H.C. Andersen

Fædrelandske Vers og Sange under Krigen 1851

Udgivne samlede til Indtægt for de Saarede og Faldnes Efterladte.

»For Danmark!«

Det er en stor alvorlig Tid,

Men fast til Gud staaer al vor Lid,

Vi stride jo den gode Strid

For Danmark!

Vi vil vor Ret, og ikke meer!

Vor Herre vil, det bedste skeer,

Thi freidig fremad hver Mand seer,

For Danmark!

Paa Marken, ved det aabne Hav,

Staaer mangen gammel Kjæmpe-Grav,

Om Kraften i os Vink den gav

For Danmark!

I Landets Vaaben altid stod

Tre Løver, de betyde Mod,

Ni Hjerter, det er ærligt Blod

For Danmark!

Og som af Krøniken vi saae:

Een Mand kan tolv Mænds styrke faae.

Ved Enighed vi den vil naae,

For Danmark!

Den Frivillige

Mel. Saa kjæmped de Helte.

Jeg kan ikke blive, jeg har ingen Ro,

Jeg maa med de andre til Leiren!

Vor Sag er retfærdig, og Gud tør vi troe

:|: Er med os, han giver os Seiren. :|:

Aarhundreder Danmark var mægtigt og stort,

Men saa blev det plukket og plukket.

Nu skal de ei gjøre, hvad før de har gjort,

:|: For længe har Danmark nu sukket. :|:

De kan overvælde vort lille Land,

Men rokke ei Mod eller Villie.

Thi nu slaae vi alle til yderste Mand,

:|: Vort Skjold er saa reent som en Lilie. :|:

Jeg føler mig stærk, og jeg kan holde ud!

Tak Moder, Du vil, jeg maa stride.

Med mig er din Tanke og med mig er Gud,

:|: Hvad troer du din Søn da kan lide. :|:

Farvel Allesammen! Jeg har ingen Ro,

Jeg maa med de Andre til Leiren.

Vor Sag er retfærdig, og Gud tør vi troe

:|: Er med os, han giver os Seiren. :|:

Herregaards-Skytterne

Som Tegn om gamle Tider hjemme,

Om Ridderborg og Ridder-Mod,

Vor Bøsse løfte skal sin Stemme;

For gamle Danmark Ungdoms Blod!

Mand staaer ved Mand,

»Med Gud for Konge og Fædreland

Nu kommer Herregaards-Skytten!

Det er den sorte Jæger-Skare

Med dansk Cocarde og Hanefjer;

Blandt Fjendens Flokke skal vi klare,

Vort Øie Hjertestedet seer.

Mand staaer ved Mand,

»Med Gud, for Konge og Fædreland!«

Nu kommer Herregaards-Skytten!

Tro ikke, Landet er ei lukket,

I Folket Holger Danske staaer!

Hver fjendtlig Fugl skal blive plukket,

Hvis Vinge over Gjærdet slaaer!

Mand staaer ved Mand.

»Med Gud, for Konge og Fædreland!«

Nu kommer Herrregaards-Skytten!

»Fremad!«

Fremad! frem, I danske Drenge!

Husk, I værne maae

Danmark, deiligst Vang og Vænge,

Blomst paa Havets Blaa.

Værne skulle I med Staalet

Danmarks Ret og Modersmaalet,

Saa det aldrig glemmes siden.

Gud er med i Striden!

Ærlighed til Skjold I føre!

Fjenderne I slaae,

Saa at det for Verdens Øre

Rigtigt runge maa.

Under Kampen Sværdet raade,

Efter Kampen Mildhed, Naade!

Fremad! frem, I danske Drenge,

Værner Vang og Vænge.

Matrosen

Min Lussing skal jeg give,

Som dansk Matros!

Og skulde i Kampen jeg blive,

Er Gud min Lods!

Nytaars-Aften 1848

Farvel, farvel, Du gamle Aar,

Din Bortgangs Skaal vi drikke!

Din Virken dyb alvorlig staaer,

Dig glemmer Verden ikke.

Det nye Aar nu banker paa,

Kom ind! velkommen være!

Du Barn, som endnu Ondt ei saae,

Du Freden til os bære!

Fred over Dig, vort Fædreland,

Og dine aabne Strande,

Fred i hvert Hjerte, i hver Stand,

Fred over alle Lande!

Læg Du de Saar, din Broder slog,

Beskjærm os vore Kjære!

Med Hurra og med Dannebrog

Du af os hilset være!

»Danmark, mit Fædreland«

I Danmark er jeg født, der har jeg hjemme,

Der har jeg Rod, derfra min Verden gaaer.

Du danske Sprog, Du er min Moders Stemme,

Saa sødt velsignet Du mit Hjerte naaer.

Du danske friske Strand,

Hvor Oldtids Kjæmpegrave

Staae mellem Æblegaard og Humlehave,

Dig elsker jeg! – Danmark, mit Fædreland!

Hvor reder Sommeren vel Blomstersengen

Meer rigt end her, ned til den aabne Strand?

Hvor staaer Fuldmaanen over Kløver-Engen

Saa deilig, som i Bøgens Fædreland?

Du danske friske Strand,

Hvor Dannebrogen vaier, –

Gud gav os den – Gud giv den bedste Seier! –

Dig elsker jeg! – Danmark, mit Fædreland!

Engang Du Herre var i hele Norden,

Bød over England – nu Du kaldes svag,

Et lille Land, – og dog saa vidt om Jorden

End høres Danskens Sang og Meiselslag.

Du danske friske Strand, –

Plovjernet Guldhorn finder, –

Gud giv Dig Fremtid, som han gav Dig Minder,

Dig elsker jeg! – Danmark, mit Fædreland!

Du Land, hvor jeg blev født, hvor jeg har hjemme,

Hvor jeg har Rod, hvorfra min Verden gaaer,

Hvor Sproget er min Moders bløde Stemme,

Og som en sød Musik mit Hjerte naaer.

Du danske friske Strand

Med vilde Svaners Rede,

I grønne Øer, mit Hjertes Hjem hernede,

Dig elsker jeg! – Danmark, mit Fædreland!

Soldatens Sang til Dannebrog

Vor gamle Fane, vort Dannebrog,

Som Himlen gav os med Seier,

Dig har jeg elsket fra lille Pog,

Mit hele Hjerte Du eier.

Du hellige Fane, Du danske Flag,

Om Dig straaler Mindernes Glorie,

Med Gud og med Dig hos den ærligste Sag

Staaer Danmark i Verdens Historie.

De gloende Kugler kan svie din Flig,

Men det kun en Stund os bedrøver;

Den danske Matros er og bliver sig lig,

Som Vaabenet Hjerter og Løver.

Hvis selv jeg falder paa Kampens Dag,

I Kampen for Danmark, for Norden,

Saa svøb mig blot i et Dannebrogs Flag,

I det vil jeg lægges i Jorden!

† Oberst Læssøe

Paa Valpladsen faldt Du for Danmarks Sag,

Der brast Dit ildfulde Hjerte.

Din Aand var klar som den lyse Dag,

Med »fremad!« den steg i det blodige Slag,

Saae Danskens Seier og – Smerte.

Græd stakkels Moder, nedbøiet tungt.

»Hans Liv var saa ungt!« – men evig ungt

Staaer ogsaa hans Eftermæle!

Til Landsoldaten

Vor Tanke flyver til Leiren,

Til Dig i Kamp og paa Vagt;

Vor Herre giver Dig Seiren,

Du Danmark har Hæder bragt.

Selv Barnet i Aftenbønnen

Høit beder for Dig en Bøn,

Moderen beder for Sønnen,

Du brave, Du herlige Søn!

For hvad Du maa prøve og døie,

I Kamp, paa Vagt og i Slud,

Staae Taarer i mangt et Øie.

Gud signe Dig! – Du holder ud!

Ved Juletræet

(Danske Krigeres Juleaften i Byen Slesvig)

1850

Danmark deiligst Vang og Vænge

Du vort Fædreland!

Ærligt dine danske Drenge

Sætte skal istand

Ledet, som er bragt af Lave,

Ledet for vor rige Have;

Glædens Julekrands vi flette

Og paa Gjærdet sætte.

Juletræ er tændt derhjemme,

Tanken flyver did!

Danske Sprog, Du Hjertets Stemme,

Tryl os Julens Tid.

Forpost ude, Stjernevrimlen

Er Dig Julelys paa Himlen,

Du staaer under Træets Grene,

Om end ude, ene.

Lad i Sang og Fryd og Skaaler

Juleaften gaae,

Eengang i Erindring straaler

Deiligt den, som faa:

Juleaftenen ved Slien –,

Hjertet blødt og Melodien:

»Danmark deiligst Vang og Vænge!«

– Danmark leve længe!

Nytaars-Aften 1850

Endnu en Sang i dette Aar,

Snart har det selv udsjunget,

Men det har sjunget: Dansken slaaer,

Saa det i Verden runged’.

I Slægter lyde skal det Qvad,

Hvad Landsoldaten kunde

Ved Idsted og ved Frederiksstad

Foruden ved Midsunde.

Tak gamle Aar, flyv fri og let!

Hvad vil din Broder bringe?

– Det Øie lee, som før har grædt,

Og Fredens Harper klinge!

Landsoldatens Hjemkomst

Det er som en Festdag hver evige Dag,

Vor Landsoldat kommer tilbage.

Fra Huus og til Huus hænge Krandse og Flag,

Folk juble fra Gader og Tage,

Hvert Laug har sin Fane, Musiken er med,

Og Hurra og Jubel hvert evige Sted.

»Nu komme de! hør fra Voldene Skud!

Saa sunde, saa prægtige see de ud!«

Hurra! Hurra! I herlige, brave Soldater!

De komme med Blomster paa Hat og Gevær,

Et vandrende Foraar de ligne;

Gaae ind imellem dem, tal med hver,

Det er de Mænd, vi velsigne.

De stred og døied og udholdt som Faa,

Og vide selv ikke, hvor store de staae.

Den fineste Frøkens Rosenmund

Kunde kysse Soldaten i denne Stund.

Hurra! Hurra! I herlige, brave Soldater!

Hilsen af norske og svenske Frivillige, som deeltoge i Kampen de to første Krigsaar

Mel. Hvor herligt er mit Fødeland.

Velsignet er den Dag i Dag!

Velkommen Kammerater, brave!

I har sat Danmarks Led i Lave,

Stærkt Gjærdet blev ved hvert et Slag.

– Glad Norsk og Svensk sig stilled’ begge

Med Dannebrog i Danskens Række;

:|: Fostbroderligt flød Nordens Blod;

Vi er jo samme Slægt og Rod. :|:

Og derfor nu med Hjemmets Flag,

Som mellem Dannebrog vi svinge,

Vi Hilsner fra vor Hjemstavn bringe;

Gud var med Danmarks gode Sag.

Høit Glædens Kirkeklokker klinge,

De Løver mellem Hjerter springe;

:|: Den Graad, som nu i Øiet staaer,

I Sang vil straale tusind’ Aar. :|:

Naar Sørgebud fra Danmark klang,

Hvor Birken groer og under Fjeldet,

For Danmarks Nød blev Taarer fælded’;

Nu lyder Nordens Fryde-Sang,

Igjennem Kattegat og Sundet

Den bruser: »Dansken Sei’r har vundet!«

:|: Velkommen brave Kammerat!

Hurra, den tappre Landsoldat! :|:

Fædrelandske Vers og Sange under Krigen, 1851

Samlingen udkom 18. februar 1851. BFN 580

158
Udgivne samledesyv af samlingens i alt fjorten sange og vers havde været trykt i Fædrelandet i perioden 31. marts 1848 til 10. februar 1851.
de Saarede … Efterladteher sigtes til de sårede samt de efterladte til de faldne fra Treårskrigen, 1848-1850, krigen slutede kort efter nytår.

»For Danmark!«

Først kendte tryk i Fædrelandet, nr. 86, 31. marts 1848, under titlen »Slagsang for de Danske« (BFN 535). Optaget i Fædrelandske Vers og Sange, 1851. Sidstnævnte udgave følges her.

Afvigelser i den her optrykte tekst i forhold til førstetrykket

1592: stor < stor, | 4: Strid < Strid, | 7: Vor Herre < Vor Herre | bedste < Bedste | 11: Kjæmpe-Grav < Kæmpe-Grav | 12: gav < gav, | 18: af Krøniken vi saae: < i gamle Bøger staae, | 19: faae. < faae, | efter femte strofe optræder endnu en strofe: Vi skærme skal den danske Vold! / »Fra Danmark lyner Tordenskjold!« / Som han, hver stande kjæk og bold, / For Danmark!
159
Lidtillid, fortrøstning.
Vaabenvåbenskjold.
Krøniken … styrke faaei den middelalderlige versroman Dværgekongen Lavrin udgivet første gang på dansk 1588 lyder vers 312: »tolff mandz krafft war i belthet innæ« (tolv mands kraft var i bæltet inde); bl.a. udgivet i Danske Folkebøger, bd. 6, 1925.

Den Frivillige

Først kendte tryk i Fædrelandet, nr. 108, 21. april 1848, til melodien »Jeg priser ei Stormænd, thi der er jo nok« (BFN 536); findes også som udateret lejlighedstryk fra samme år. Optaget i Fædrelandske Vers og Sange, 1851. Sidstnævnte udgave følges her.

Afvigelser i den her optrykte tekst i forhold til førstetrykket

160[i førstetrykket er sidste verslinje uden gentagelsestegnene :|:] | 2: melodiangivelse: Saa kjæmped de Helte. < »Jeg priser ei Stormænd, thi der er jo nok.« | 4: andre < Andre | 5: retfærdig, < retfærdig | 6: Seiren. < Seiren! | 8: plukket. < plukket; | 10: sukket. < sukket! | 12: rokke < rokker | Villie. < Villie, | 13: slaae vi alle < staae vi Alle | 14: Lilie. < Lillie! | 15: stærk, og < stærk, | 16: vil, < vil | 17: din Tanke < Din Tanke, | 18: du din < Du Din | lide. < lide! | 19: Jeg < jeg | 20: Leiren. < Leiren! | 22: Seiren. < Seiren!
160
Saa kjæmped de Helte»Saa kæmped de Helte af anden April«, førstelinje af Gottsche Hans Olsens Sang i Anledning af 2 April 1801, til en melodi af F. Kunzen fra 1796.

Herregaards-Skytterne

Først kendte tryk i Fædrelandske Vers og Sange, 1851. BFN 581

161
Med Gud for Konge og Fædrelandjf. ordene fra Frederik 7.s proklamation ved indledningen af treårskrigen: »Soldater! / Hele det Danske Folks Øie er henvendt paa Eder! Et skjønt Hverv er Eder overdraget: at kjæmpe for den retfærdige Sag. / Eders Konge er overbeviist om, at denne Følelse besjæler Eder Alle. / Saa antager da Eders Konges Løsen: / Med Gud! for Konge og Fødeland! / og Kongens og Folkets Velsignelse følger Eder! / Christiansborg Slot, den 27de Marts 1848. / Frederik R.«.
Holger Danskesagnhelt, som oprindeligt optræder i den middelalderlige sagnkreds omkring Karl den Store og hans helte under navnet Ogier le Danois. Han indføres i dansk litteratur med den danske bearbejdelse af den norske Karlamagnús saga (1250) fra 1480 og Christiern Pedersens oversættelser af Karl Magnus-krønike og Kong Olger Danskes Krønike, begge 1534. I 1800-tallet bliver han symbol på den nationale kampånd, der vækkes af sin dvale i farens stund.

»Fremad!«

Først kendte tryk i Fædrelandske Vers og Sange, 1851. BFN 582

162
Danmark, deiligst Vang og Vængeførstelinje af L.O. Koks vise »Om Tyre Danebod«, udgivet af Peder Syv i 1695, melodi af P.E. Rasmussen fra 1811.

Matrosen

Først kendte tryk i Fædrelandske Vers og Sange, 1851. BFN 583

Nytaars-Aften 1848

Først kendte tryk i Fædrelandske Vers og Sange, 1851. BFN 584

»Danmark, mit Fædreland«

Først kendte tryk i Fædrelandet, nr. 54, 5. marts 1850 (BFN 563). Optaget i Fædrelandske Vers og Sange, 1851. Sidstnævnte udgave følges her.

Afvigelser i den her optrykte tekst i forhold til førstetrykket

1651: titel: »Danmark, mit Fædreland« < Danmark, mit Fædreland! | 14: Strand, < Strand | 16: Gud gav os den – Gud giv < Gud giv | 26: Du Land < Danmark | 33: Dig elsker jeg! – < Min Kjærlighed!
165
End (høres)endnu.
Plovjernet Guldhorn finderhentydning til Oehlenschlägers romance »Guldhornene«, Digte, 1803, om fundet og tyveriet af de to guldhorn.

Soldatens Sang til Dannebrog

Først kendte tryk i Fædrelandet, nr. 95, 25. april 1849 (BFN 550). Optaget i Fædrelandske Vers og Sange, 1851. Sidstnævnte udgave følges her.

Afvigelser i den her optrykte tekst i forhold til førstetrykket

1676: Du < du | 8: hos < i | 17: Jorden! < Jorden.
167
Dannebrog … Seierifølge sanget faldt Dannebrog ned fra himlen under slaget ved Lyndanise i det nuværende Estland 15. juni 1219 i forbindelse med Valdemar 2. Sejrs korstog mod venderne; senere tider har peget på, at miraklet skulle være sket i 1208, da Valdemar ledede et korstog mod hedningene ved Viljandi, ligeledes i det nuværende Estland.
VaabenetDanmarks riges våbenskjold.

† Oberst Læssøe

Først kendte tryk i Fædrelandet, nr. 175, 31. juli 1850 (BFN 568). Optaget i Fædrelandske Vers og Sange, 1851. Sidstnævnte udgave følges her.

168
Hans Liv var saa ungtLæssøe blev dræbt i Treårskrigen under Slaget ved Isted, 25. juli 1850, 38 år gammel.

Til Landsoldaten

Først kendte tryk i Fædrelandet, nr. 234, 8. oktober 1850 (BFN 569). Optaget i Fædrelandske Vers og Sange, 1851. Sidstnævnte udgave følges her.

Afvigelser i den her optrykte tekst i forhold til førstetrykket

1691: titel: Til Landsoldaten < Landsoldaten!
169
signevelsigne.

Ved Juletræet (Danske Krigeres Juleaften i Byen Slesvig) 1850

Først kendte tryk i Fædrelandske Vers og Sange, 1851. BFN 585

170
Danmark deiligst Vang og Vængeførstelinje af L.O. Koks vise »Om Tyre Danebod«, udgivet af Peder Syv i 1695, melodi af P.E. Rasmussen fra 1811.
Forpostfremskudt vagtstilling.
Slienfjord ved Slesvig, som indgik i Danmarks sydlige grænseværn fra Dannevirke over Østervolden til Eckernförde Bugt.

Nytaars-Aften 1850

Først kendte tryk i Fædrelandske Vers og Sange, 1851. BFN 586

171
IdstedSlaget ved Isted 25. juli 1850, som de danske tropper vandt.
Midsundeangrebet på den danske stilling ved landsbyen Mysunde 12. september 1850 blev tilbagevist.

Landsoldatens Hjemkomst

Først kendte tryk i Fædrelandet, nr. 34, 10. februar 1851, og som lejlighedstryk samme dato (BFN 578). Optaget i Fædrelandske Vers og Sange, 1851. Sidstnævnte udgave følges her.

Afvigelser i den her optrykte tekst i forhold til førstetrykket

1724: Huus og til Huus < Hus og til Hus | 15: udholdt < udholdt,

Hilsen af norske og svenske Frivillige, som deeltoge i Kampen de to første Krigsaar

Først kendte tryk i Fædrelandske Vers og Sange, 1851. BFN 587

173
norske og svenske … Krigsaari alt 135 norske og 260 svenske frivillige meldte sig til kampene.
Hvor herligt er mit Fødelandden norske forfatter S.O. Wolffs fædrelandssang fra 1822, med musik af L.M. Ibsen.
(sat … Led) i Lavepå (sin rette) plads.
Løver mellem Hjerter springehentydning til Danmarks riges våbenskjold.
Download som e-bog E-bog Download som pdf PDF
Del/henvis til værket

Indhold

»For Danmark!« Den Frivillige Herregaards-Skytterne »Fremad!« Matrosen Nytaars-Aften 1848 »Danmark, mit Fædreland« Soldatens Sang til Dannebrog † Oberst Læssøe Til Landsoldaten Ved Juletræet Nytaars-Aften 1850 Landsoldatens Hjemkomst Hilsen af norske og svenske Frivillige, som deeltoge i Kampen de to første Krigsaar

Del

[Sassy_Social_Share]