Originalsprog
H.C. Andersen

Det gamle Træ, o lad det staa

Det gamle Træ, o lad det staa,

Indtil det døer af Ælde;

Saa mange Ting det husker paa,

Hvad kan det ikke melde;

Vi det saa fuldt med Blomster saae,

De friske Grene hælde;

Det gamle Træ, o lad det staa!

Det maa I ikke fælde!

Nu vil jeg da paa Vandring gaa,

Men det kan jeg fornemme,

Man rejser ud, for hjem at naa,

Bedst, bedst er det dog hjemme.

Naar Træet her har Blomster paa,

Det vil min Hjemkomst melde;

Det gamle Træ, o lad det staa,

Det maa I ikke fælde.

Download som e-bog E-bog Download som pdf PDF
Del/henvis til værket

Først kendte tryk: del af Hyldemoer. Phantasiespil i een Act, der udkom 2. december 1851 (BFN 596; opført første gang på Det Kgl. Teater dagen før, 1. december 1851). Optaget som selsvstændigt digt sammen med viserne »Sidse Madsen fra Kasino og Skorstensfejeren« samt »Liden Harpepiges Klagesang« i et skillingstryk fra Julius Strandbergs Forlag og Tryk, februar 1875. Uden selvstændig nummerering i BFN. Sidstnævnte udgave følges her.

Henvis til værket

H.C. Andersen: Det gamle Træ, o lad det staa. Udg. af Laurids Kristian Fahl, Esther Kielberg, Klaus P. Mortensen, Jesper Gehlert Nielsen & Finn Gredal Jensen i ANDERSEN. H.C. Andersens samlede værker. København: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab, Gyldendal, bind 8: Digte II 1840-1875. 2005. Digitaliseret af Dan H. Andreasen & Holger Berg til sitet hcandersen.dk, version 1.0, 2024-04-01

This version of the text is published under the following license: Creative Commons, Attribution 4.0 International (CC BY 4.0). Images are not included in this license and may be subject to copyright.