De hvide Bier sværme nu i Lunden,

Af Riimfrost blev hver Green en hvid Coral,

Jagtraabet lyder stolt fra Morgenstunden

Til Stiernerne staae tændt i Luftens Hal.

Hør Hundekoblet halser! Hornet gialder!

I Aftnens Glands staaer Skoven glimmerhvid;

Det gothisk gamle Frederiksborg os kalder,

En Jagtfest venter, som i Riddertid!

Bag Søens frosne Rør staaer Bondedrengen,

Han stirrer mod det festoplyste Slot,

Seer Straalerne, de spille hen ad Engen,

Ja, nu forstaaer han Sagn og Vise godt.

Om ▶fierde Christian fik han tit at høre,

Hiin oldenborgske Drot◀, nu længst hos Gud;

Det samme Navn gientoner for hans Øre,

I Sangen som fra Slottet stormer ud.

Ja, Glæden boer i disse stolte Haller,

Dens Duft er sød, som Blomst paa Abildtræer;

Ei Bøsserne, nei her Champagnen knalder;

Jagtlykken er: at vi vor Prinds er nær;

Igiennem Luften, som en Svane flyder

Den lette Sky; man kan afmale den

Ja Slot og Eng, men Glæden, her, som lyder,

Den males ei – Nyd, før den flyver hen!