En lille Flugt til Rom den 8de Marts 1835

Fra Nord, hvor Taagen skygger,

Hvor Vinterkulden trykker,

Bort til Italia!

Vi Tydskland let kan glemme,

Saa smukt har vi det hjemme,

Og flyve dog derfra!

Hallo, halla, hallo, halla!

Ned til Italia!

De höie Alper vige,

Vi ned paa Sletten stige

Til Sang og Blomster-Duft.

Blandt Myrter Hjorden græsser,

See Pinier og Cypresser! –

Vi aande Sydens Luft!

Hallo, hallo, hallo, hallo!

Den Luft gjör Hjertet fro.

Her Skjönheds Döttre bygge!

Vi tænke paa vor Lykke,

Vi dvæle og vi flye.

Bag Bjergene det vinker!

Sanct Peters Kuppel blinker,

Vi er i Pavens By.

Hallo, halla, hallo, halla!

Nu Passaporti da!

Vi ned ad Corso vandre,

Og sikkert vi de Andre

I Caffè greco see!

Man Velkomst drikke skal jo,

Vi raabe mezzo caldo,

Vi kysses og vi lee!

Hallo, halle, hallo, halle!

Vi er i vor Caffé!

Os spörger hver en Stemme,

»Hvorledes staaer det hjemme?« –

»Det staaer, som för det stod!

Det regner og er sölet!

Man gaaer og er forkjölet,

For Vint’ren er saa god!«

Hallo, hallo, hallo, hallo!

Ja god, det kan I tro!

Om Roma vil vi tale,

See Vaticanets Sale,

Ja dertil staaer vor Hu.

Jeg, Colossæum gjæster,

Jeg, Keiserborgens Rester,

Og saa lidt meer endnu!

Hallo, halle, hallo, halle!

Vi atter Roma see!

Men vi maa lidt os rappe!

Opad den spanske Trappe,

Först hen til Chiavica!

De der sig Alle samle,

Der træffe vi den Gamle,

Ham bringes et Hurra!

Hallo, halla, hallo, halla!

Ham bringes et Hurra!

Hans Födselsdag de hædre,

Og ingen Dag er bedre

End den, han

först saae Rom!

Vi see hans milde Öie,

Vi staae ved Romas Höie,

Til Skaalen just vi kom.

Hallo, halla, hallo, halla!

For Thorvaldsen Hurra!