H.C. Andersen

En lille Vise

(Paa en Faders Fødselsdag afsjungen af hans voxne Børn)

Mel. At kjøre Vatten og kjøre Veed

Den største Lykke, hei faldera!

Ja vist, den kommer ned fra oven.

Held Elephanten i Africa,

Den gaaer paa Palmer op til Boven,

Paa røde Roser og paa Tamerinth,

I Foden træder den sig ei en Splindt,

Dog, det er sandt,

Ingen Elephant

Fik sig en Fader, som vor Fader!

En Hvalros har det saa mageligt,

Han lider ei af Solens Hede,

Paa Iis han sover behageligt,

Om han er oppe eller nede.

Ved Spitsbergs Klipper han faaer et Blund,

Ja lægger Hoved tidt paa Edderduun:

Det os ærgrer ei,

Ingen Hvalros, nei,

Fik sig en Fader, som vor Fader!

Paa Ararat, der hvor Arken stod,

Tør Konge-Ørnen frit sig svinge,

Mod Skyen peger den med sin Fod,

Jo, Ørnen den er ei saa ringe!

De røde Roser og de Øine blaae

I Dalen dybt sig for ham neie maa,

Dog tør vi Børn

Sige, ingen Ørn

Fik sig en Fader, som vor Fader!

Nei, Elephant, Hvalros og Ørn,

Jo, de maa smøre sig om Munden!

Tænk! de fik heller ei slige Børn,

Som os, det ærgrer dem i Grunden!

Som Torn i Øiet vi dem Alle staae,

Men Dig vi er en Torn med Roser paa.

Rosens Duft er Sang,

Fader, see en Gang

Ved Din Skaal hver en Rose nikker!

En lille Vise (Paa en Faders Fødselsdag afsjungen af hans voxne Børn)

Først kendte tryk i Kjöbenhavns Morgenblad, nr. 8, 23. februar 1840. BFN 373

Tekstrettelser i forhold til trykforlægget

20,4hei faldera < hei daldera
20
At kjøre Vatten og kjøre Veed»Å kjøre vatten å kjøre ve’«, norsk folkemelodi.
Held (Elephanten)hvilket held for.
Tamerinthtamarinde; stort tropisk træ; her sigtes vel blot til blomsten.
Spitsberg(s)Spitsbergen; den største ø i øgruppen Svalbard i Barentshavet.
Ararat, der hvor Arken stodjf. 1. Mosebog 8,4, hvor Noas ark strander på bjerget Ararat i det nuværende Tyrkiet.

Del

[Sassy_Social_Share]