H.C. Andersen

Digte

Brev til Christian Winther

Montreux, den 26. August 1862.

Et Digt forlanger De! jeg eier intet,

Jeg ellers bragte Dem mit allerbedste;

Her i Montreux groe Laurbær, men ei Digte,

Det sidste her var Byrons om Chillon.

Naturen rundtom er vel selv et Digt,

Mit Hjerte rummer det, men ei Papiret;

Jeg kan ei tegne Aftnen her ved Søen,

Hvor Vandet skifter om med Blaat og Purpur,

Et luftigt Rosenblad mod Himlens Guldgrund.

Liig mægtige Chor-Stole i en Kirke,

Staaer Klippe sælsomt stillet op ved Klippe;

Der hænge Skovene, som Draperier,

Og fjernest løfter sig Høialteret,

Et Bjerg med evig Snee til Altardug1.

Her er en Fred, en Deilighed i Aftnen,

Et Farvespil, som ingen Maler giver.

Og dog i al den Glands og Deilighed,

Min Harpe hænger uden Klang og Toner,

Den lette Bjergluft lader den ei zittre,

Mit Hjertets stærke Slag ei virke vil;

Det er som Strængene i Slummer laae,

Som om de samled Kræfter for at klinge

Med større Fylde og med nye Toner

Snart i det Skjønheds Land, der aabnes for mig,

Hvor brændende Granatblomst mellem Laurbær

Vildt groer paa Gjærdet i det stærke Sollys,

I Cids og i Cervantes Fædreland.

Der sende Naadens Gud mig Digter-Gaven,

Den bruse gjennem de nu tause Strænge

Og bære hjem til vore grønne Øer,

Hvor Bøgen skygger over Kjæmpegrave,

Fata Morgana fra Granadas Have.

I Cartagena

1.

I Africaner-Byen, i Cartagena jeg boer,

I den smalle, snevre Gade, saa snever, du knap det troer;

Jeg naaer med Haanden Balkonen derovre hos Gjenbomoer,

Hvor den deilige Datter sidder i Ungdommens Skjønhedsflor,

Saa fyldig, kraftig og ildfuld; det lange kulsorte Haar

Nu løst i hver Fletning, det ned til Fødderne naaer,

Og Skuldren er som Antikens, og Øinene som et Lyn,

Det er næsten ikke muligt at udholde dette Syn.

Fra Afrika brænder Luften, og Blodet er Ild som den; –

Nu vil jeg slukke Lampen og hvert et Ord med den.

2.

De dandse med Castagnetter, det er den hele Musik,

De see hinanden i Øiet, det er en berusende Drik,

De hvirvle sig som Mænader, Alt i den strængeste Takt;

O, hvilken uendelig Skjønhed er dog i et Menneske lagt!

En Nellike og en Granatblomst! i Dandsen de leve og groe.

Kom, Scharff og Juliette! beseir i Dandsen de To!

3.

Hvor Himlen har Stjerner! jeg kjender jo hver,

De hjemlige Venner, hvor funkle de her!

De sende en Luftning saa frisk og saa mild,

En Lædskedrik i den brændende Ild,

Et Vindpust over det glødende Sand,

Det er som et Kys fra det danske Land!

Dent du midi.

1

Dent du midi.

Digte

Først kendte tryk i Nye Digte af danske Digtere, 1862 med årstallet 1863 på titelbladet. BFN 855-858

339
Christian WintherWinther var udgiver af Nye Digte af danske Digtere.
26. August 1862H.C. Andersen opholdt sig fra 16. til 30. august i Montreux.
Et Digt forlanger Deaf dagbogen for 26. august 1862 fremgår det, at H.C. Andersen havde fået et »Brev fra Christian Winther om at erholde et Digt til [hans] Nytaarsgave«.
Byrons om ChillonByrons sonet The Prisoner of Chillon, 1816 (dansk Fangen i Chillon, 1842); slottet Chillon er en middelalderborg ved Genèvesøen (Lac Léman), tæt ved Montreux.
Purpurhimlens rødlige farve ved solopgang og -nedgang.
Dent du midibjergtop i alpemassivet bag Chillon.
Granatblomstblomst på granatæbletræet.
Cids og i Cervantes Fædrelandspanien.
Cid(s)den spanske nationalhelt Cid Campeador, egentlig Rodrigo Díaz de Vivar.
340
Fata Morgana(italiensk) egentlig feen Morgana, der frembringer luftspejlinger.
Cartagenahavneby på den spanske sydkyst, hvor H.C. Andersen opholdt sig fra 16. til 19. september 1862.
Mænaderi græsk mytologi kvinder, der i ekstase tilbad vinguden Dionysos (i romersk mytologi heholdsvis bacchanter og Bacchus).
Granatblomstjf. ovenfor.
Scharff og JulietteHarald Scharff og Juliette Price var begge solodansere ved Det Kgl. Teater.
Download som e-bog E-bog Download som pdf PDF
Del/henvis til værket

Indhold

Brev til Christian Winther Montreux, den 26. August 1862. I Cartagena

Del

[Sassy_Social_Share]