Digte
1.
Beatrice Cenciden romerske adelskvinde blev henrettet, efter at hun havde ladet sin far myrde, ifølge overleveringen for at værne sin ære mod et blodskamsforhold, han påtvang hende; siden har man påvist andre, mindre ædle motiver til mordet. Figuren er kendt bl.a. fra P.B. Shelleys tragedie The Cenci, 1819. 1
Til de vandrende Piger, der staae
Med den
Der, hvor Cactussen groer,
Hvor den kraftige Ranke sig snoer
Om
Bliv dog og see paa os og vor Pynt!
Siig os dog lidt! de har nyligt begyndt,
Og Du jo veed, de har meget at tale,
Thi
Blæste for dem en smuk Melodie,
Kjendt i Albanernes Dale. –
Tusinde Kys kan endnu Du faae,
Blunde paa Barmen, der rødmer og bæver. –
Nei, hvor han svæver!
Hører slet ikke os Sødskende smaa!
– Hvor har Du været? Hvad har Du øvet?
Vaad er Din Vinge, Du er bedrøvet!
Du blev nok dykket lidt, som det lader,
Nede i Søen, hvor Pigen sig bader.
Snildt skulde Du, som Maleren der,
Holdt Dig bag ved de grønne Træer!
Bølgen ei gjorde min Vinge vaad!
Det er Graad, Brødrenes Graad.
Hvor hun sad for den gabende Vrimmel,
Og med Uskyldigheds Blik
Saae mod Guds Himmel. –
Og da hun knælede, fromt, uforfærdet,
Sprudlede Blodet for Bøddelsværdet.
Intet Tausheden brød.
– Beatrice er død!
Død! er hun død?
Hun, som intet
Skal vi ei meer, her hvor Pilene græde,
See hendes Smiil, hendes barnlige Glæde!
Skal vi ei høre Fromheden bede,
Mens for
Deiligt i Aftenen Børnenes Klynge
Lovsangen synge.
Ak, hun er død,
Hun, som intet forbrød!
Her vi jo hørte Faderens
– Synden hun dræbte, er det at synde?
2.
Den medicæiske Venusberømt Venus-statue i Firenze (skønhedens og kærlighedens gudinde i den romerske mytologi), tidligere tilhørende den florentinske slægt Medici.
Skrevet foran Statuen i Galleriet i Florentskunstmuseet Palazzo degli Uffizi. .
Af Havets Skum saa hvidt, saa let,
Skjøn, som en Gud kun tænker det,
Hun evigung sig hæver.
Slægt
Men Kjærlighed kan aldrig døe:
Gudinden evigt lever.
3.
Ved Bendz’s Grav i Vicenzaden danske maler W.F. Bendz døde 1832 under et ophold i Vicenza, blev begravet samme sted.
Livsglad, begeistret for Din skjønne Kunst,
Du gik fra Danmark og fra Dine Kjære;
I Syd, hvor Himlen blegner ei i
Du vidste Kunstnerhjemmet
Din Vinge voxte, Sjælen fløi til Gud!
Bekjendt er Beatrice Cenci, hvis Skjønhed opvakte en unaturlig Kjærlighed hos hendes egen Fader, hvem hun i Fortvivlelse mod hans Overfald skal have dræbt, en Gjerning hun dog aldrig tilstod. De rige Eiendomme og at hun var eneste Arving har sikkert bestemt den pavelige Magt til at udsige Dødsdommen over hende.
- 1
Bekjendt er Beatrice Cenci, hvis Skjønhed opvakte en unaturlig Kjærlighed hos hendes egen Fader, hvem hun i Fortvivlelse mod hans Overfald skal have dræbt, en Gjerning hun dog aldrig tilstod. De rige Eiendomme og at hun var eneste Arving har sikkert bestemt den pavelige Magt til at udsige Dødsdommen over hende.
↩Guido Reni saae hende, da hun førtes til Retterstedet, og har givet Verden hendes skjønne Billedepå H.C. Andersens tid antoges det, at portrættet af Beatrice Cenci fra ca. 1662 (i Galleria Nazionale d’Arte Antica i Rom) var malet af den italienske maler G. Reni; senere tider har peget på, at E. Sirani, en af Renis elever, kunne være ophavskvinde til portrættet. . Maaskee kan det interessere, at dette lille Digt er skrevet ved Borgen:MondragoneVilla Mondragone fra det 16. århundrede ligger ved byen Tusculum i Albanerbjergene, sydøst for Rom. i Albanerbjergene, under de samme høie Cypresser i Haven, hvor eengang Beatrice vandrede.
Digte
Først kendte tryk i Nytaarsgave fra danske Digtere, december 1834 med årstallet 1835 på titelbladet. BFN 255-257
| 479 | |
| Beatrice Cenci | den romerske adelskvinde blev henrettet, efter at hun havde ladet sin far myrde, ifølge overleveringen for at værne sin ære mod et blodskamsforhold, han påtvang hende; siden har man påvist andre, mindre ædle motiver til mordet. Figuren er kendt bl.a. fra P.B. Shelleys tragedie The Cenci, 1819. |
| Guido Reni … Billede | på H.C. Andersens tid antoges det, at portrættet af Beatrice Cenci fra ca. 1662 (i Galleria Nazionale d’Arte Antica i Rom) var malet af den italienske maler G. Reni; senere tider har peget på, at E. Sirani, en af Renis elever, kunne være ophavskvinde til portrættet. |
| Mondragone | Villa Mondragone fra det 16. århundrede ligger ved byen Tusculum i Albanerbjergene, sydøst for Rom. |
| Zephir | Zefyr; i græsk mytologi gud for vestenvinden. |
| kobberne Konka om Vældet | beholder el. kar af kobber omkring kildevældet. |
| Olietræet | oliventræet. |
| Giovanni | måske den italienske komponist Giovanni P. da Palestrina. | 480 |
| Did | derhen. |
| forbrød | gjorde noget galt, overtådte et forbud. |
| Madonnas Billede | billede af Jomfru Maria, som er genstand for dyrkelse i den katolske kirke. |
| Brynde | heftig lidenskab el. begær. |
| medicæiske Venus | berømt Venus-statue i Firenze (skønhedens og kærlighedens gudinde i den romerske mytologi), tidligere tilhørende den florentinske slægt Medici. |
| Galleriet i Florents | kunstmuseet Palazzo degli Uffizi. |
| jorder | begraver. | 481 |
| Bendz’s Grav i Vicenza | den danske maler W.F. Bendz døde 1832 under et ophold i Vicenza, blev begravet samme sted. |
| Dunst | tåge. |
| monne | måtte. |
| Alt strakte Landet | landet strakte. |