H.C. Andersen

En Nat i Roeskilde

Vaudeville-Spøg i een Act

1849

Opført første gang 6. maj 1849
  • RUMMEL
  • GRAAH

Scenen er i Roeskilde.

(Et Værelse paa Postgaarden; to Senge med lange nedhængende Gardiner staae saa langt frem som mueligt, f. Ex. ved første Coulise; fra den ene Seng ere Gardinerne løftede til Side).

Første Scene

(Theatret er nogle Øieblikke mørkt, man hører Taarnuhret slaae to, og Vægteren udenfor synge sit Vers; Begyndelsen af dette lyder tæt under Vinduet, Resten derimod meer og mere fjernet; imidlertid høres den efterfølgende Dialog.)
GRAAH (udenfor).

Naa! hvor er Nummeret? Her er slet ingen Nummere! – Saa det er Værelset. Ja, giv mig bare Lyset! (træder ind.) Tak min Pige, nu kan jeg nok selv hjælpe mig. Her er jo to Senge!

PIGEN (udenfor).

Naar skal jeg kalde paa Dem?

GRAAH

Det skal jeg nok selv gjøre! god Nat! drøm om Kjæresten!

PIGEN (udenfor).

God Nat!

GRAAH

God Nat! Jeg tager altid helst ind paa en Postgaard; der sover den Reisende ligesom han allerede havde Benene inde i Postvognen, – gamle Roeskilde!

Mel. »Der boede en Konge i Leire«.

Ej langt fra det ældgamle Leire,

Ved Fjorden staaer Roeskilde-By:

To Taarne saa slanke og feire

Sig løfte paa Kirken mod Sky;

Og Kilderne sprudle saa svale,

De synge Kong Hroars Priis;

Fra Roeskilde Stændernes Tale

Sprudler i hver en Avis!

Naar bare Sengen er god! – jeg maa see den efter! det gjør jeg altid i Smaabyer! Om Forladelse Roeskilde! Gid at du var noget større! (seer til Døren). Nøglen lader jeg altid sidde indenfor; det er sikkrest! (gaaer henimod den Seng, hvor Gardinerne ere løftede tilside.) Og saa gaaer man paa Opdagelses Reise, man seer efter, om man sover alene.

(tager Lyset.)

Mel. »te voglio bene«.

Jeg tør ikke rigtig love

En Seng paa et saadant Sted;

Man er i Americas Skove,

Og det er der Fare ved.

I Sengens Dyb gaaer det ilde,

Den Reisende ondt der skeer –

Han kommer imellem de Vilde,

Og da – jeg siger ej meer!

Lagenerne ere meget rene! lidt gule, men rene! Madratserne antagelige! i Slagelse fandt jeg engang, ved en lignende Revue i Sengen, en Straasæk og en gammel Rytterkappe, lidt værre endnu, end den Amalia brugte til Fodpose! – Amalia! – Hu! det gyser i mig naar jeg kommer til at tænke paa hende! – Hun kunde tage Livet af et Menneske! – Ja, Livet er jo af mig. Hm! jeg skulde dog aldrig møde hende i Kjøbenhavn de Par Dage jeg bliver der! Naa, om saa skeer? Hun kjender mig ikke for mit Skjægs Skyld og mit mandige Væsen!

(han har tage sine Tøfler frem af Natsækken og laver Lommetørklædet til Nathue.)

See saa! nu vil jeg kaste mig i Køjen! Lyset vil jeg lade brænde, det kan staae i Vandfadet, saa er der ingen Fare. Jeg holder nok af at sove ved Lys. (standser foran Bordet). Hvad er det! et Spil Kort! ogsaa gule, men ikke rene.

(man hører Snorken fra den anden Seng, hvor Gardinerne hænge ned).

Hvad er der? En Kat! – jeg holder ikke af Katte! (løfter Sengegardinet). Et christent Menneske!

(man seer Rummel i Sengen, han snorker).

Hvad! han bliver ved. Herre! Herre! hvad er det for en Landsmand.

Mel. Nummer tre.

Kjøbenhavner! »Nummer tre«

Den kan faae dig op at see. – –

(talende.) Nei, det er ingen Kjøbenhavner!

Mel. »Kung Carl den unge etc.««

Kung Carl, du unge Hjelta!

Frisk Mod I Gosser blaa!--

Heller ikke svensk!

Mel. Den norske Nationalsang.

Hvor herligt er dit Fødeland

Dit havomkrandste stolte Norge!

Ikke norsk!

Mel. Schleswig-Holstein.

Schleswig-Holstein meerumschlungen !

Heller ikke Schleswig-Holsteiner!

Mel. Kloden maatte styrte sammen.

Saa skal jeg et Middel finde,

Hvorved nok han vaagne maa.

Jeg fortvivler ingensinde,

Vand skal han af Kanden faae.

(tager Vandkanden.)

Jeg vil løse Søvnens Gaade,

Jeg forstaaer mig ret paa Sligt.

Det gjør meget godt det Vaade,

Det forfrisker inderligt!

(stænker med Haanden Vand i Ansigtet paa Rummel.)

Gives der en bedre Vei?

Nei! nei! nei!

Det gjør meget godt det Vaade,

Det forfrisker inderligt!

Anden Scene

RUMMEL (farer op).

Er Posten der!

GRAAH

Nej, det er fra Posten. Selv kunde den ikke komme. Om Forladelse! det var den eneste Maade at faae Dem vækket paa.

RUMMEL (lægger sig ned igjen).

Jeg sover!

GRAAH

Herre!

RUMMEL

Er Klokken saa mange?

GRAAH

Nei, den er to!

RUMMEL

Saa lad mig sove, Fæhoved!

GRAAH

Hvad sagde De? seer De hvem jeg er! –

RUMMEL (farer op).

Hvem er De Herre! Jeg har ingen Penge hos mig, ingen Kostbarheder! Hvor er De brudt ind? Hvad vil de røve?

GRAAH

De skal ikke blive bange! jeg er jo en skikkelig Reisende. Jeg ligger her!

RUMMEL

De gaaer isøvne, Herre!

GRAAH

Jeg betaler her for at sove, og derfor skal De lade mig sove!

RUMMEL

Men Gud bevare os! det er jo Dem, som vækker mig! sov! gaae paa Deres Værelse og sov!

GRAAH

Jeg er paa mit Værelse.

RUMMEL

Nej, De er paa mit! De kan jo see, at jeg er tilsengs.

GRAAH

Men her ere to Senge, den ene er givet mig, hele Huset er jo besat, og saa har man lagt mig herind; jeg vilde have et roligt Værelse. Jo!

RUMMEL

Jeg skal op Klokken tre, for saa kommer Diligencen med min Kone fra Fyen. Skal jeg have sovet, saa maa jeg sove nu. Lad mig i Ro!

GRAAH

Ja lad bare mig i Ro! (trækker sine Støvler af). Det er en Postgaard at tage ind i! – Ja, jeg maa lægge mig! jeg haaber da, at han holder op med at musicere. I Seng, min Dreng! (gaaer bag Gardinet, som han lader falde ned for sig. Rummel snorker). – – Nej, det er virkelig ikke til at holde ud med det Menneske. Herre! Herre!

RUMMEL (farer op).

Hvad! hvad! hvad er det! – Kan De ikke lade mig sove?

GRAAH

Det er Dem, som ikke kan lade mig sove!

RUMMEL

Jeg har ikke seet paa Dem. Jeg har ligget og vendt Ansigtet imod Væggen.

GRAAH

Men De snorker!

RUMMEL

Hvad gjør jeg?

GRAAH

De snorker! snor-or-or!

RUMMEL

Snorker jeg?!

GRAAH

Det er som et heelt Tordenveir.

RUMMEL

Det var stærkt!

GRAAH

Det er det ogsaa.

(man seer Rummel og Graah i Skjorteærmer med Kalot paa Hovedet, de sidde oprejste i Sengene).
RUMMEL

Nu vel, ja, jeg snorker! det er min Natur. Det morer mig. – Man skulde troe, at De var Een ligesom min Kone, for hun kan heller ikke lade mig have den uskyldige Fornøielse.

GRAAH

Har De en Kone?! Er hun kjøn?

RUMMEL

Hun er ligesom De, hun kan ikke taale, at jeg snorker. Hun vækker mig hver evige Nat.

GRAAH

Men det har hun Grund til. Hun kunde lade sig skille ved Dem for det.

RUMMEL

Ja, gid hun vilde!

GRAAH

Hvad siger De?

RUMMEL

Herre! er De gift?

GRAAH

Jeg! – nej! –

RUMMEL

Saa er De et lykkeligt Menneske! – De er Ungkarl!

GRAAH

Nej, det er jeg heller ikke.

RUMMEL

Saa er De Enkemand. Ja, det er nu det allerlykkeligste.

GRAAH

Enkemand. Nej, det er jeg heller ikke.

RUMMEL

Ja een af Delene maa De da være! enten Ungkarl, gift eller Enkemand. Der er jo kun de tre Afdelinger i den menneskelige Tilværelse!

GRAAH

Jeg skal sige Dem! – ja jeg skulde egentlig ikke sige Dem det, men da vi ere Stuekammerater, og De har et godt Ansigt – jeg har været Ungkarl, jeg har været gift – men Enkemand er jeg ikke! tvertimod, det er min Kone, som er Enke!

RUMMEL

Enke! og De er levende!

GRAAH

Jeg er ikke levende!

RUMMEL

Hvad! er De død? Lad være at spøge med Sligt midt om Natten. Der er visse Ting, som – –

GRAAH

Min Kone troer mig for længe siden død, og den Tro er god for hende, og god for mig. Det var saadan en Opfindelse.

Mel. Slutnings-Thema af »la Sonnambula.«

Da jeg døde fra min Kone,

Verden fik en anden Tone,

Jeg kom op paa Fredens Throne,

Ja, jeg kom i Paradiis.

RUMMEL

De har prøvet, De har døiet,

Følt at være sammenføiet –

GRAAH

Døden hjalp mig, og fornøiet

Jubler jeg ved mit Forliis.

BEGGE TO

Fra sin Halvdeel vel befriet,

Det er Held i Lotteriet.

Fryd og Fred og Glæde viet,

Jubler man paa Fuglens Viis!

RUMMEL

Ak ja! det maa være en stor Fornøielse, De maa fortælle mig, hvordan De blev af med deres Kone! Ak, hvad vilde min Kone sige til saadant noget! Hvorledes bar De Dem ad? Det maa De fortælle mig.

GRAAH

Med Fornøielse! men De skal heller ikke bringe det videre. Jeg er her paa Gjennemrejse! jeg gaaer igjen ud af Landet. Jeg skal fortælle Dem det Hele imorgen, nu er det nok Tid at sove.

RUMMEL

Allerede! nu kunne vi jo tale. Naar jeg først engang rigtig er vaagen, saa kan jeg ikke falde isøvn igjen.

GRAAH

O, det gaaer nok! De skal tælle: een, to, saaledes til hundred og ikke tænke, saa sover De; men De maa ikke snorke! nu vil jeg sove, derfor er jeg kommet.

(lægger sig ned.)
RUMMEL (tager sit Uhr).

Den er kun halv tre. Jeg kan ikke falde isøvn. God Nat Nabo!

GRAAH

God Nat!

RUMMEL

Nabo! – De kunde gjerne fortælle mig Deres Historie, jeg var istand til at lære noget af den. Det er just den Slags, som interesserer mig, for, som jeg sagde Dem, jeg er gift!

GRAAH

Er Konen ung?

RUMMEL

Nej! hun er 52, men saa seer De, at hun kan leve længe endnu. Vi boe i Odense; jeg er Urtekræmmer. Min Kone er en X-antippe!

GRAAH

Det hedder Xantippe!

RUMMEL

Ja, jeg udtaler det nu altid X-antippe, og det er jo Talebrugen, der bestemmer det.

GRAAH

De er nu paa Hjemrejsen?

RUMMEL

Nei, jeg ligger i Kjøbenhavn. Jeg skal nødvendigviis personlig arrangere nogle Penge-Sager, min Kone har herovre; men det er svært, og det begriber nu et Fruentimmer ikke! hun er saa heftig paa det! Døer hun ikke i Gallop, saa døer hun aldrig. Igaar fik jeg et Brev fra hende. Hun skriver: »ja, naar jeg sender Dig, saa kan jeg selv gaae bagefter. Jeg kommer imorgen med Diligencen fra Fyen, være saa Du i Roeskilde for at tage imod mig og hav Vognen bestilt, at vi kunne strax kjøre til Slangerup og tale med Hr. Mortensen. For Pengene vil jeg have!« – Det skrev hun.

GRAAH

Hun er Rasmus, kan jeg høre!

RUMMEL

Ja, hun veed, hvor Skabet skal staae. Det vil gaae mig gjennem Beenpiberne, naar jeg hører Posthornet. Hun er her snart! hu, Klokken tre! nu kan jeg ikke sove, jeg bliver saa munter. Fortæl mig Deres Historie, før De falder isøvn, De kan jo siden sove saa længe De vil, og jeg skal afsted til Slangerup.

GRAAH

Historien er lang, den er meget lang!

RUMMEL

Men i kort Udtog.

GRAAH

Mit Liv er en heel Roman; en meget bedre, end de Romaner der digtes! Der kunde gjøres Noget af mig, baade Comedie og Tragedie, og der blev dog nok til Romanen. Min Barndom var en heel Idyl! De veed hvad Idyl er? Jeg havde Englehoved med Krølnakke! guul Krølnakke! tænk Dem.

RUMMEL

De har forandret Dem.

GRAAH

Jeg var et mærkeligt opvakt Barn. Min Moder græd tidt, for »kloge Børn pleie at døe tidlig.« Jeg havde et overordentligt Talent til at gjøre Sejl-Baade af Aviis-Papir, – ogsaa af Skrivpapir! – De seilede i Rendestenen ind under Brættet. Min Fader var en fornuftig Mand, een af de Fædre, der, før han sætter sin Søn til Brød-Studium, seer efter, hvad Anlæg Sønnen har. Jeg skulde altsaa være Skibsbygger.

RUMMEL (snorker).
GRAAH

Hvad! De snorker jo! De hører ikke efter. Heida! jeg skulde være Skibsbygger!

RUMMEL

Jeg hører hvert evige Ord; jeg lukker bare Øinene, for saa hører jeg bedre.

GRAAH

Jeg blev comfirmeret, jeg kom til Kjøbenhavn – nu begynder Romanen, men jeg giver Dem kun Pointet; – Det vilde ikke gaae med Skibsbyggeriet; jeg var tilsidst nær ved at komme – som man siger – bag paa Skafterne; men en kjøn Karl var jeg! – En Morgenstund tog jeg Avisen; der stod i den, at en ung Dame af Dannelse, og med en Formue, der kunde sætte Een i en god Levevej, søgte sig en Livsledsager af et godt Udvortes og af en reen Characteer. Der kom over 300 Billetter til Enken. Hun var en Spekhøker-Enke! – Og mellem de 300 Søgende var jeg den, hun valgte sig. Smag havde hun, det kan jeg ikke nægte hende.

RUMMEL

Spekhøker-Enke i Kjøbenhavn siger De?

GRAAH

Ja! – Jeg giftede hende, gjorde hende fra Madam Pedersen til Fru – – ; ja jeg navngiver mig ikke!

RUMMEL

Madam Pedersen heed hun? – Hør det interesserer mig!

GRAAH

Det var et frygteligt Fruentimmer, et urimeligt Fruentimmer. Deres X-antippe er bestemt et fromt Lam mod min Xantippe. Hun pinede, hun sparede, hun var jaloux! hver Dag blev hun værre. 365 Dage, den ene værre end den anden! hvad faaer De ud af saadant et Aar? og jeg blev i to Aar! Læg det sammen.

RUMMEL

Jeg kjender det!

GRAAH

En Dag, – det var en Søndag – da glemte hun saa ganske Qvindens Værd, mit, Mandens Værd, – hun, – tænk Dem! hun gav mig lige i Ansigtet den Kop varme Kaffe, hun sad med; jeg tog Flødepotten – det var et skrækkeligt Øieblik.

RUMMEL

Jeg seer det.

GRAAH

Da fik jeg en Tanke. Jeg tog en heel Klædning af mine egne, fra det Udvendige lige til det Allerindvendigste, kom det i en Byldt, gik ud ved Kallebodstrand, lagde Tøiet, Stykke for Stykke, – der var baade Sokker og Støvler, – man fandt det; – jeg var »druknet!« men imidlertid sejlede jeg med Amerikaneren; Skibs-Kokken var min Ven.

RUMMEL

Graah! Rasmus Graah.

GRAAH

Hvad! De veed mit Navn?

RUMMEL

Det stod jo paa Skjorten, det stod paa Sokkerne. Jo, Tøiet blev fundet og De selv med. Vi fandt Cadaveret. De var ganske ukjendelig. Veed De, hvem der blev deres Efterfølger hos Enken?

GRAAH

De kjender Amalia? Hun er gift igjen?

RUMMEL

Kjøbenhavn er ombyttet med Odense, Spekhøker-Kielderen med en Urtebod. – Jeg er gift med hende.

GRAAH

Hvad! er De min Kones Mand?

RUMMEL

Jo, vi ere temmelig nær i Familie med hinanden.

GRAAH (griber efter sit Tøi og vil ud).

God Morgen!

RUMMEL (holder paa ham).

Hvor vil De hen?

GRAAH

Jeg har glemt noget!

RUMMEL

Hvor?

GRAAH

I – Hamborg!

RUMMEL

De slipper ikke bort! De bliver her til hun kommer.

GRAAH

Jeg har ikke noget at tale med deres Kone!

RUMMEL

Hun var Deres Kone før hun var min! De har første Prioritet.

GRAAH

Hun er Deres!

RUMMEL

Nej, Hun er Deres!

GRAAH

Jeg kjender Lovene: en Kone maa ikke have to Mænd! De er Eiendomsbesidderen, De beholder hvad De har.

RUMMEL

Det er noget Snak! De er jo ikke død, jeg kan ikke beholde hende, jeg vil ikke beholde hende!

GRAAH (svinger sin Natsæk).

Herre, vil De slaaes!

RUMMEL

Jeg holder mig til Loven! og De kommer ikke ud, – for Kræfter har jeg, skal jeg sige dem.

(tager Nøglen til sig.)
GRAAH

Havde jeg Pistoler, havde jeg kun en lille Sabel, De skulde slaaes med mig!

RUMMEL

Hr. Graah.

GRAAH

Mel. Af den Stumme. »Nu vel da, Dig til Trods.«

Ha, De vil tvinge mig! jeg syder, bruser, – Herre!

Kom, duelleer! bring Vaaben hid! vær Mand!

Jeg kjæmper for mit Liv! – jeg gaaer fra dette Land,

Jeg døer for anden Gang! jeg gjør hvad der er værre!

De er min Kones Mand og det De bliver, Herre!

RUMMEL

Mel. »Min Søn, om Du vil i Verden frem.«

Lidt Vand i Blodet! Bliv ej saa heed

Og vred!

Koldsindigheden er min Magi!

GRAAH

Saa ti!

RUMMEL

Man Alt maa betragte fra Hoved til Hale;

Lad os som fornuftige Mennesker tale.

Een gaaer til Konen,

Een vinder Thronen

Som fri!

GRAAH

Jeg faaer en Idee, en Tanke! der ligger et Spil Kort; lad Skjæbnen afgjøre, hvem der skal bukke under. Jeg spiller med Dem om Deres Kone!

RUMMEL

Deres vil De sige.

GRAAH

Vi spille.

RUMMEL

Lad gaae!

GRAAH

Ecarté!

RUMMEL

Ja, det kjender jeg ikke! jeg kan ikke saadanne Herskabs-Spil.

GRAAH

Skulle vi da spille Hanrej?

RUMMEL

Ja nok! »Hanrej« og »Rakker tilbage«.

GRAAH

Det sidste kjender jeg ikke.

RUMMEL

Det spille vi i Fyen.

GRAAH

Lad os faae bare Hanrej.

RUMMEL

Vel, bare Hanrej.

(De sætte sig.)
GRAAH

Jeg blander. De tager af. Og Trumf.

RUMMEL (tager et Kort ud).

Kløverknægt er Trumf.

(De spille). Mel. »Hr. Peder kasted Runer.«

1.

Jeg spiller ud. – Spa’er fem! kan den De stikke? –

Ej brav! – En ti! – men denne ta’er De ikke!

GRAAH

Kløer ni! men jeg har Tien! –

Og nok en Gang en Kløer.

RUMMEL

Jeg stak! – Jeg bliver i ’en.

GRAAH

Jeg holde kan Couleur.

RUMMEL

Det var godt!

GRAAH

Denne kan De ikke.

RUMMEL

Jo min Fa’er! See om De kan stikke.

GRAAH

Den var slem.

BEGGE TO

Een af os maa tabe eller vinde,

Een af os – Gud frie mig fra min Qvinde!

O, ja, ja!

2.

RUMMEL

Nu Hjerter!

GRAAH

Nok en Hjerter gaaer paa Vandring,

Og saa igjen en Hjerter til Forandring.

RUMMEL

Nu kniber det!

GRAAH

De stikke!

RUMMEL

Vel! Ruder! Ruder! Spaer!

GRAAH

Men denne lille ikke?

RUMMEL

Av! det Kort jeg ta’er!

GRAAH

Tien! Knægten! Damen! Kongen! Esset!

Trumf! og Trumf! jo, jo, jeg har Dem presset.

Kan De den!

BEGGE TO

Trumf i Trumf! see der er Knægten, Damen,

Es tilsidst. Nu kan jeg sige Amen.

GRAAH

De har tabt.

RUMMEL

Jeg har tabt.

BEGGE TO

Det kan jeg kalde at have Lykke!

RUMMEL

Gratuleer mig!

GRAAH

Dem! Hvortil!

RUMMEL

Har jeg ikke tabt!

GRAAH

Jo vist har De tabt.

RUMMEL

Naa!

GRAAH

Naa!

RUMMEL

Ja jeg siger naa! har De ikke vundet?

GRAAH

Jo!

RUMMEL

Saa hører jo Amalia Dem til.

GRAAH

Mig! Er De dum? Det var jo Dem, som tabte i Spillet! jeg vandt, og saa er Fordelen paa min Side. Amalia hører Dem til.

RUMMEL

Men hav dog Tanker i Hovedet! naar man, for Exempel, spiller om en Mark, saa faaer den Marken, som vinder!

GRAAH

Det er jo noget Andet! men naar man spiller om at blive fri for sin Kone, saa er den fri, som vinder. Det kan jo et Barn forstaae.

RUMMEL

Kan De ikke forstaae mit Exempel med en Mark? De har vundet Amalia, jeg har tabt hende.

GRAAH

Menneske! De gjør mig rasende.

RUMMEL

Mel. Min Herre! viid De staaer paa Danmarks Grund.

»Min Herre! viid, De staaer paa Danmarks Grund,

De kjender knap vor Skik i disse Dale

GRAAH

Et Alvors Ord jeg taler denne Stund!

Og Herre, Herre! mærk De vel min Tale! –

(Man hører Posthornet. – De standse begge.)

Mel. Nach Sevilla!

1.

BEGGE TO

:|: Der er Posten! :|:

Hu, hvor skurrer Hornets Tone!

Hilledød, der er min Kone! –

O, det er en rædsom Time!

Jeg er færdig at besvime; –

Det gaaer mig i Sjæl og Krop –

Naa, hvor hun vil skrige op! –

2.

GRAAH (griber sin Natsæk og sit Tøi).

Han kan blive.

RUMMEL

De skal blive.

GRAAH

Jeg maa ud, for jeg er daarlig!

Det er ganske uvilkaarlig – –

RUMMEL

Intet mig fra Døren skræmmer!

GRAAH

Vær honet Hr. Urtekræmmer! –

BEGGE TO

Op af Trappen kommer Een!

Det gaaer mig i Marv og Been.

Tredie Scene

DE FORRIGE, PIGEN udenfor.
PIGEN

Hr. Rummel! Hr. Rummel!

GRAAH

Det er Dem, hun kalder paa!

PIGEN

Hr. Rummel!

RUMMEL

Er min Kone der?

PIGEN

Hun er ikke med Diligencen, men der er et Brev til Dem.

RUMMEL

Er min Kone ikke med! Det lettede!

GRAAH

Ah!

PIGEN

Nei hun er ikke, men her er Brevet, som De strax skal læse, sagde Postføreren.

RUMMEL

Brev!

(han tager det ind af Døren, men holder den saaledes aaben, at Graah ikke kan slippe bort.)

Fjerde Scene

DE FORRIGE uden PIGEN
RUMMEL

Hun skriver! – nej hun skriver ikke. Det er fra Een, som har Sorg. Det har vi Alle!

GRAAH

Læs Deres Brev.

RUMMEL

Det er fra Odense! (læser) – »Høistærede! det er mig en tung Pligt at maatte melde Dem det Tab, De pludselig har lidt. Vær Mand! ––« –Ak, du min Skaber!

GRAAH

Hvad er det? (læser) »Deres elskede Kone har omskiftet« – Hun er død!

Mel. Nei Intet i Verden kan lignes ved et Bal.

BEGGE TO

Min Kone hun er død! og jeg, jeg er fri!

De Ord i mit Øre har en sød Melodi!

Jeg dandser og springer, jeg veed ikke hvad;

Gid hun i sin Grav maa være halv saa glad!

Jeg gratulerer, jeg taer mod Gratulation.

Som Fuglen i Luften er hele min Person!

Tralla, la la la etc. (de dandse.)

GRAAH

Ak, den kjære Amalia! – Hvad er hun død af?

RUMMEL

Det staaer vel i Brevet.

GRAAH

Lad os see! her staaer jo noget mere! (læser) »Alle de Penge, som staae ude, hele sin Formue testamenterer hun sin efterlevende lovlige Mand.«

RUMMEL

Sin Mand!

GRAAH (bevæget).

En fortræffelig Kone!

RUMMEL

Det rører mig!

GRAAH (grædende).

Det er nydeligt!

RUMMEL (ligeledes).

Det er mageløst.

GRAAH

Jeg skammer mig ved, at jeg kunde synge og dandse i dette Øieblik.

RUMMEL

Ja og jeg! det var ikke smukt!

GRAAH

Det er skeet! bien! – Hun skal faae et Vers i Avisen. –

RUMMEL

Hun skal faae en Begravelse, saa at det skal blive en Fornøielse at see paa.

GRAAH

Hun giver mig hele sin Formue!

RUMMEL

Dem! De har nok ikke forstaaet Brevet; hun skjænker sin Formue til sin Mand!

GRAAH

Ja, vist, til sin Mand, og det er jeg!

RUMMEL

Nei, det er jeg!

GRAAH

Nei, min Ven! jeg er hendes lovlige Mand!

RUMMEL

De? De er jo løbet fra hende for flere Aar siden! og har De ikke hele Natten skjændtes med mig om at blive fri for hende?

GRAAH

Loven er for mig. Jeg er ikke død og saa er hendes andet Ægteskab ugyldigt. Desuden staaer der ikke: »jeg indsætter min Mand, Urtekræmmer Rummel!« men der staaer: »min efterladte lovlige Mand!« med Gaaseøine staaer han, og saa betyder det citeret af Testamentet. Der er Betydning i min salig Kones Udtryk.

RUMMEL

Menneske!

GRAAH

Forsvar Deres Ret! forsvar den, om De kan! jeg tager een Procurator, jeg tager to, jeg tager ti! – –

RUMMEL

Procurator! – tak! – To sloges om en Østers, Procuratoren kom, han tog Indmaden, og de fik hver een af Skallerne.

GRAAH

Ja saaledes gaaer det!

RUMMEL

Skal vi dele!

GRAAH

Dele? – Lad gaae!

RUMMEL

Og saa sige vi Du til hinanden.

BEGGE TO

Du! det var en Nat i Roeskilde.

Mel. »Komm lieber Mai.«

BEGGE TO

Her Stof er til et Stykke,

Man kan paa Scenen see!

Og det maa gjøre Lykke,

For det er godt at lee!

RUMMEL

Man leer nok, men saa siden,

Gaaer Stykket som en Røg.

GRAAH (til Publicum).

Nei, nei! man veed for Tiden,

»En Spøg er kun en Spøg!«

BEGGE TO

Man leer nok o. s. v.

En Nat i Roeskilde

Vaudeville-Spøg i een Act.

Bearbeidet efter Warin og Lefevre’s: »une chambre à deux lits«

Opført første gang 6. maj 1849 på det københavnske privatteater Casino i Amaliegade. Casino blev åbnet 1847 som et vintertivoli, oprettet af Georg Carstensen. Etablissementet gik fallit, måtte 1848 omdannes til teater og søge om bevilling til at opføre lystspil, folkekomedier og vaudeviller. H. W. Lange blev teatrets første direktør. Casino lukkede 1939. En Nat i Roeskilde udkom første gang 7. januar 1850. BFN 5609

Partitur: Casino 0240. Orkesterbiblioteket. 1 partitur er overført til manuskriptsamlingen CII, 118.

Komedien Une chambre à deux lits af de to franske forfattere Charles-Victor Varin (1798-1869) og Charles Lefèvre udkom på tryk 1858 (une chambre à deux lits: (fransk) et værelse med to senge, et dobbeltværelse). Trykte noder og e-noder: samtlige melodier er indeholdt i En Nat i Roeskilde. Vaudevillespøg i 1 Act ..., Wilhelm Hansen, 1875 (serien Vaudeviller og Sangspil, nr. 46). Der henvises desuden til CD’en H.C. Andersen – Tre vaudeviller, DCD 8216, 2000 Danica Records, indeholdende bl.a. indspilninger af En Comedie i det Grønne, En Nat i Roeskilde, Mikkels Kjærlighedshistorier i Paris.

Tekstrettelser i forhold til trykforlægget

427,8Dialog.) < Dialog.
428,35Lys. < Lys;
429,11Gosser < Cosser
433,27levende! < levende
445,21. / BEGGE TO < BEGGE TO
449,12gaae! < gaae
427
Postgaard(en)gård, hvor postvognen gjorde holdt, skiftede heste osv., og som tit tjente som natherberg.
fjernetfjernt.
Mel. »Der boede en Konge i Leire«C.E.F. Weyses melodi til »Der var en Konning i Leire«, Oehlenschlägers digt »Kongen i Leire« (Digte, 1803) efter Goethes digt »Es war ein König in Thule«, 1790. Trykte noder: Danm. Melod. bd. 1, nr. 41a.
428
feirefagre.
Kong Hroar(s)if. en gammel tradition forklares bynavnet Roskilde som Kong Roars Kilde.
Stændernes Taleunder indflydelse af uroen i Europa, bl.a. julirevolutionen i Paris 1830, indførtes rådgivende stænderforsamlinger i den holstenske by Itzehoe, i Slesvig by, i Viborg og i Roskilde. De første stænderforsamlinger mødtes i Itzehoe og Roskilde 1835.
Mel. »te voglio bene«»Io te voglio bene assaje«, (italiensk) jeg elsker dig meget, vise, 1839, af R. Sacco med melodi af Filippo Campanella; siges at have indledt den neapolitanske sangtradition, canzone napoletana; indgår bl.a. i Bournonvilles ballet Napoli med musik af H.S. Paulli, Edvard Helsted og Niels W. Gade, 1842. H.C. Andersen foredrog lejlighedsvis sangen i private kredse. Trykte noder: A.P. Berggreen Italienske, spanske og portugisiske Folke-Sange og Melodier, 2. udgave 1866, nr. 70, her med titlen »Ømt jeg dig elsker, Pige« (Folke-Sange og Melodier, bd. 7). E-noder: En Nat i Roeskilde/»Jeg tør ikke rigtig love«.
loveindestå (for).
de Vildeindianerne.
Revueeftersyn.
Fodposeforet pose, som man brugte til at holde fødderne varme under køreture.
Livet er … af migjeg har mistet livet.
kjendergenkender.
for mit Skjægs Skyldpå grund af mit skæg.
Natsæk(ken)pose til rejsesager.
429
Mel. Nummer tre … meerumschlungenkun de indledende takter af de følgende fire melodier bruges.
Nummer trekøbenhavnernes navn for J. Strauss d. æ. Annen-Polka op.137, der stod som nr. tre i de nodebøger, H.C. Lumbyes danseorkester brugte. Trykte noder: Johann Strauss d. æ. Sämtliche Werke in Wiedergabe der Originaldrucke udg. af Ernst Hilmar. Tutzing, Schneider, 1987, bd. 5, s. [22].
Mel. »Kung Carl den unge etc«melodi, 1818, af O.E. Westermarck til »Kung Karl den unge hjälte«, den svenske digter E. Tegnérs digt, 1818, om kong Karl 12.; jf. Erslev nr. 35. 1. strofes sidste vers lyder: »Friskt mod, I gossar blå«.
Gosser(svensk, egl. »gossar«) drenge.
Mel. Den norske Nationalsang»Hvor herligt er mit fødeland«, 1827, af S.O. Wolff. Melodi af L.M. Ibsen, jf. Erslev nr. 109. 
Mel. Schleswig-Holstein meerumschlungenK.G. Bellmanns melodi til Matthäus Friedrich Chemnitz’ sang fra 1844, der blev den slesvig-holstenske bevægelses kampsang.
meerumschlungen(tysk) havomslynget.
Mel. Kloden maatte styrte sammen»Stürzen müsst’ das Weltgerüste«, drikkevise fra III,2 af Fr. Kuhlaus opera Lulu med tekst af C.F. Güntelberg, opført på Det Kongelige Teater 1824. Trykt klaverpartitur til Lulu findes. E-noder: Lulu.
430
Gives der en bedre Vei?i J.L. Heibergs vaudeville Aprilsnarrene, opført på Det Kongelige Teater 1826, synger frøken Trumfmeier i I,9 en sang med dette omkvæd til melodien fra Lulu.
431
skikkeligpæn, respektabel.
Det er en Postgaardsikken en postgård.
432
skille vedskille fra.
434
Mel. Slutnings-Thema af »la Sonnambula«»Ah non giunge uman pensiero« fra Aminas arie »Ah! non credea mirarti«, II akts finale af V. Bellinis opera La Sonnambula, 1831; dansk Søvngængersken, opført af italienske sangere på Hofteatret 1842. Trykt klaverpartitur til La Sonnambula findes.
435
Urtekræmmerkolonialhandler, købmand.
X-antippe … Rasmusden græske filosof Sokrates’ hustru Xantippe var if. traditionen skrap og herskesyg, en »Rasmus«.
liggerhar midlertidigt ophold.
436
Beenpiberneknoglerne.
mærkeligtbemærkelsesværdigt.
kloge Børn pleie at døe tidligif. Mit Livs Eventyr (BFN 745) sagde de gamle fattige kvinder på hospitalet i Odense om den lille Hans Christian, at »et saa klogt Barn ikke kunde leve længe« (SS 21, s. 8).
437
komme … bag paa Skafterneom økonomisk nedgang; egl. om at slide strømperne så længe, at skaftet må trækkes ned over hælen, fordi foden er slidt itu.
Spekhøker(-Enke)viktualiehandler.
pinedevar gerrig.
440
Mel. … »Nu vel da, Dig til Trods.«»Eh bien donc malgré toi«, recitativ, sunget af Masaniello i II,4 af D.F.E. Aubers opera La muette de Portici, 1828, tekst af E. Scribe og G. Delavigne; dansk Den Stumme i Portici, oversat af J.L. Heiberg, opført på Det Kongelige Teater 1830. Trykt klaverpartitur til La muette de Portici findes.
bliverforbliver.
Mel. »Min Søn, om du vil i Verden frem.«melodien til W.H.F. Abrahamsons satiriske digt »Norma morum efter Tidernes Leilighed«, trykt 1790, er en tysk folkemelodi fra før 1770 (visen »Es ritten drei Reiter«).
Koldsindighedenkoldblodigheden.
441
Ecartékortspil for to personer.
Hanrejkortspil, især for børn, hvor den, der sidder med det sidste kort, taber. Tit fortsattes med spillet »Rakkerdreng«; tilsammen kaldtes de to spil »lang hanrej«.
Mel. »Hr Peder kasted Runer.«fra H. Hertz’ romantiske tragedie Svend Dyrings Hus, 1837, I,8, med musik af H. Rung, jf. Folkehøjskolens Melodibog 9. udg., 1993, nr. 517.
444
rasendevanvittig.
Mel. Min Herre … Grundtekst- og melodicitat fra J.L. Heibergs vaudeville Kong Salomon og Jørgen Hattemager, opført på Det Kongelige Teater 1825. Melodien er A.E. Chorons romance »La Sentinelle«, 1810, til hvilken Th. Körner skrev »Der Ritter muß zum blut’gen Kampf hinaus«, 1813.
i disse Daleher i (lavlandet) Danmark.
445
Mel. Nach Sevilla»Spanisches Lied«, melodi af den tyske komponist Luise Reichardt (1779-1826) til tekst af Clemens Brentano (1778-1864). Trykte noder: Fra Teatrene bd. 2, s. 83.
færdig atlige ved at.
447
har omskiftet(nemlig livet med døden) er død.
Mel. Nei Intet i Verden kan lignes ved et Balfra J.L. Heibergs vaudevillemonolog Emilies Hjertebanken, opført på Det Kongelige Teater 1840. Melodi af J. Strauss d.æ.; jf. Da. Vaud. bd. 1, s. 175.
448
bien(fransk) godt.
Vers i Avisenmindedigte over afdøde blev tit bragt i avisen.
449
Procuratorudtrykket tit brugt om grisk sagfører.
Mel. »Komm lieber Mai.«melodi fra 1791 af W.A. Mozart til den tyske forfatter C.A. Overbecks digt fra 1775 »Komm lieber Mai und mache / Die Bäume wieder grün«, jf. Danm. Melod. bd. 1, nr. 156.
Gaaer … som en Røgforsvinder hurtigt, her vel: går hurtigt i glemmebogen.
Download som e-bog E-bog Download som pdf PDF
Del/henvis til værket

Indhold

Første Scene Anden Scene Tredie Scene Fjerde Scene. Mel. Nei Intet i Verden kan lignes ved et Bal.

Del

[Sassy_Social_Share]