H.C. Andersen

Epilogen

En Epilog – dens Kreds gaaer vidt

I Aandens og Verdens Mit og Dit,

I Alt hvad der skeer; man bliver ei kvit

Epilogen.

Ved Balmusikens og Dandsens Flugt

Forloves et Par; det er ganske smukt

Epilogen.

Den synkende Sol ender Dagens Magt,

Og giver igjennem Skyernes Pragt:

Epilogen.

Paa Storm følger Havblik i Vexelgang,

Paa Svanens Liv følger Svanesang:

Epilogen.

Den visne Blomst, gjemt, men ei glemt,

Er om saameget, der dybt har stemt,

Epilogen.

I Længselen ligger den fjernt og vidt,

I Kjærligheds Lykke blev Smerte tidt

Epilogen.

Vel er Epiloger skrevet og sagt

Saa tidt, at nu har slet ingen Magt

Epilogen.

Og dog er det ofte en Hjertens Trang

At sige sin Tak – saa har man en Gang

Epilogen.

Den er en Bouquet, som Digteren bandt,

Der bringes, som man i hans Have fandt

Epilogen.

Men Hjertelaget har en Magi,

Den lægger dybtfølt Tak udi

Epilogen!

Epilogen

Først kendte tryk i Figaro, nr. 40, 30. december 1866. BFN 923

371
Havblikblank vandflade, havet ved vindstille.
Svanesangi ældre tid troede man, at sangsvanen sang sin klagende sang, når den skulle dø.

Del

[Sassy_Social_Share]