H.C. Andersen

Fragmenter af »Ahasverus«

Et lyrisk dramatisk Digt

1844

(Af anden Afdeling)

Rom. Colosseum

EN CARTHAGINIENSER

Men hvorfra kommer denne store Rigdom?

ROMEREN

Tænk dig lidt om! husk Rom er Verdens Hjerte,

Og al dens Blod, dens Guld maa strømme til det; Men hør Musik, vor store Keiser kommer

Domitianus, Hærens, Folkets Ven!

En sjælden Aand, saa stor og høist forskjellig.

Snart som et Barn han kan uskyldig lege

Den hele Dag, og slaae med Fluesmækken

Mod Marmorsøilen Fluerne ihjel;

Snart han udtaler kongelige Ord,

Og stolte Bade, Buer og Theatre

Er opreist til en Morskab for hans Folk.

Hver Dag forvandler han da til en Fest

For sig og os! vor store Keiser leve!

CARTHAGINIENSEREN

Som Tordendrøn den stærke Jubel runger.

Nu tier den! og Alt med Eet er stille!

Jeg hører Brølet fra de vilde Dyr!

Nu aabnes Skrankerne! ha! det er Tigre!

Hvor smidige! hvor lette, hvilke Spring!

En Skare nøgne Mænd skal kæmpe mod dem!

Ha, hvilket Skue! Vee, de sønderslides!

Høit som en Sø i Oprør jubler Folket:

Hvo vare disse, som bleve Tigrens Føde?

ROMEREN

Kun fangne Jøder! Endnu stundom kommer

En Ladning hid! men de gaae langsomt af,

De blive kjøbte kun til Dyrekampen

Og Fiskedammene, – hvor de fortæres! –

– Men Tuben klinger atter! Tegnet lyder!

Det er et Skue! Hundred’ nøgne Knøse,

Saa kraftig brune, hver en Muskel svulmer,

Og høit er Brystet, Øinene kulsorte; De træde frem, de gribe kraftigt fat; See, hvor den skarpe Kniv i Solen blinker!

Der fik alt to det visse Dødens Kys,

Og atter to, der ligge de i Sandet Som Marmorstøtter, formede ved Meislen!

Men hvo er denne stærke, brune Mand,

Ei længer Yngling, kraftig, senestærk,

Som støbt af Malm; de vege Alle for ham!

Nu seer han til os! det er en Hebræer;

Uovervindelig troer jeg han er.

Hver Kæmper flygter for ham, men Lanistæ

Dem driver atter frem med Pidskeslag

Og glohedt Jern. – Han snubler!

En Modig griber ham! – nei, han er stærk,

Høit op fra Jorden løfter han sin Fjende,

Og kaster ham henover sig i Sandet,

Han stiller Foden paa den Faldnes Hoved,

Og Kniven mod hans Bryst, idet han seer

Til alle Sider, men der findes Ingen,

Der løfter Tommelfingeren til Naade;

Han støder Kniven i den Faldnes Bryst!

CARTHAGINIENSEREN

Mit Øie bliver ikke træt deraf!

See, strax en ny! ha, hold Dig kjæk, Hebræer!

Som mod den glatte Steen hvert Stød af Kniven

Jo glider af imod hans faste Lemmer!

Men denne Yngling, som han strider med!

Og holder med sin Jernhaand fast om Armen,

Hvor han er smuk og smidig som en Tiger!

Hver Muskel svulmer deiligt i hans Lemmer!

Ha, det er Ganymed og Herkules,

Som stride der! De løfte Armene!

Nu hæver Benet sig, som til en Dands,

Dog staae de begge fast paa samme Plet.

Alt er saa tyst, man hører Aandedraget! –

Hvo seirer vel! – Blodstraalen sprøiter frem,

Hvo af dem er det! – Endnu staae de fast!

Den Unge bøier Hovedet og falder,

Han præsser Vunden sammen, Læben smiler;

Han døer, som en Spartaner! – han har fuldendt,

Hebræeren staaer ene nu tilbage!

Hør Seiersraabet, see de friske Krandse,

Som flyve til ham! – Nævnes skal hans Navn!

Tys! det blev udtalt! jeg forstod det ikke!

Af Keiseren han bliver givet fri!

Han bæres i Triumph! hvad er hans Navn?

ROMEREN

Det lyder høit fra Mund til Mund rundtom os,

Han hedder Ahasverus! – Hvilken Jubel!

De storme Alle bort! Nu synker Solen,

Men lystig brænde alt de røde Baal

Langs Veien, hvor vi gaae til Keiserborgen,

Hvert Blus, det er en ussel Christen-Fange,

Syet ind i Maatter, som er tjæred’ vel,

De brænde lystigt og de lyse hjem;

Vil I en god Falerner, kom med mig,

En deilig Dreng skal følge med i Bad

Og række Eder Bægeret paa Leiet!

AHASVERUS

Fri er jeg, fri med Seierskrands om Panden,

Mig Israels Herrer i Triumphtog bare;

Paa Veien stod som Fisker-Blus ved Stranden,

Baal tæt ved Baal, det var en Christenskare

Som lyste for mig; Sligt kan vederqvæge!

En saadan Time giver Lyst til Livet.

Den kan et kort Minut min Vunde læge,

At leve, denne Vunde blev mig givet!

Nu vel! at nyde være skal min Stræben,

Dog ei som disse paa det bløde Leie,

Med Roser om min Pande, Viin ved Læben,

Og skjønne Qvinder i min Magt og Eie,

Nei op til Fængsels Murens kolde Stene,

Der, hvor de Christne alt er Dødens Bytte,

Thi Herrens Haand skrev der sit »mene, mene –!«

Jeg holde vil mit Hoved op og lytte!

(Af tredie Afdeling)

Chinas Aand

Ding dang, Ding dang,

Eens Klang, eens Klang!

Hvortil denne Sjælevaanden?

Bøi dit Øre, mig du høre!

Intet ville, Intet gjøre,

Tabe sig i Verdensaanden,

Det kun er Lyksalighed!

Ding dang, Ding dang,

Eens Klang, eens Klang!

Paa den samme Flammevinge

Sig Aarhundreder hensvinge,

Keisernavne de udbringe, Samme Klokketoner klinge.

Ding dang, Ding dang,

Eens Klang, eens Klang!

Dog er hvert et Navn en Stjerne,

Keisernavnet er den Kjerne,

Hvorom sig al Verden dreier,

Alle Magiers Kraft han eier,

Aarets Tider han udveier,

Himlen selv sig for ham neier, Han den eneste, den fri: Keiserskarer gaae forbi.

Ding dang, ding dang,

Eens Klang, eens Klang!

(Af fjerde Afdeling)

Verdenshavet

(Ombord paa Caravellen Santa Maria. COLUMBUS sidder forude. Menneskehedens Genius svæver som et lysende Meteor foran Skibet og synger:)

Jeg fulgte Dig til Klostrets Port paa Dine Fædres Strande, I Juntaen jeg hos Dig stod og kjølede Din Pande.

Jeg kaldte, for at trøste Dig, en tropisk Fugleskare,

Jeg lod Passaten blæse til, Du fløi ukjendt med Fare!

Føl Luftens Kys, det qvæger Dig! betragt saa Havets Strømme,

En Green saa frisk, en Krebs paa den, og rundtom Urter svømme.

Seer Du, hist driver der en Stav, bemalet og udskaaret,

Snart seer Du Land, Guds stærke Haand har Dig til Landet baaret.

AHASVERUS (sidder imellem Matroserne i den anden Deel af Skibet).

Forlængst det sidste Spor af Land er svundet;

Et Chaos af ukjendte Farer see vi!

Bestandig fører Vinden imod Vest,

Der kommer intet Skib med den tilbage,

Undtagen, som det sidste Tegn vi saae,

Dødstegnet. Husker I den Mast, der drev?

EN MATROS

Du skriger som en Ravn min egen Frygt! –

I Palos har de længst begrædt vor Død;

Det var en Sorgens Dag vi seiled bort,

Godvillig reiste Ingen, uden Du!

Du blev ei kjøbt, ei tvunget; hvorfor gik Du?

AHASVERUS

Jeg veed, mod Vesten taber Havet sig

I frygtelige Strømme, dybe Hvirvler,

De drage Alt i Chaos. – Jeg gik med,

Fordi jeg ikke føler Lyst at leve!

EN SØMAND

Vi ville ikke længer imod Vesten!

Vi have jo en Villie, stærk, som hans.

En Fremmed er han, uden Magt i Hjemmet!

Hvo veed i Spanien, om det var en Bølge,

Hvad eller os, der kasted ham i Havet.

Der staaer han stolt og taus, vor Morderengel

Columbus!

FLERE SØFOLK

Ven! der lufter ingen Vind;

Blikstille rundt omkring. Selv ingen Døning!

COLUMBUS

Jeg byder tred’ve Kroner til den første,

Som øiner Land; snart vil det stige frem.

Paa Havet ligge friske Bær og Blomster;

En Sangfugl synger; hører I dens Røst!

Den lille Fugl har sat sig i vort Tougværk.

– Nu svulmer Havet! – Tro mig, vi see Land!

SØFOLKENE

Der kom en Døning! hellige Guds Moder!

Var det et Tegn! – Nu er der Liv i Havet!

AHASVERUS (ene for sig).

De Daarer! altid haabe, altid skuffes!

Columbus, Du bedrager ei Dig selv.

I Nætterne Dit Øie bange hæfted

Sig til Compasset, der har tabt sin Kraft,

Thi Skibet er alt over Tryllekredsen,

Der holder Luft og Bølger i sin Magt.

– See nu gaaer Solen ned. Frem flyver Skibet,

Og Havet sender Funker, som det brændte.

Nat

COLUMBUS

Søen gaaer høiere,

Vinden er stærkere!

Hjerte hvor svulmer Du!

Herre, Du følge mig,

Herre Din Villie skee! – –

– Ja, Du mig viser det!

Sagte bevæger sig

Lyset! jeg seer det jo!

Luften ei føder Sligt!

Havet ei tænder Sligt!

– Nu er det slukket! – Nei!

Langsomt bevæges det.

Hjerte, hvor svulmer Du,

Meer end det store Hav

Rundtom vor Jord!

AHASVERUS (i Skibsrummet).

Hvor Søen her gaaer høit. Er vi ved Maalet?

Det Maal jeg søger, Døden, Altings Ende.

Hvad eller stiger atter Solen for os,

Og atter lægger Bølgen sig til Havblik;

Da vil de myrde ham. Men Skibet bliver.

Af Hunger og af Tørst døer da hver Mand;

Den sjunkne Ø Atlantis strækker ud

Græsarmene og holde Skibet fast

Herude paa det stille Verdens Dyb.

Og jeg – jeg kan ei døe! – jeg bliver her,

Banlyst fra Menneskenes store Kreds,

Alene, bundet fast, som en Polyp,

Til disse Planker, der af Solen brændes

Og Aar for Aar i Trøske falde sammen.

Naar Havets Døning løfter Skibets Skrog,

Da skilles Plankerne – og jeg, alene,

Jeg, som kan ikke døe, paa Havet flyder!

Alene! – Vee mig! – Ha, der faldt et Skud!

Og atter eet! – De raabe Land! – Nei! nei!

Det er igjen et Spil af Luftens Skyer!

(Iler op.)
COLUMBUS (knæler med Ansigtet vendt mod den nye Verdens Land, som ligger foran ham).

Du Kraftens Gud, ved mig, dit svage Redskab,

Er Verdenshavets Hemmelighed løst!

Du gav mig Kraft i Farens tunge Dage,

Nu skjælver jeg i al Din Herlighed

Paa Lykkens Dag! – Land! Land mit Øie seer!

– O salig den, Din Aande mildt berører,

O salig den, Du kaarer til Dit Redskab!

Din Herlighed opfylder heelt mit Hjerte!

Høilovet være Du og Jesus Christus!

SØFOLKENE (knæle om Columbus).

O Herre, tilgiv os vor Synd, vor Afmagt!

Tilgiv! tilgiv! – der er en Gud i Dig!

AHASVERUS (stirrer mod Kysten, seer de skovgroede Bjerge i den stigende Morgensol, udstøder et Skrig og synker om).

Fragmenter af »Ahasverus«

Et lyrisk dramatisk Digt

Trykt første gang i Gæa, æsthetisk Aarbog, udgivet af P.L. Møller, december 1844 med årstallet 1845 på titelbladet (fulde titel: »Fragmenter af H. C. Andersens »Ahasverus«, et lyrisk dramatisk Digt«). Ahasverus udkom i sin helhed 1847 (jf. s. 243 ff. og noter hertil). BFN 463

Tekstrettelser i forhold til trykforlægget

47,14Ei længer < En længer
52,27Ha, der faldt < Ha der, faldt
46
Colosseumromersk amfiteater, indviet 80 e.Kr.
CarthaginienserKarthago var en stor handelsby på Afrikas nordkyst i oldtiden; førte i 3.-2. årh. f.Kr., de såkaldte puniske krige mod Rom. Karthago blev tilintetgjort 146 f.Kr.
DomitianusDomitian, romersk kejser 81-96.
forskjelligmangeartet.
Fluesmækkenen af Domitians adspredelser skal have været at spidde fluer på sin skrivegriffel.
Bade, Buer og Theatreoffentlige badeanstalter blev bygget i kejser Vespasians tid (69-79), ligesom Colosseum blev påbegyndt. Titusbuen opførtes ca. 80. Opførelsen af triumfbuer var i kejsertiden ret udbredt.
Skrankerneafspærringerne, gitrene.
47
gaae … affinder afsætning.
Dyrekampen Og Fiskedammeneden romerske historieskriver Tacitus fortæller i Annales 15,44 om kejser Neros grusomhed mod kristne fanger efter Roms brand i 64, idet Nero gav de kristne skylden for branden, men der berettes ikke af Tacitus eller andre om, at jødiske eller kristne fanger blev brugt som fiskeføde.
Tubentubaen, her en lang, lige trompet.
Det er et Skuehvilket skue!
Lanistæi Romerriget navnet på de lærere, som uddannede gladiatorerne, dvs. deltagere i offentlige kamplege på liv og død. Disse var populære i kejsertiden, blev tit givet af kejseren og foregik bl.a. i Colosseum; oftest var gladiatorerne krigsfanger eller slaver.
Tommelfingeren … Naadeafgørelsen om en overvunden gladiators skæbne traf den, der gav legene, eller han overlod den til tilskuerne. Tegnet på dødsdommen blev givet ved, at man rakte sin knyttede hånd frem med nedadvendt udstrakt tommelfinger; herefter dræbte den sejrende gladiator sin modstander. En opadvendt tommelfinger betød nåde.
GanymedGanymedes, i græsk mytologi den skønneste af alle dødelige; Zeus forelskede sig i ham, bortførte ham til Olympen og gjorde ham til sin mundskænk. Thorvaldsens nyklassicistiske fremstillinger fra 1816 og 1817 af den billedskønne yngling Ganymedes var almindeligt kendte på H.C. Andersens tid.
Herkulesromernes navn for den græske gud Herakles, kendt som en vældig stridsmand, der kæmper med vilddyr, uhyrer og andet ondt. Herkules er ligeledes fremstillet af Thorvaldsen, 1843.
48
Spartanerden græske bystat Sparta på det sydlige Peloponnes var fra 700 til ca. 371 f.Kr. centrum for en stormagt. Spartanerne var kendt som tapre og yderst hårdføre krigere.
Krandsesejrskranse, laurbærkranse.
Blus … Christen-Fangeif. Tacitus lod Nero nogle kristne stoppe i sække og blive brugt som levende festblus i de kejserlige haver, idet sækkene blev bestrøget med tjære, ophængt på stolper og antændt. 
Falerneri oldtiden en berømt vin fra vindistriktet ager falernus i Kampanien.
Fisker-Blus ved Strandenbål på stranden, over hvilke fiskegarnene blev tjæret, eller blus på vandet, der skulle lokke fiskene til.
49
altallerede.
mene, meneskriften på væggen, der gjorde kong Belshassar rædselsslagen; Daniels Bog 5,5-28. Ordene var: »Mené, mené, tekél, ufarsín«, (aramæisk) talt, talt, vejet, delt, som Daniel tydede således: Gud havde talt kongerigets dage og gjort ende på det, kong Belshassar var vejet og fundet for let, og kongeriget ville blive delt og givet til mederne og perserne.
Chinas Aandi udgivelsen af det dramatiske digt fra 1847 (Ahasverus, med årstallet 1848 på titelbladet) er monologen placeret i anden, og ikke, som her anført, tredje afdeling.
Verdens-Aanden … Keisernavnei Kinas kejsertid (221 f.Kr.-1912) blev kejseren ofte kaldt »Himlens søn«, idet himlen stod for et overordnet moralsk princip. Kejseren betragtedes som bindeleddet til de kosmiske magter.
Magier(s)troldmænd; egl. navn på de mediske og persiske præster.
neierbøjer sig.
Caravellen Santa Maria. Columbusitalieneren Christoffer Columbus (1451-1506) regnes for Amerikas opdager, idet han i 1492 nåede Bahamaøerne i Det Caribiske Hav. Det største af de tre fartøjer i Columbus’ flåde var en karavel, dvs. et orlogsskib med højt overskib, med navnet Santa Maria.
Geniusånd, skabende evne.
50
Klostrets Port … JuntaenAhasverus berettes om Columbus’ plan og dens modtagelse, se s. 337 ff. og noter hertil.
Passatenøstlig vind, der mellem vendekredsene vedholdende blæser fra samme verdenshjørne. Efter at have passeret Atlanterhavets nordlige »stille bælte« kom Columbus’ flåde ned i passatens gunstige vind.
En Green … Krebs …Urter … Stav …udskaareti det tangfyldte Saragossahav frygtede mandskabet, at skibet ville sejle sig fast i tangen; men da Columbus ved et tilfælde opfiskede en tangklump med en levende krabbe, forklarede han det som tegn på, at man var nær land. Da flåden senere nærmede sig land, viste der sig flere tegn herpå: en gren med friske bær, planter og et stykke tilskåret træ kom flydende.
Mastet drivende vrag i Saragossahavet vakte mandskabets forfærdelse.
Palosfra Palos i Sydvestspanien udskibedes Columbus’ flåde 3. august 1492.
dybe Hvirvlerca. 6000 km stik vest for De Kanariske Øer ligger Bahamaøerne, som er omgivet af farlige grunde og løb med stærke strømme.
en Bølge, Hvad eller osstemningen blandt søfolkene blev efterhånden urolig og oprørsk.
Hvad ellereller.
Morderengeldødsengel; flere steder i Det Gamle Testamente slås Israels fjender af en Herrens engel, jf. fx 2. Kongebog 19,35.
51
ingen Vindi lang tid fik man vindstille, hvad der øgede uroen om bord.
tred’ve Kronerfor at bedre stemningen om bord udlovede Columbus en fast årlig livrente til den, der først så land. 25. september rapporterede én af søfolkene fejlagtigt, at der var land i sigte, hvad der fik Columbus til at falde på knæ og takke Gud.
Sangfuglsøfolkene fangede en fugl, som de mente var en landfugl.
Funkermorild, dvs. stærkt lys, som kan ses på havets overflade og især skyldes organismer.
Din Villie skeejf. Kristi ord i Getsemane, Lukas 22,42. Under forhandlingerne med det spanske kongepar fremhævede Columbus det som Guds vilje, at han skulle opdage nye lande.
bevæger sig Lyset11. oktober, aftenen før man fik land i sigte, bemærkede Columbus to gange et lysskær, der bevægede sig.
52
Atlantiseventyrriget Atlantis er skildret hos Platon som en stor ø, der lå i oceanet ud for Herakles’ støtter (Gibraltar) og 9000 år tidligere havde behersket Europa og Afrika helt frem til Hellas. I et forsøg på at erobre Hellas blev atlanterne slået af athenerne. Som straf for deres overmod lod Zeus øen forsvinde i havet.
Polyphvirvelløst havdyr med fangarme, fx vandmænd, søanemoner og koraldyr.
Trøsketræ, der er angrebet af svampe.
Columbus (knæler)det hedder sig, at da Columbus nåede land, kastede han sig ned, kyssede jorden og takkede Gud.
Download som e-bog E-bog Download som pdf PDF
Del/henvis til værket

Indhold

Rom. Colosseum Chinas Aand Verdenshavet Nat

Del

[Sassy_Social_Share]