Han lyttede med sydlig Ild og Lyst

Til Tonerne, som følt’ og fyldig’ bæved’;

Han kjendte Sangens Verden i vort Bryst,

Dens rige Skatte han for Lyset hæved’!

Den danske Bøg han fik som Pinien kjær,

Saa hjemligt blev det om ham her i Norden,

Men Kunsten, Kunsten elsked’ han især –

Nu er det varme Hjerte koldt som Jorden.

Han bøied Hoved’, Alt blev Harmoni,

I Sjælens Palmeland han turde træde;

Den stille Sorgens Uge er forbi,

Hør Paaskefestens Klokker ringe Glæde.