▶jf. Thiele 1, 1, s. 1. Gefion
(Et dansk Folkesagn◀jf. Thiele 1, 1, s. 1. )
Saa klare
Han drikker
Med sine gjæveste Svende.
Mens Kruset lystigt om Bordet gaaer,
Snildt kan hun Strængene røre,
Kong Gylfe lyster at høre.
Sært toner den dybe
En Qvinde kunde den
Det er, som Stormen ryster en Eeg,
Som vilde
Ja, Sangen trænger til Marv og Been,
Saa synger Bølgen mod Klippens Steen,
Og huler de stolte Kyster,
Som den i Brændingen
Snart stiger Tonen klagende, øm,
Det haardeste Bryst at bøie,
Snart klinger den mild, som Barnets Drøm,
Som Fuglens Sang i det Høie.
Kong Gylfe lytter saa taus dertil.
»Din Sang jeg kongelig lønne vil!
Spænd fire Øxen for Ploven,
Pløi Dig en Ager fra Skoven!«
»Hvad Du i et Døgn kan pløie der,
For Sangen jeg Dig vil skjænke!«
– Hun takker og gaaer – Men een og hver
Nu sidde saa taus paa Bænke.
»Tys! atter rører hun Harpen snildt.«
– »Det Øxnerne er, som fnyse vildt!«
– »Tys! hører I Storm og Torden?«
– »Nei! Ploven hun sætter i Jorden.«
»Tro mig, jeg hører nu hendes Sang,
Som Brændingen
– »Nei, det er Ploven hun sætter igang,
Hun pløier det Bedste fra Skaane!
I Furen bølger den salte Sø,
Hun har sig pløiet
Med Kjæmpehøie og Skove.«
– Vi Danske maa Gefion
Gefion (Et dansk Folkesagn)
Først kendte tryk i Valkyrien, bind 1, martshæftet, udkom april 1832. BFN 181
350 | |
Gefion … Folkesagn | jf. Thiele 1, 1, s. 1. |
Kong Gylfe | svensk sagnkonge. |
Kjærterne | kerterne; stearin- el. vokslys. |
Mjød | drik af vand, gæret honning og krydderier. |
Veifarende | omrejsende, uden fast bopæl. |
Strængeleeg | strengeinstrument. |
kyse | skræmme. |
Øxne | okser. |
kryster | klemmer; ødelægger. | 351 |
monne den tone | toner den. |
en deilig Ø | her: Sjælland. |
love | (lov)prise, rose. |