mand. Jeg kunde leve af mine Midler, derfor tog jeg i Efteraaret over til Kjøbenhavn; Moer vilde det, og Ingeborg puffede til. Vi kom derover, Hr. Meier gjorde Cour, men jeg vil ingen Doctor have i min Familie, jeg sagde nei; Mutter sagde jo, men jeg er Mand, og skjøndt det frøs, saa det knagede, lod jeg spænde for, vi vilde hjem til Løgstør. Vi kjørte, men der var gjort Complot; Doctoren satte sig i Diligencen, kom ligesaa hurtig som vi, for at fryse inde paa Sprogø; det er gaaet overordentlig heldig! nu ere vi her paa ottende Dag.

THEODOR

Men jeg er her paa tiende!

BLOMME

Men De har et velsignet Humeur! jeg er forknyt og ærgerlig! ogsaa –, ja De veed det nok ikke.

Mel. En tydsk Folkevise.

Jeg er et Søndags Barn! De leer!

Ak Meer end andre Folk jeg seer.

Og lukker jeg mit Øie lidt,

Strax plages jeg af Mare-Ridt.

Med Drømme er jeg slemt beladt,

Her drømte jeg nu sidste Nat:

Til Dyrehaven gik min Vei,

Men i en Ligvogn kjørte jeg!

THEODOR

Jeg har virkelig ondt af Dem, Hr. Blomme! men man maa tage Verden let, saa gaaer hun.

Mel. Siehst du das Vögelein.

Siig hvad man vinder, som Sorgernes Træl?

Man slaaer jo bare Humeuret ihjel,

Dræber det eneste Gode, man har;

Glæd dig ved Glæden, vær ingen Nar!

Livet hendandses ved Smiil og ved Sang,

Kommer da Sorgen saa bleg og saa lang,

Siger: Min Herre jeg har inclineert!

Svar: Mig har Glæden alt engageert!

See saadan skal man tage det! jeg er Deres Ven, Hr. Agent! vær i Humeur! jeg vil arrangere Dagen for Dem; jeg skal nok finde paa Noget til at underholde Selskabet med. See, det er dog en lille Steen fra Hjertet?

BLOMME

Vil De? Kan jeg stole paa det?

THEODOR

Vi give en Forestilling. Her er Scenen; det er et Slags pompeiansk Theater med aaben Himmel og murede Coulisser; en levende Telegraph og Store-Belt danne Baggrunden. Men De maa i det Mindste være fornøiet med mig, Hr. Agent! erkjende min gode Villie og være tilfreds med Udfaldet, lover De mig det?

BLOMME

Det vilde jo være en stor Skam ellers! Tak, min inderligste Tak!

men hvad vil De finde paa?

THEODOR

Ja pointet tør jeg ikke sige Dem, det er just det, som skal gjøre Virkningen. Det bliver saadan en Formiddags-Underholdning. Den bengalske Flamme skal lyse fra Bollen. Jeg har jo altsaa Deres Løfte, at De i det Mindste vil være fornøiet med mig. Kjender De »Jaleo di Xeres«?

BLOMME

Nei, jeg kjender hende ikke.

THEODOR

Det er en Dands! den berømte Fanny Elsler gjør en styrtende Lykke med den. Vil De bede Madammen derinde have Trøien og Skjørtet istand; de to Stykker, som bleve brugte ved Maskeraden i Nyborg. Bollen maa ikke glemmes, det er den, som skal holde Tilskuerne varme. Paa sin Reise til Petersborg gjæster Fanny Elsler den lille Ø Sprogø, hvor hun er sneet inde. Hun dandser for os, for Dem – –!1

BLOMME

Men lader det sig gjøre, at hun springer om herude i tynde Klæder, her i al den Snee og Kulde?

THEODOR

De skal see det skeer, og hvad der skeer, lader sig gjøre! Nu vilde det jo være ganske net, om De benyttede mit tidligere Vink, mit venskabelige Raad, og forenede Deres Datter og den unge Doctor.

BLOMME

De maa ikke sige det mere, Hr. Granner! – jeg bliver saa irriteret alene ved at tænke paa det Menneske. Saaledes at reise efter os! altid er han i Hælene paa min Kone, altid gjør han Øine til min Datter –!

THEODOR

Kjærlighed!

BLOMME

Hvem har givet ham Bestalling derpaa?

THEODOR

Amor!

BLOMME

O Snak! – ja De maa ikke blive vred at jeg siger det! men hvad ligner det, alene paa Dril at reise efter os? Læg Haanden paa Hjertet, Hr. Granner, vilde De have handlet saaledes?

THEODOR

Jeg troer det ikke! – men Kjærlighed gjør fortvivlet; jeg er vis paa, at han vover Alt! – Han siger nu som saa: Pigen elsker mig, Moderen er for Partiet, det er kun den Gamle, der har sat sig den Grille i Hovedet ikke at ville sige ja! – det er galt! –

BLOMME

Er det galt?

THEODOR

De forstaaer mig ikke, det er Svigersønnens Ord, ikke mine. De er en fornuftig Mand, De vil hvad De vil, og derfor er jeg Deres Ven! – jeg vil sige Dem det, vær paa Deres Post! Vedkommende have henvendt sig til mig, bedet mig føre Sagen, og var De ubøielig, bruge et eller andet Fif, hvorved De kom i Klemme.

BLOMME

Og hvad svarede De?

THEODOR

Det kan De jo nok vide!

BLOMME

Tak! – De er min sande Ven!

THEODOR

Nu henvende de sig rimeligviis til en Anden, og der ere Mange, Hr. Agent, der ikke ere Dem en Ven, som jeg. Derfor hav Øinene med Dem! Jeg kunde overbevise Dem – men nei! man skal aldrig sige sine Venner, hvad der er ubehageligt! –

BLOMME

Nei! det holder jeg heller ikke af. De har ellers hørt Noget?

THEODOR

Lad os ikke tale derom! – Nu besørger De Costumet og Bollen, saa skal jeg ordne Scenen.

BLOMME

Hr. Granner! jeg er Mand, jeg er Fader! jeg kan godt taale at høre enhver Ting; jeg er saa fortvivlet, jeg kan blive!

THEODOR

O! det er slet ikke Tingen, jeg er forlegen ved at sige Dem, det er Maaden, jeg har faaet den at vide paa. Der ere i Naturen Kræfter, som grændse til det Ubegribelige, Ting, man egenlig ikke skal tale om, og derfor ville vi det ikke heller. Jeg har været usynlig, og saa seer man Meer, end selv et Søndagsbarn kan faae at see! –

BLOMME

Usynlig!

THEODOR

Tal ikke saa høit! De er min Ven! De veed, jeg har reist meget, besøgt de fleste Steder i Europa. Lykken har forskaffet mig, hvad der maaskee først om tusinde Aar vil blive en fælles Eiendom for hele Menneskeheden. I gamle Ordsprog ligger der tidt en stor Viisdom, mangen Talemaade gjemmer Nøglen til de dybeste Hemmeligheder i Naturen. Stik en hvid Pind i Munden, saa er du usynlig, siger man; – den hvide Pind hjælper ikke, men der er dog Noget deri; De skal ellers ikke sige til Nogen, hvad jeg har sagt Dem.

BLOMME

Jeg har slet ikke forstaaet Dem.

THEODOR

Det skulde De ikke heller, det er nok, at De kjender mit Venskab, veed, at jeg har Leilighed at høre og see Meer, end nogen Anden. Vil De nu sørge for Costumet og Frokosten,2 saa indretter jeg Theatret. Men, som jeg har sagt, vær paa Deres Post!

BLOMME

Forunderlige unge Mand! – (idet han gaaer) det er s’gu’ et godt Hoved!

(Gaaer ind i Huset.)

Fjerde Scene

THEODOR, (strax derpaa) ANDREAS MEIER
THEODOR

Saa saa, nu have vi Spillet gaaende! – Der kommer Elskeren! –

Naa, jeg har talt Deres Sag –

ANDREAS

Ja, og jeg har havt den Fornøielse at høre hvert Ord; De talte saa høit, jeg stod ved Døren, og jeg har hørt, at vi ret have en Ven i

Dem.

THEODOR

Saa, De har det Humeur! – Dagen er jo ikke omme endnu, mod Aften kan De sætte dette Ansigt op! jeg har lovet Dem Deres Ingeborg, og De skal have hende!

ANDREAS

Men De talte ikke vor Sag, talte i det Mindste ikke med den

Varme –

THEODOR

Ja, hvad vil min Varme forslaae i denne Kulde! lad mig raade, og gjør ikke selv Forstyrrelse. For Øieblikket har De ikke Andet at gjøre, end at gaae ind i Huset og paa det Nøieste instruere Folkemængden der, at naar Agenten har talt med mig igjen, saa maae de ikke mere kunne see ham. Hans Stemme kan høres, men hans Person kan ikke sees; her er ikke Een paa Sprogø, uden han jo gjør, hvad De beder om. Naar Husets Folk ere vel underrettede, gaaer De til de Andre herude og ordner det paa samme Maade med disse. Inviteer saa hele Selskabet til en Bolle afbrændt Viin og en lille Formiddags-Forestilling, der begynder med »Jaleo« og ender med Ja-Ord. Det skal gaae, vil De kun bare see at komme afsted!

ANDREAS

Mener De det ærlig?

THEODOR

Kom ikke med slige Spørgsmaal! før Aften har De Syn for Sagen.

ANDREAS

Jeg adlyder Dem!

(Gaaer ind i Huset.)

Femte Scene

THEODOR

Det vilde være daarligt, skulde jeg ikke eengang kunde gjøre for Andre, hvad jeg saa tidt har gjort for mig selv: komme til Maalet i Kjærlighedens Rige! dog her gjælder det om at bringe et Bryllup istand, det har jeg rigtignok aldrig forsøgt, men Præliminærerne, jo – i de fleste Lande har jeg gjort Bekjendtskaber.

Mel. (Af Nonnerne.) Jeg var i alle Zoner.

I alle Verdens Riger

Mit Hjerte med jeg bar,

Det fik de smukke Piger! –

Man giver, hvad man har!

Mel. Skjønne Minka.

Jeg i Rusland strax blev Slave,

Øine der de Piger have,

Hjertet kom mig reent af Lave,

Amor gav mig Knut.

Mel. Dannemark! Dannemark, hellige Lyd!

Dannemark! Dannemark! jo Kjøbenhavn

Kjender mit Navn –!

Mel. Svensk Folkevise.

Tys, tys! over Øresund

Kom jeg til Brønden tidt paa Sveas Grund

Og kyssed’ »vakkra flikkas« friske Mund.

Mel. God save the King.

Blev man af Hjertet en

Saakaldet Flintesteen,

England har Staal!

Gnisterne flyve frem,

Pigerne – ah! god dam!

London du kjender mig,

Jeg kjender dig!

Mel. La Parisienne.

I Paris hos Musard,

Som en anden Bayard,

Uden Dadel og Frygt,

Ved Kjærligheds Kløgt,

Jeg vandt de smaa Grisetter!

Mel. (Af Farinelli.) Om spanske Piger.

Til spanske Piger,

Naar Natten stiger,

Man snildt sig sniger

Med sin Guitar;

:|: En Sang der bringes, :|:

Cachucha springes,

Man Glutten har.

Mel. Tyroler-Sang.

Jeg med Tyrolerinden

Paa samme Mule sad,

Paa Munden og paa Kinden

Vi kyssedes saa glad.

La, la, la!

Mel. Af Nonnerne.

I alle Verdens Riger

Mit Hjerte med jeg bar,

Det fik de smukke Piger,

Man giver, hvad man har.

Sjette Scene

AGENT BLOMME. THEODOR
BLOMME

See her er Kjolen og Trøien!3 nu skulde man nok see at faae Selskabet samlet!

O, det vil komme! – Deres Kone og Datter ere ogsaa ude! Hr. Blomme, vær paa Deres Post!

BLOMME

Hør, De maa sige mig een Ting! det er ikke Nysgjerrighed, det er ikke for at trænge mig ind i en Vens Hemmeligheder – det var da Spøg, hvad De før fortalte om at være usynlig?

THEODOR

Saaledes ønsker jeg man tager det! – Men for Dem, Hr. Blomme, under Tausheds Løfte, da jeg alt har sagt saa Meget, som jeg har. Der existerer en Essents, klar som det rene Vand, og med en Duft, som eau de cologne; tager man tre Draaber af den i et Glas Viin, og fremsiger et vist lille Vers, saa er man usynlig. Jeg har denne Essents, jeg kjender dette Vers, begge Dele fik jeg af en Munk i Spanien, og jeg har havt stor Nytte og Fornøielse deraf.

BLOMME

Det troer jeg nok! – De eier det?

THEODOR (nikker.)
BLOMME

Hvor Naturen dog er mærkelig! – Ja jeg tvivler aldeles ikke! men hvad gjør man for at blive synlig igjen?

THEODOR

Hvad man gjør? man siger det samme Vers nok engang, og saa er man synlig.

BLOMME

Det er forbausende! Men Gud bevar’ os! dersom man glemte Verset, eller tog Feil af Ordene?

THEODOR

Ja, saa blev man ikke synlig, men vilde gaae om i Verden, som en Luftning.

BLOMME

Som en Luftning! Gud forbarme sig, det er jo ængsteligt! jeg turde aldrig vove det!

Man kan jo forud sikkre sig, man kan have Verset hos sig, skrevet op paa et Stykke Papir, og da tage det frem, hvis man kommer i Forlegenhed, man er jo ikke usynlig for sig selv.

BLOMME

Og man har slet ingen Skade af den Drik? man faaer ingen – jeg mener saadan Rumlen i Maven? –

THEODOR

Nei, slet ingen! – Men nu maa jeg nok ind og komme i Klæderne!4 – vor nye Reisende, Fanny Elsler, træder op.

BLOMME

Hør, gjør engang det Kunststykke for mig! jeg vil saa gjerne see Dem usynlig.

THEODOR

Ja, men saa kan De jo ikke see mig.

BLOMME

Det er s’gu’ ogsaa sandt!

THEODOR

Desuden ganske lege med det Ubegribelige skal man ikke! kun naar man har en høiere Hensigt, forsøges Sligt.

BLOMME

Kunde jeg ogsaa blive usynlig?

THEODOR

Naturligviis! men jeg vil være urolig for Dem, De husker ikke godt Navne veed jeg! De glemte Verset.

BLOMME

Men derfor vilde jeg, som De siger, have det opskrevet, jeg vilde binde det i mit Lommetørklæde og lægge det paa mit Bryst, Snippen kunde hænge ud, for at jeg hele Tiden kunde være vis, paa jeg havde det. – Lad mig see Flasken!

Vi staae saa nær ved Huset! – Jeg betroer mig for meget til Dem.

BLOMME

Har jeg ikke staaet Fadder til Dem, Hr. Granner? er der noget Lapseri ved mig?

THEODOR

Her er Draaberne!

BLOMME

Og Verset.

THEODOR

Nei Hr. Blomme! jeg mærker nok, hvad De vil – jeg bør ikke sige Dem det! De kunde høre Ting, der gjorde Dem ulykkelig; sæt alene, jeg troer det aldeles ikke, men Ingenting er utænkelig, sæt at Deres Kone elskede en Anden –

BLOMME

Bolette! – nei Hr. Granner! men curiøst kunde det være. Hør! – ja, De er et sjældent Menneske! – Her er min lille Flaske med Morgensnapsen, her mit eget Fingerbøl, som vi kalde det (tager et lille Sølvbæger frem). Giv mig tre Draaber og siig mig Verset, det er ikke for at lege med det Ubegribelige, det er i en høiere Hensigt!

THEODOR

Der er noget hos Dem, jeg ikke selv kan forklare mig! De har en Magt over mig – ja fra Land til Land har jeg reist, Ingen har hørt min Hemmelighed, og Dem, Dem siger jeg den strax, Dem viser jeg de Draaber, jeg kun paa det eensomste Sted med speidende Blik tager frem. De skal faae dem, De skal høre Verset, jeg kan ikke andet. Hør nu efter:

Gikkel! Gokkel! Gakkeleie!

Gurkemeie!

BLOMME

Det var svært! –

THEODOR

Det er det samme Sprog, den usynlige Haand skrev paa Væg

gen hos Kong Nebukadnesar. Her er en Afskrift! (tager denne af sin Tegnebog).

BLOMME (grundende).

»Gurkemeie!« ja, det betyder nu der noget ganske Andet, end hvad vi kalde Gurkemeie.

THEODOR

Ingen siger De et Ord derom.

BLOMME

Ingen!

THEODOR

Mel. :|: Du veed det. :|:

De sværger!

BLOMME

Jeg sværger!

THEODOR

Min Hemmelighed røbes ei!

BLOMME

Jeg sværger!

THEODOR

De sværger!

BLOMME

Der Ingen er saa taus, som jeg!

THEODOR

Mel. (Af Bruden.) I Hytten vil jeg boe og bygge.

Usynlig kan De boe og bygge,

Og Ingen troer, at De er nær.

BLOMME (sjæleglad).

Ja, ja! O Lykke!

THEODOR

Men Verset, husk dog det især!

BLOMME

Gikkel! Gokkel! Gakkeleie!

Gurkemeie!

BEGGE TO

Jo, det var ganske rigtigt der!

THEODOR

Men endnu Eet maa jeg gjøre Dem opmærksom paa: vogt Dem, medens De er usynlig, at De ikke berører mig, vi komme ved Drikken i en Slags magnetisk Rapport – en Berørelse kunde bevirke et Stød – et Stød – gjør hvad De vil, jeg overlader det til Dem selv. Naar jeg kommer tilbage og ikke seer Dem, saa veed jeg, De er her.

BLOMME

Gaa De i Klæderne, nu gaaer jeg af Legemet.5

(Theodor gaaer ind i Huset).

Syvende Scene

BLOMME (alene).

Jeg har dog en sjelden Lykke, en ganske aparte! tre Draaber ind, og Verset ud, saa er jeg usynlig! der hører ikke Meget til at gjøre det af med et Menneske! det er dog en mærkværdig Opfindelse! – Men maaskee er det Løgn det Hele! fy! det er ikke honnet tænkt. Jeg kan jo snart komme efter det. Tre Draaber –! jeg vil troe, det er Draaber af almindelig Størrelse (tæller) een, to, tre! der ere de! og nu Verset vel ind i Lommetørklædet, det skal sidde her paa Brystet, og Snippen ud, at jeg veed, jeg har det. Saa drikker man –! det er dog en egen Ting!

Mel. (Af Don Juan). »Læs Hulde i mit Øie.«

Jeg vil, nei jeg vil ikke!

Jeg den jo smage kan;

Dog ganske Lidt at drikke,

Gaaer heller ikke an.

Det mulig mig omskabte

Halv til en synlig En,

At kun jeg Hoved tabte,

Hvad eller mine Been.

Ja ene selv ved Tanken

Jeg faaer en Hjerte-Banken.

Ak skulde jeg den drikke?

Jeg vil! nei, jeg vil ikke!

(Efter en lille Kamp med sig selv).

Drik ud, drik ud, min Kjære!

Det briste eller bære!

Jeg er usynlig da.

See nu er det gjort!

»Gikkel! Gokkel! Gakkeleie!

Gurkemeie!«

Nu er jeg nok usynlig! jeg synes ogsaa, der er saadan en underlig Røre i mig! – Der kommer Doctoren, nu vil jeg prøve med ham, om man kan see mig.

Ottende Scene

ANDREAS (kommer fra Huset og gaaer over Scenen, BLOMME stiller sig foran).
BLOMME

God Morgen!

ANDREAS (vender sig om, seer derpaa op mod Huset, som om det var derfra, han hørte Agentens Hilsen).

God Morgen! (Gaaer).

Niende Scene

BLOMME (alene).

Han saae mig ikke; – jeg er usynlig; det er høist interessant! – Jeg har dog mit Tørklæde! jo! og der er Papiret. Det skulde dog være det rigtige jeg har bundet ind! (aabner det) jo! – O, hvor jeg skal snoe mig! og Majoren, den tynde Spegesild, som altid seer saa forliebt paa min Kone, skal faae en Kindhest, saa han skal huske det; lad ham saa grunde ud, hvor den kom fra! – Naa, saa seer man da saaledes ud, naar man er usynlig.

Mel. (Af Farinelli). See hist paa de vildene Bølger.

1.

Den Drik, som jeg har i min Flaske,

Strax kan bevirke sælsomme Ting!

Som Phoenix man gaaer af sin Aske,

Vandrer paa Jorden usynlig omkring:

Alt Hemmeligt bliver Ens Eie,

Man er paa de lønligste Veie!

Dog forsigtig bør man være,

Kunne Verset udenad;

Kan man det ikke lære,

Bør det skrives paa et Blad!

Søde Drik,

Dig jeg fik!

O hvor jeg er kisteglad!

La! la! la!

Tiende Scene

MADAM BLOMME. INGEBORG. ANDREAS og BLOMME
ANDREAS

2.

I Store-Belts vildene Bølger

Ligger et Land, Sprogø ved Navn;

Naar Driviis og Taage forfølger,

Reisende der da finde en Havn.

Er Amor fulgt med over Søen,

Til Paradis omskabes Øen;

ALLE TRE

Dog forsigtig maa man være,

Handle kjækt i Amors Navn,

Han os lede, han os lære!

Sprogø vorder Hymens Havn.

BLOMME

Mange Tak!

Tosset Snak!

ALLE TRE

Sprogø vorder Hymens Havn.

La! la! la!

BLOMME

Hvor De er inderlig fornøiet til Morgen.

MAD. BLOMME

Blomme skal give efter og vil give efter!

BLOMME

Saa det troer du!

MAD. BLOMME

Han er af de Mandfolk, der skal lirkes for! De har været for heftig, og saa er han altid contrair. Man maa lade, som han havde sin Villie, som om Alt dreiede sig ved ham, saa kan man sætte enhver Ting igjennem. Vil jeg have Noget paa min Maade, saa siger jeg: »Blomme, jeg har gjættet din Tanke, det er overordentlig rigtig tænkt, ja, havde jeg ikke dig! –« og saa gaaer det!

BLOMME

Ja, jeg er usynlig, ellers var Mutter ikke saa oprigtig.

INGEBORG

Jeg gaaer med dig til Verdens Ende!

BLOMME

Det skal vi nok sætte en Pind for.

ANDREAS

Endnu idag maa vor Skjæbne blive afgjort, og vil det!

BLOMME

Naa, saa det har Hastværk.

MAD. BLOMME

Der har vi de Andre.

Ellevte Scene

DE FORRIGE og ALLE DE REISENDE
CHOR

Mel. (af Hans Heiling.) Hei lystig!

Sprogø! ja, det er en Ø, man bør ære!

Marsk Stig vidste nok, hvor han bedst kunde være,

Her reiste han Skandsen, da fredløs han vandred’!

Nu har i saa Meget sig Tiden forandret,

Men Sprogø for os blev dog Tilflugt og Hvile,

Dog ene mod Kjedsomhed skyde vi Pile.

En Boston vi tage,

Paa Isen vi jage, Saa gaae nogle Dage

Og Nætterne med.

Kom muntre Krabater,

Her er vort Theater,

Agenten os giver i Dag et Colas,

Tag Plads!

(En Karl bringer en brændende Bolle.)
ALLE

Der er Bollen!

NOGLE

Men hvor er Agenten?

ANDREAS

Jeg har ikke seet ham den hele Morgen! han er nok ikke i Humeur, derfor arrangerer Hr. Granner Dagen for ham!

FØRSTE HERRE

Naar vi have Madam Blomme og Frøkenen, saa savnes Agenten ikke!

BLOMME

Tak!

ANDEN HERRE

Ikke en Vind rører sig! saadan en stille Frost med Solskin er jo en Sommerdag. Søen bliver fast, vi tage hverandre ved Haanden, vandre til Fyensland, og i den første Kirke skal Brylluppet staae!

FØRSTE HERRE

Vi gjøre Alle Complot mod Agenten!

BLOMME

Fortræffelige Mennesker!

ANDEN HERRE

Og, hvis Madammen tillader det, skal jeg som Mare, i et hvidt Lagen, ride ham til Natten.

MADAM BLOMME

De er saa overgiven!

BLOMME

Saa Mutter gjør Øine! jeg vil dog stille mig imellem dem.

NOGLE

Der er Hr. Granner! Paa Plads. (De løbe paa Hr. Blomme).6

BLOMME

Ja, de kunne jo ikke see mig!

Tolvte Scene

DE FORRIGE. THEODOR (i Kaabe, han træder frem i Kredsen og dandser).7
CHOR

Mel. Jaleo di Xeres

See vort Theater snart,

Af pompeianske Art,

Reiste sig i en Fart;

Kom og tag Sæde!

Vi Jaleo skal faae!

See kun, jo det vil gaae,

Og hun bekrandses maa,

O hvilken Glæde!

Vi staae opstillede halv i en Kreds

Og see, hvor hun dandser Jaleo di Xeres.

Nei, see hvor hun kneiser!

See, hvor hun sig reiser,

Og hun gaaer paa sin lille Fodfinger.

Amor forsvare mig,

Du maa bevare mig!

Hjertet bort ved Jaleoen springer.

Foden gjør høie Hop!

Ej, hvor hun strækker sin Krop,

See, hvor hun samler op,

Gjætter Du dette?

Hun vil nok slaaes med Snee!

Jo, jeg kan Grebet see.

Lystig, hei een to tre!

Ak, jeg faaer Hjerte Vee!

Selv uden Vinger paa,

Er det, som hun maa

Stige mod Himlens Blaa,

Ja bort hun sætter.

Skue vi hende, da

Sprogø vi flyve fra,

Er i Valencia,

Ei Flugten trætter.

Marmor er Gulvet her,

Himlen saa reen og skjær,

Dandser nu een og hver

Til Castagnetter!

(De dandse med.)
BLOMME (paa samme Tid).

Jeg maa i Dandsen gaae,

Ellers han støder paa,

Dands med Forhindringer maa

Neppe det blive!

Hvor det er glædeligt!

Kjolen er klædelig,

Sidder høist sædelig,

Det kan henrive!

Det gaaer jo klingende,

Lystig og springende,

Hei, see hvor svingende

En Dandserinde.

Medens en Dands De faae,

Vil jeg usynlig gaae;

Alt kan jeg høre paa

Ude og inde!

(Blomme er saaledes indesluttet af Kredsen, at han under hele Dansen maa bevæge sig med den Dandsende, dog saaledes at han ikke skjuler denne for Publicum; ved Dandsens Slutning er Blomme og Theodor hinanden ganske nær, denne griber Lommetørklædet, hvori Verset er skjult, Blomme udbryder.)

>Mel. (af Bæbu) »Bæbu! Bæbu!«

BLOMME

Klædet! Klædet! giv mig Klædet!

ALLE

Hør! hør! vi tydelig fornemme,

Nu lidt fjærnt, nu lidt nær, Agent Blommes Stemme!

BLOMME

Klædet! Klædet!

ALLE

Hør! hør! vi tydelig fornemme,

Nu lidt fjærnt, nu lidt nær, Agent Blommes Stemme!

(De Dandsende have taget hverandre i Hænderne og bevæge sig bestandig saaledes mellem Theodor og Blomme, saa at denne ikke kan nærme sig ham.)
MELLEM HVERANDRE

Nei, hvor kan Agenten være?

Jeg forstaaer det ei, min Kjære!

Næsten taber jeg Fornuften!

Stemmen lød igjennem Luften!

Agent Blomme, hvor er De?

Vi Dem intet Sted kan see!

Blomme! Blomme!

MAD. BLOMME

Lille Blomme!

BLOMME

Her! her!

ANDREAS

Jeg kan høre, De er nær!

EN ENKELT

De er her!

EN ANDEN

De er der!

MADAM BLOMME

Ak, hvor er Du søde Mand?

BLOMME

Verset ei jeg huske kan!

(betænkende sig.)

»Gurkemeie! Gurkemeie!«

CHOR

Han en Amulet maa eie,

Der os Synet kan fordreie!

BLOMME

»Gurkemeie! Gurkemeie!«

ANDREAS

Hr Agent!

THEODOR

Hvor er De, Kjære?

BLOMME

Jeg vil ei usynlig være!

MADAM BLOMME

Gift med en usynlig Mand,

Er jeg, som i Enkestand!

BLOMME (Musikken forfra igjen.)

Verset! Verset! sig mig Verset!

ALLE

Hør! hør! o. s. v.

BLOMME (skrigende).

O, jeg elendige Menneske! Gik–! Gik–! Guk! – nei, jeg kan ikke huske Verset! – jeg bliver aldrig synlig meer!

THEODOR

Men hvor er De dog?

BLOMME

Her! her! hører De ikke jeg tramper? Seer De ikke Mærket i Sneen? Nei, De seer det ikke! Hvorfor tog De Tørklædet fra mig?

MADAM BLOMME

Mand! hvor har Du gjort af dit Legeme?

THEODOR

Men saa tag Tørklædet!

BLOMME

Tage det! De veed jo nok, jeg ikke tør! jeg maa jo ikke røre Dem, veed De! Det er en grov Spøg maa jeg sige Dem!

THEODOR

De bliver ikke synlig igjen, før De giver Samtykke til, at Deres Datter maa ægte vor unge Ven Doctoren!

BLOMME

Hvad for Noget? det gjør jeg aldrig!

THEODOR

Vil De da evig blive usynlig?

MADAM BLOMME

Blomme! det siger jeg Dig, jeg vil ikke leve med en usynlig Mand!

THEODOR

De har ophørt at være! Deres Nærmeste ville falde fra!

INGEBORG og ANDREAS

Kjære Fader!

BLOMME

Det er forfærdeligt!

THEODOR

Mel. ’s war mal ’ne Katzenköniginn

1.

Dem aldrig Verden meer skal see!

CHOR

O, Vee!

THEODOR

De staaer et Nul paa Livets Vei!

BLOMME

O, nei!

THEODOR

Hvis Snue sig indfinder,

Og Stemmen med forsvinder –!

CHOR

Hu! hu!

Det bliver fatalt!

MADAM BLOMME

Blomme, giv efter, ellers gaaer det galt!

THEODOR

2.

Snart skal vi læse høit paa Prænt:

Agent

Og Kiøbmand Blomme er bortreist,

Som Geist!

Han intet Sted har hjemme,

Han er kun til som Stemme!

CHOR

Hu! hu!

Det bliver fatalt!

MADAM BLOMME

Blomme, giv efter, ellers gaaer det galt!

THEODOR

Ja, hvad der er værre endnu, dersom det er sandt, og hvorfor skulde det ikke være sandt, da det er høist ubehageligt? En Geist kan aldrig komme over Sø og salten Vand, og da maa De blive paa Sprogø, altid, Vinter og Sommer. De vil blive et aandeligt Inventarium her paa Øen!

BLOMME

O, jeg arme Menneske!

THEODOR (pathetisk).

Isen vil om Sprogø smelte,

Bølgerne mod Landet vælte,

Eensom her i store Belte

Bliver De, vi reise maae.

Mangen Vinter vil gjenkomme,

Straffetiden er ei omme,

Uden Legem Agent Blomme

Ene skal paa Sprogø gaae!

BLOMME

De er et hart Menneske! – jeg giver mit Samtykke! ja, ja! men lad mig blive synlig.

THEODOR

De raaber høit og tydelig ja i Vidners Overværelse.

BLOMME

Ja!

THEODOR

Og her er Verset! (giver ham det).

BLOMME

Gikkel Gokkel Gakkeleie!

Gurkemeie!

ALLE

O! o! Hr. Agent er De der?

MADAM BLOMME

Lille Mand!

THEODOR (til Blomme).

Jeg har Deres Løfte, at De vilde være tilfreds med, hvorledes Udfaldet blev!

CHOR og DANDS

Mel. (et Thema af Phantasiens Ø.)

CHOR

Til Dands! til Dands! en Time gik,

Som om den var et Øieblik! –

De Elskende hinanden fik,

Alt efter gammel Skik!

THEODOR (til Publicum).

En stræng Kritik vil slaae ihjel

Vort lette Spøg, vor Bagatel!

Vær ei for oplyst, beder jeg!

O nei, for oplyst ei!

CHOR

En stræng Kritik o. s. v.

Saaledes som Stykket her er trykt, blev det givet ved Sommerforestillingen; senere, da det af den kongelige Theater-Direction optoges i Repertoiret, er den Forandring gjort, at den lille Petrine Fredstrup udfører den omtalte Dands Jaleo di Xeres, hvorfor Theodor Granners Replik saaledes omskrives:

THEODOR

Vertens lille Datter dandser den nydelig! hun har udført denne Dands paa Maskeraden i Nyborg; jeg skal faae hende til at dandse den – det er det første Nummer, og saa træder jeg op. Pointet kommer lige efter Dandsen – –

BLOMME

Men lader det sig gjøre, at det Barn springer om herude i de tynde Klæder o. s. v.

NB. Efter den senere Forandring »Vil De sørge for Frokosten.«

Efter den senere Forandring: »Bollen er bestilt; nu skulde man nok see at faae Selskabet samlet, o. s. v.«

Forandringen er: »Men nu maa jeg ind og faa den Lille i Klæderne.«

Forandringen er: »BLOMME. Se De nu til, at hun gaaer i Klæderne, nu gaaer jeg af Legemet.«

Forandringen er: »Der er Hr. Granner med den Lille! Paa Plads!«

(Her træder den unge Pige op.)

1

Saaledes som Stykket her er trykt, blev det givet ved Sommerforestillingen; senere, da det af den kongelige Theater-Direction optoges i Repertoiret, er den Forandring gjort, at den lille Petrine Fredstrup udfører den omtalte Dands Jaleo di Xeres, hvorfor Theodor Granners Replik saaledes omskrives:

THEODOR

Vertens lille Datter dandser den nydelig! hun har udført denne Dands paa Maskeraden i Nyborg; jeg skal faae hende til at dandse den – det er det første Nummer, og saa træder jeg op. Pointet kommer lige efter Dandsen – –

BLOMME

Men lader det sig gjøre, at det Barn springer om herude i de tynde Klæder o. s. v.

2

NB. Efter den senere Forandring »Vil De sørge for Frokosten.«

3

Efter den senere Forandring: »Bollen er bestilt; nu skulde man nok see at faae Selskabet samlet, o. s. v.«

4

Forandringen er: »Men nu maa jeg ind og faa den Lille i Klæderne.«

5

Forandringen er: »BLOMME. Se De nu til, at hun gaaer i Klæderne, nu gaaer jeg af Legemet.«

6

Forandringen er: »Der er Hr. Granner med den Lille! Paa Plads!«

7

(Her træder den unge Pige op.)

Den Usynlige paa Sprogø

Dramatisk Spøg, i een Act, med Chor og Sange

Opført første gang 15. juni 1839 på Det Kongelige Teater. Udkom første gang 28. november 1839. BFN 359

Partitur: KT-A 0371. Orkesterbiblioteket.

Tekstrettelser i forhold til trykforlægget

247,18Vesterrenden < Vesterenden
260,15veed jeg < veed, jeg
242
Agenttitel, der kunne tildeles større købmænd.
Hr. FoersomChristen Martin Foersom (1794-1850), kongelig skuespiller.
Mad. WinsløwSophie Jacobine Winsløw, f. Schaltz (1800-1876), kongelig skuespiller.
Jfr. ØsterbergVilhelmine Frederikke Østerberg (1821-1888), kongelig skuespiller og sanger.
Hr.WaltzJohan Rudolph Waltz (debut 1832, d. 1853), kongelig skuespiller.
Hr. PätgesJohan Anton Pätges (1807-1883), kongelig skuespiller, bror til Johanne Luise Heiberg.
Hr. Frydelundformentlig skuespiller ved Det Kongelige Teater Peter Emil Frydelund.
Hr. SchramPeter Ludvig Nicolaj Schram (1819-1895), kongelig operasanger og skuespiller.
244
Telegraphenden første danske telegrafforbindelse blev oprettet 1802 mellem Korsør og Nyborg med Sprogø som mellemled.
Boaslangeformet (pels)krave.
Mel. Rasch von seiner Lagerstatt»Studentengruß«, melodi af den tyske komponist F.W. Berner (1780-1827). Trykte noder: Orpheus. Sammlung auserlesener mehrstimmiger Gesänge ohne Begleitung 1-7, Braunschweig, Busse, bd. 1, nr. 64.
Brudekrandskrans, som bruden bærer på hovedet oven på brudesløret.
246
Mel. … Paa Jer Post»Réveillons, réveillons«, kor og soli (»morceau d’ensemble«) fra II akt af D.F.E. Aubers syngespil Le domino noir, 1837, med tekst af E. Scribe; dansk Eventyret paa Maskeraden eller Den sorte Domino ved Th. Overskou, opført på Det Kongelige Teater 1839. Trykt klaverpartitur til Le domino noir findes.
247
Piquantraffineret.
afbrændt Rødviinrødvin, hvis spiritusindhold er mindsket ved antænding.
Bolleskål til punch.
jeg har ondt af detdet gør mig utilpas.
Vesterrendensejlrenden vest om Sprogø gennem Storebælt.
Tamperretdomstol, der dømte i ægteskabssager; den samledes på de fire tamperdage: onsdag efter askeonsdag (dvs. onsdag efter fastelavn), efter pinsedag, efter 14. september og efter 13. december.
Søstersengbred seng til flere, især om opredning på gulvet i nødsituationer.
248
forknytmelankolsk.
Mel. En tydsk Folkevisetrykte noder: Zinck 2, årg.14, bd. 1. E-noder: Den Usynlige paa Sprogø.
Søndags Barnifølge folketroen var personer født på en søndag synske.
beladtbebyrdet.
Mel. Siehst du das Vögelein(tysk) ser du småfuglen; citatet er fra sangen »Der Schäfer in Mai« af C.T. Moritz, trykt i Arion, en samling af tyske sange, 1827-1835, bd. 9; noder: Zinck 2, 14. årg., bd. 1. E-noder: Den Usynlige paa Sprogø.
249
pompeiansk Theaterkan være Theatrum Pompeji, Roms første stenteater, bygget af Pompejus år 55 f.kr., eller det største af oldtidsbyen Pompejis to teatre, det udækkede Teatro scoperto. H.C. Andersen omtaler Pompejis »komiske Theater« i en dagbogsoptegnelse fra 3.4. marts 1834.
bengalske Flammefyrværkerisager, der brændte med farvede flammer; blev anvendt på scenen i slutningstableauer.
Jaleo di Xeresspansk dans, dengang meget populær på de europæiske balletscener. I Danmark blev dansen introduceret i 1838 af den danske balletdanser Lucile Grahn-Young og indgik i August Bournonvilles og Edvard Helsteds ballet Toreadoren, 1848.
Fanny ElslerFanny Elssler (1810-1884), østrigsk balletdanser, hvis spanske dans påvirkede Lucile Grahn-Young.
Sommerforestillingenskuespillerne ved Det Kongelige Teater kunne om sommeren skaffe sig ekstrafortjeneste ved at låne teateret til egne forestillinger.
Petrine Fredstrup(1827-1884), kongelig balletdanser.
250
Bestallingudnævnelse.
252
hvid Pindifølge folketroen kunne man gøre sig usynlig, hvis man tog en afbarket pind eller kæp i munden.
254
Præliminærernede forberedende forhandlinger før en overenskomst.
Jeg var i alle Zoner … hvad man harde følgende otte melodier ses i Zinck 2, 14. årg, bd. 1. E-noder: Den usynlige paa Sprogø/»I alle Verdens Riger«.
Mel. (Af Nonnerne.)»Enfant chéri des Dames«, romance, sunget af Belfort i I,6 af F. Deviennes syngespil Les visitandines, 1792, med tekst af L.B. Picard; dansk Nonnerne, oversat af E. de Falsen, opført på Det Kongelige Teater 1797. Trykt klaverpartitur til Les visitandines findes.
Mel. Skjønne Minkarussisk folkemelodi.
Knutpisk med flere remme, der ender i knuder.
Mel. Dannemark! Dannemark, hellige Lyd!tekst af Juliane Marie Jessen, melodi af C.E.F. Weyse. Trykte noder Danm. Melod. bd. 1, nr. 16.
Mel. Svensk Folkevisetemaet kendt fra Kuhlaus musik til J.L. Heibergs drama Elverhøi, 1828, syvende og ottende vers af Mor Karens sang, strofe 1, i III,1: »Dybt i Havet, som med stærke Bølger skummer«; versene lyder: »Tys! tys! tys! hvilken liflig Klang! / Fjernt over Bølgen lyder Havfrusang«.
Brøndenkan være Ramlösa Brønd i Skåne, indviet 1707; kurstedet havde sin storhedstid i 1800-tallets første halvdel. I Dagbøger II, s. 28 nævner H.C. Andersen 16. juli 1837 sit besøg på kurhotellet der.
Mel. God save the Kingden engelske kongesang, antagelig fra 1740; udgivet 1744. Ord og musik tillægges Henry Carey; opført på Drury Lane Theatre i London 1745.
Mel. La Parisienne»Peuple français, peuple de braves«, fransk nationalmarsch, 1830, af D.F.E. Auber, tekst af C. Delavigne. Trykte noder: La parisienne, marche nationale, Hamburg, Böhme.
Musardder hentydes formodentlig til den franske dansekomponist Philippe Musard, der dirigerede ved de populære operaballer i Paris 1835 og 1836, hvor hans kvadriller vakte furore.
Bayard …Uden Dadel og Frygt»chevalier sans peur et sans reproche« var en hædrende betegnelse for den franske krigsherre P. du Terrail de Bayard (1476-1525), første gang anvendt 1527.
255
Grisetterom datidens unge parisiske piger fra underklassen, der levede et frit erotisk liv med kunstnere eller studenter.
Mel. … Om spanske Pigersang fra I akt af lystspillet Farinelli, 1835, af de to franske dramatikere J.H.Vernoy de Saint-Georges og A. de Leuven; musik af forskellige komponister. Dansk oversættelse ved J.L. Heiberg; opført på Det Kongelige Teater 1837. Trykte noder: Fra Teatrene bd. 1, s. 43; klaverpartitur til Farinelli findes. E-noder: Farinelli.
Cachuchahurtig spansk dansk i tredelt rytme, relanceret af Fanny Elssler; udføres som solodans med kastagnetter.
Glut(ten)ung kvinde.
Mulemuldyr.
Kjole(n)knælang mandsdragt, enkeltradet og med ærmeopslag.
Trøie(n)kort jakke.
256
altallerede.
Det troer jeg nokdet tror jeg gerne.
ængsteligtskræmmende.
258
staaet Fadderher nok overført: været vidne.
Lapseripralende eller skødesløs opførsel.
den usynlige Haand … Nebukadnesari den babyloniske konge Nebukadnezars palads viste sig en menneskehånd, der på væggen skrev ordene Mené, mené, tekél ufarsin. Disse ord, der forfærdede Nebukadnezars søn kong Belshassar, blev af profeten Daniel tydet således: Gud har talt kongerigets dage og gjort ende på det, kong Belshassar er vejet og fundet for let, og kongeriget vil blive delt og givet til mederne og perserne; Daniels Bog 5.
259
Tegnebogprivat optegnelsesbog, også til opbevaring af pengesedler.
Du veed detej identificeret.
Mel. I Hytten vil jeg boe og bygge»Dans nos hameaux restons sans cesse«, omkvæd til tyrolervisen »Landsbybarn, Kammerat!« (»Montagnard ou berger«) fra II,3 af D.F.E. Aubers opera La fiançée, 1829, med tekst af E. Scribe; dansk Bruden ved J.L.Heiberg, opført på Det Kongelige Teater 1831. Trykte noder: D.F.E. Auber Sange af Operaen Bruden: Klaveerudtog: No. 3. Tyrolersang (H.& Fr. Rungs Musik-Arkiv 1435); klaverpartitur til La fiançée findes.
260
Rapportkontakt, forbindelse.
egenejendommelig.
261
Mel. … Læs Hulde i mit Øieeller »Ræk mig din hånd du kære«, Don Juans og Zerlinas duet »Là ci darem la mano« fra I,9 af W.A. Mozarts opera Don Giovanni, 1787, dansk Don Juan, oversat af L. Kruse; opført på Det Kongelige Teater 1807. Trykt klaverpartitur til Don Giovanni findes.
Huldeskønne.
muligmåske.
Hvad ellereller.
262
Kindhestlussing.
Mel. … See hist paa de vildene Bølgersang fra II akt af Farinelli. Trykte noder: Fra Teatrene bd. 1, s. 48. E-noder: Farinelli.
Phoenixifølge græsk mytologi en fugl, som efter en vis tid brænder sig selv op, men derpå genopstår af sin egen aske.
263
Hymen(s)navn på den græske bryllupsgud.
264
Mel. … Hei lystig!»Juchheisa!«, kor af bønder fra I,6 af Hans Heiling, romantisk opera fra 1833 af den tyske komponist H. Marschner med tekst af E. Devrient. Oversat af C.F. Güntelberg; opført på Det Kongelige Teater 1836. Trykt klaverpartitur til Hans Heiling findes.
Marsk StigMarsk Stig Andersen Hvide (d. 1292) blev 1286 dømt fredløs for mordet på Erik Klipping. Omkring 1290 opførte han en borg, ikke på Sprogø, men på øen Hjelm i Kattegat; herfra plyndrede han landets kyster.
Bostonamerikansk langsom vals.
Colaskalas, gilde.
265
Mare … rideifølge folketro kvindeligt væsen, der hjemsøgte sovende og gav dem åndenød ved at sætte sig på deres bryst; jf. mareridt.
overgivenløssluppen.
266
Mel. Jaleo di Xeresden pågældende melodi til den populære dans er ikke identificeret.
snarthurtigt.
lille Fodfinger(spøgende) lilletå.
bort hun sætterhun sætter af og springer af sted.
Valenciaøstspansk region ved Middelhavskysten.
267
Mel. (af Bæbu)arie med kor (finale) fra I akt af H. Marschners komiske syngespil Der Bäbu, 1838, med tekst af W.A. Wohlbrück; dansk Bæbu ved Th. Overskou, opført på Det Kongelige Teater 1839. Trykt klaverpartitur til Der Bäbu findes.
271
Mel. ‘s war mal ´ne Katzenköniginndigt af Adalbert von Chamisso (1781-1838), melodi fra 1837 af Johann Karl G. Loewe (»Die Katzenkönigin. Fabelballade«, op. 64 nr. 3).
staaer et Nulstår som et nul.
272
paa Præntpå tryk.
Geistånd.
pathetiskmed patos, højtideligt.
harthårdt, ubarmhjertigt.
273
Mel. (et Thema af Phantasiens Ø.)II akt, nr. 7, »Moderato«, af August Bournonvilles ballet Fantasiens Ø eller fra Kinas Kyst (jf. partitur til balletten, II, s. 60ff.) med musik af J.F. Bredal, J.P.E. Hartmann m.fl; opført på Det Kongelige Teater 1838.
oplysther nok lidt nedsættende om ensidig fornuftsdyrkelse og moraliseren, idet udtrykket sidst i årene o. 1800-tallet blev brugt som politisk slagord.
Download som e-bog E-bog Download som pdf PDF
Del/henvis til værket

Indhold

[skuespillet] Første Scene. Mel. Rasch von seiner Lagerstatt. Anden Scene Tredie Scene Fjerde Scene Femte Scene Sjette Scene Syvende Scene Ottende Scene Niende Scene Tiende Scene Ellevte Scene Tolvte Scene

Del

[Sassy_Social_Share]