H.C. Andersen

Digte

1.

Rosenknoppen

Rosenknop saa fast og rund,

Deilig, som en Pigemund!

Jeg dig kysser, som min Brud,

Yndigt meer du springer ud.

Nok et Kys dig Læben sender,

Føl, hvor jeg brænder!

Jeg vil skrifte, som sig bør,

Ingen har jeg kysset før.

Ingen Pige venter mig,

Rose, jeg maa kysse dig.

Ak, du ei min Længsel kjender,

Føl, hvor jeg brænder!

Med hvert Kys du faaer en Sang,

Naar du da er Støv engang,

Sangen kalder dig ihu,

Ingen kyssed mig, kun du.

Kun ved dig jeg Kysset kjender.

Føl, hvor jeg brænder.

Danmarks Døttre ved min Grav,

Sige for hver Sang, jeg gav:

»Han just havde Kys fortjent!«

Herligt sagt, men lidt for seent.

Løn mig mens jeg er ilive!

Kys I mig give!

2.

Romanze

Af et utrykt Drama

Den Spillemand sin Harpe tog.

Stolt paa hver Streng han slog.

Tys!

Det klang fra den første, som Jordens Drøn,

Den anden ret lød, som Englenes Bøn,

Den tredie vild, som Flammens Bragen,

Den fjerde dybt som Bølgens Klagen.

Rask afsted!

»Jeg følger dog ikke med!«

Sagde Skjøn-Jomfru.

Han gik den slagne Landevei,

Men hørte man ham ei?

Tys!

Alle de Smaabørn kom løbende til;

De dandsede rundt ved hans Strengespil.

Selv Elskende kom fra det Fjerne,

De kyssedes og fulgte gjerne.

Rask afsted!

»Jeg følger dog ikke med!«

Sagde Skjøn-Jomfru.

Han greb i Harpen anden Gang,

Saa underligt det klang.

Tys!

Alle Smaafugle kom flyvende til.

Alle de sang til hans Strængespil.

Hvert Skovens Dyr sprang frem fra Hækken,

Selv Fisken svømmed op mod Bækken.

Rask afsted!

»Jeg følger dog ikke med!«

Sagde Skjøn-Jomfru.

Den tredie Gang han slog hver Streng,

Strax neiede Mark og Eng.

Tys!

Floder og Bjerge med Stene og Træer,

Dandsede med, som de kunde enhver,

Ja Sol og Maane, Stjernekrandsen,

Alt maatte lystigt med i Dandsen.

Rask afsted!

»Jeg følger dog ikke med!«

Sagde Skjøn-Jomfru.

Digte

Først kendte tryk i Nytaarsgave fra danske Digtere, december 1836 med årstallet 1837 på titelbladet. BFN 300-301

515
skriftebekende, åbenhjertigt tilstå.
kalder dig ihuvækker minder om dig.
516
Af et utrykt Dramaromanzen optrykkes med ganske få, mindre ændringer i H.C. Andersens syngestykke Liden Kirsten, opført første gang på Det Kgl. Teater 12. maj 1846 (BFN 487).
gik … Landeveifulgte den vej, som de fleste følger.
Download som e-bog E-bog Download som pdf PDF
Del/henvis til værket

Indhold

Rosenknoppen Romanze

Del

[Sassy_Social_Share]